Elektiv, planlagt døgnpatient med behov for udvidet observation, pleje og behandling.

Den ansvarlige POTA sygeplejerske og anæstesisygeplejersken etablerer i fællesskab monitorering af patienten, herunder Nexfin.

Anæstesisygeplejersken overleverer en mundtlig/skriftlig rapport til POTA sygeplejersken. Se VIP: Patientoverdragelse efter anæstesi til POTA 2042 (opvågningen) i postoperative forløb - POTA 2042

En skriftlig plan skal foreligge med en opsummering af operations- og anæstesiforløb fra den ansvarlige anæstesilæge. Desuden skal der være en POTA-pakke og best/ord på røntgen af thorax klar til frigivelse i SP. 

Ved ankomst scores patienten ud fra Postoperativ og postanæstetisk observation af børn og voksne

Patientens værdier måles hvert 15, minut ud fra afdelingens retningslinier og efter behov. Når patientens værdier har været stabile i minimum 4 timer, overgåes til kontrol hver ½ time og efter yderligere 2 timers stabilitet overgåes til kontrol x 1 i timen.

Patientens evne til at kommunikere observeres ved ankomst og løbende resten af døgnet.

Ved ændring i tilstand skal den ansvarlige anæstesilæge (5-1010 / 5-1012) kontaktes.

Patienterne er ofte urolige i opvågningsfasen og er ikke nødvendigvis klare og orienterede hele tiden. Informationer skal derfor ofte gentages.

Iltterapi:

I henhold til VIP: Oxygen terapi - POTA 2042

Respiration:

Observeres for dybde, frekvens, apnoe, obstruktion, hostekraft, evt. ekspektoration, astmatisk eller bronkospastisk respiration.

Frie øvre luftveje er en nødvendig forudsætning. Iltterapi ordineres ud fra patientens SAT-måling og arterieblodgasser.

CVK:

Alle patienter med nyanlagt CVK skal have dette røntgenkontrolleret med henblik på placering og pneumothorax. Yderligere røntgenkontrol ordineres af anæstesilæge ud fra patientens tilstand.

PEP-fløjte:

Alle døgnpatienter tilbydes PEP-fløjte med modstand på 5 mm. (blå). Pt. opfordres til at benytte den hver 2. time á 15 pust x 3. Om natten mellem 00-06 prioriteres hvile, hvis den respiratoriske tilstand tillader det.

CPAP:

Døgnpatienter kan opstarte CPAP, hvis deres respiratoriske tilstand indikerer det.

CPAP gives i 10 minutter pr gang.

High-Flow:

High-Flow kan opstartes i samråd med anæstesilæge og gives til den respirationsbesværede patient.

Pleuradræn:

Observeres for respirationssynkrone bevægelser og sekretion. Obs funktion af vandlås. Evt. sug, hvis dette er ordineret. Rtg. af thorax i AV og igen næste morgen i DV ordineres af læge.

Grænse for MAP og Hgb skal fastsættes af anæstesilægen.

Alle døgnpatienter har en arteriekanyle, der observeres i henhold til VIP.

Nexfinmålinger udføres i henhold til vejledning og resultater føres på separat skema. SV-mål fastsættes af anæstesilægen.

Blodgas-status:

Central-venøs blodgas, samt arterie-blodgas tages ved ankomst, iforb. med Nexfinmålinger og efter behov.

Behandlingsplan efter konference med anæstesilæge (5-1010 / 5-1012).

Inotropibehandling:

Ved behov for behandling med inotropistoffer blandes disse efter afdelingens retningslinier.

Anæstesilægen ordinerer dosis og laver plan for behandling.

Ved meget ustabile patienter eller ved behov for flere inotropistoffer, skal patienten overgå til intensivt regi.

Hypotension:

Postoperativ hypotension skyldes ofte hypovolæmi eller sympaticusblokering ved centrale blokader (epidural-kateter).

Andre årsager til hypotension kan være opvarmning med kardilatation efter hypotermi, AMI, lunge emboli, kvalme, POUR, vasovagal eller medikamentel påvirkning.

