PRAKTISK BRUG

 GENERELT:

OPTODER:

Der bruges 1-4 optoder til måling af værdierne. De sensorer, der anvendes sammen med Somanetic INVOS® Cerebral Oximeter, måler vævets iltmætning i en dybde af ca. 4 cm. Som udgangspunkt er NIRS-optoderne engangsudstyr, men de kan i vid udstrækning genanvendes. NIRS-optoden er påført et klæbestof for at holde optoden så tæt til huden som muligt. Huden renses med spritserviet inden påsætning. NIRS-optoden kan bruges til både børn og voksne.

PLACERING:

Kraftigt omgivelseslys fra f.eks. operationslamper gør det nødvendigt, at sensorens kanter tætnes og at sensoren tildækkes med uigennemsigtigt afdækning.

• På panden sikres tæt kontakt til huden med plaster
• For at undgå, at sensoren anbringes over bihulerne, placeres denne højt på panden og op mod hårgrænsen

Sensoren anbringes ikke over arteriovenøse fistler eller vener, hvori der gives hurtige infusioner, da det kan føre til aflæsninger, der reflekterer blod og ikke vævet.

Før anæstesien

Registrer NIRS værdien inden anæstesien indledes.

Efter anæstesi-indledningen – før kirurgisk incision

Hvis reduktion af NIRS mere end 5%

Tjek:              

• PaCO₂ (end-tidal CO₂)
• Ventilationen har muligvis induceret en for lav PaCO2
• Blodtryk - muligvis for lavt: Korrektion af væskedeficit og brug hensigstmæssig inotropi

Efter kirurgisk incision                 

Hvis reduktion af NIRS mere end 11% af udgangsværdien

Tjek:

• Volumen status
• Hjertets minutvolumen
• PaCO₂
• Blodtrykket
• Hæmoglobin koncentrationen
• Inspiratorisk ilt fraktion
• NIRS-optode placering

Kan nogle af disse parametre optimeres i forhold til at bedre hjernens blodgennemstrømning og iltning?   

Et fald i iltmætning på over 10-15% er klinisk betydende, da det ofte er forbundet med besvimmelse hos den vågne patient.   

SPECIFIKT:

Carotis kirurgi:

I den postoperative fase efter carotis kirurgi kan patienterne få hyperperfusion af hjernen, hvorfor monitorering af hjernens oxygenering i disse tilfælde kan fortsættes i timerne efter operationen med henblik på at der ikke optræder en øgning af hjernens oxygenering. Effekten af en eventuelt nedsættelse af blodtrykket (for eksempel med Trandate®) kan dermed vurderes løbende.

Stensnitslejring:

Fald i den muskulære iltmæting ses ved kompression af væv (risiko for compartmentsyndrom), som det kan ses hos patienter i stensnitslejring. Derfor skal underekstremiteternes iltmætning monitoreres hos disse patienter, ved at påsætte sensorerne på undersiden af crux. Eventuelt kan subcutant fedt medføre, at det ikke er muligt at etablere målinger.

Blødning:

Ved blødning ses et fald i musklernes iltmætning, før hjernens iltmætning bliver påvirket. Yderligere blødning vil medføre, at hjernens iltmætning viser et markant fald, når blodtrykket falder som følge af central hypovolæmi.

Paradoksalt ses der samtidig en stigning i den muskulære iltsaturation, hvilket afspejler, at blodtrykket falder som følge af ophørt sympaticusstimmulation og deraf øget muskelgennemblødning (det samme gør sig gældende ved regional anæstesi/blok).

Der skal derfor gives væske/blod, hvis muskelsaturationen falder, og inden der ses et fald i hjernens oxygenering

FEJLKILDER:

• Dårligt signal
• Icterus
• Høje doser alfa adrenerge stoffer

Desuden kan følgende medføre unøjagtige aflæsninger, hvis det optræder i blodet:

• Cardiogreen, Methylblåt eller andre intravasculære farver
• Bilirubinæmi og/eller icterus