Hypertension:

Hypertension umiddelbart postoperativt kan skyldes shivering, smerter, POUR, hyperkapni, hypoxi, overhydrering eller lungeødem.

Årsagerne behandles efter afdelingens retningslinier eller konference med anæstesilæge (5-1010 / 5-1012).

EKG:

EKG på scopet beskrives ved ankomst. Alle forandringer beskrives og konfereres med anæstesilæge. Evt EKG i 12 afledninger tages.

Mulighed for telemetri-overvågning aftales via afd. B `s bagvagt (5-1699) af 5-1010 eller 5-1012. Overvågning kan først opstartes, når døgnpatienten er retur på stamafdeling.

Ekstremiteter:

Observation af perifer cirkulation i form af farve, temperatur, puls og kapillærrespons i ekstremiteter.

Karkirurgiske døgnpatienter: i SP udfyldes karkirurgisk vurdering. 

Væskebehandling og blodtabserstatning foretages efter ordination af anæstesilægen. Følg VIP Perioperativ væskebehandling til voksne se lokal tilføjelse.

Patienter med kendt nyresygdom skal desuden følge VIP: Nyreinsufficiens - Væske- og blodkomponent terapi og brug af kolloider -Anæstesi- og Operationsklinikken 2041 - 2044, POTA 2042

Den ansvarlige anæstesilæge skal lave en postoperativ væskeplan og den skal bl.a. omfatte ordinationer om krav til timediurese, MAP, Hgb , behov for CPAP og væskebalance i operationsdøgnet.

Væskestatus:

Patientens væskestatus udregnes ved ankomst til POTA og ved stabile forløb mindst x 2 i hver vagt og kl. 6.00 næste morgen (Nexfin kl. 18, 22 og 06). Alle dræn poser, sonde og kateterposer tømmes kl. 6.00.

Produktion i pleuradræn indføres i væskeregnskab i SP. Dræn tømmes ikke. 

Perspiratio udregnes til 42 ml/t. Ved ankomst udregnes perspiratio for 1. time udfra antal timers operation. Ex. 42 ml x 6 timer = 252 ml.

Blodprøver:

Status for hæmatologi, koagulation og nyreparametre udføres rutinemæssigt kl. 6.00 næste morgen. TEG efter ordination. Bl. pr. pakker findes i SP.

Ved yderligere behov konfereres med anæstesilægen.

Ved ustabile patienter med f.eks blødning, væsketab eller temperaturforhøjelse skal der løbende konfereres med ansvarshavende anæstesi læge.

Pr. os:

Væskeindtagelse per os er ordineret i operationsbeskrivelsen ellers følg VIP.

Proteindrikke og is tilbydes, hvis kirurgien tillader dette.

Kvalme / opkast:

Kvalme kan være et problem. Årsagerne er mange og forsøges elimineret.

Behandling iværksættes i henhold til afdelingens retningslinier.

Renalt:

Urinens udseende beskrives og timediureser måles. Minimumsgrænser ordineres af anæstesilæge og evt. diuretika ordineres.

Oftest ønskes der timediureser (0,5-2 ml/kg), dette er betinget af en god perfusion af nyrene og at patienten er normovolæm.

Patienter med kendt nedsat nyrefunktion eller med mistanke om dette, skal have kontrolleret nyreparametre / væsketal. Væskebehandling efter VIP: Nyreinsufficiens - Væske- og blodkomponent terapi og brug af kolloider -Anæstesi- og Operationsklinikken 2041 - 2044, POTA 2042

Blodprøve-værdier og behandling konfereres med anæstesilæge (5-1010 / 5-1012).

Nogle døgnpatienter skal have målt blæretryk. Dette skal fremgå af notat i patientens journal. Remedier og vejledning til trykmåling af blære, findes i det sterile depot.

Ventrikel:

Kvalme og opkastning observeres, dokumenteres og behandles ud fra afdelingens retningslinier. Se VIP:Postoperativ kvalme og opkastning (PONV): Forebyggelse og behandling - voksne og børn

Ved sonde kontrolleres placering ved ankomst og denne dokumenteres. Sekretionens mængde måles og udseende beskrives. Evt. sug ordineres af kirurgen.

Observation af flatus og afføring dokumenteres.

Voksende abdominal omfang kan være tegn på blødning, lækage eller luft. Blodprøver kontrolleres og kirurg tilkaldes.

Tarm:

Ved store mængder tynd afføring, kan det være nødvendigt at påsætte en fæcalpose.

Stomi: Observeres løbende for vitalitet, udseende og funktion.

Huden observeres for temperatur, farve, kapilærrespons og fugtighed.

Observationerne dokumenteres ved ankomst og løbende ved forandring.

Ændringer kan have forskellige årsager:

Bleg : Kan være normal, eller tegn på lav Hgb, blødning, lav temperatur eller genetisk bestemt.

Rød : CO2-ophobning, atropin-påvirkning eller hæmokoncentration, feber

Cyanose : Tegn på dårligt perifert kredsløb eller svær iltmangel

Varm : Tegn på temperaturforhøjelse eller overopvarmning

Kølig : Afkøling efter operation, kolde iv-væsker eller dårligt perifert kredsløb, kontraheret efter anæstesi, hypovolæmi.

Fugtig : Temperatur-forhøjelse, for høj rumtemperatur, smerter, angst, respirationsinsufficiens, cardielle problemer, PONV.

Disse patienter har stor risiko for at udvikle decubitus pga nedsat cirkulation, immobilisation og hypoxi.

Derfor er det vigtigt at forebygge tryk og skifte fugtigt sengetøj

Observation, pleje og behandling efter afdelingens instrukser:

Temperaturmåling - non invasiv hos indlagte og ambulante patienter

Hypotermi - Postoperativ opvarmning af patienter - POTA 2042

Dræn og forbindinger skal løbende observeres efter afdelingens retningslinier og dette dokumenteres.

Ved store blødninger vurderes mængde. Hgb kontrolleres og transfussionsbehov konfereres med den ansvarlige anæstesilæge. Kirurg tilkaldes ved behov.

Ved diffuse, sivende blødninger bør koagulationsstatus kontrolleres.

Drænposer skiftes/ tømmes efter behov ud fra retningslinier fra Infektionshygiejnisk Enhed og altid kl. 6 i forbindelse med døgnvæskebalance.

Forbindinger skiftes ud fra retningslinier fra Infektionshygiejnisk Enhed.

Ved større blødning kan der lægges komprimerende forbinding efter konference med kirurg.

Hygiejnehåndbog, hvor der kan søges på, hvornår og hvordan dræn / forbindinger skal skiftes: Hygiejnehåndbog - Indholdsfortegnelse

Smertebehandling skal være ordineret i MDA. Patienten smertescores løbende og ved behov. De første 6 timer dog minimum X 1 i timen.

Patientens smerter behandles ud fra afdelingens retningslinier, ved problemer kontaktes anæstesilæge.

De fleste patienter får anlagt epiduralkateter og det er meget vigtigt at disse virker optimalt, da smerter bl.a. påvirker respirationen og mobiliteten væsentligt.

Epiduralpumpen kontrolleres ved ankomst (funktion og indstilling). Dosis og funktion dokumenteres i MDA og postoperative score.

Smerter efter intubation eller anlæggelse af CVK behandles bedst med Paracetamol eller små doser morfin. 

Smerter ved pleuradræn behandles bedst med Paracetamol. Alternativt kan der påsættes Fentanylplaster (efter aftale med anæstesilæge).

Ved svære skuldersmerter kan evt. anlægges Frenicusblokade ved anæstesilæge.

Blærespasmer behandles bedst med Panodil og MAP (supp. eller tbl).

KAD-gener i form af smerter og svie afhjælpes med Lidokaingel.

Smertebehandling:

Epidural smertebehandling POTA 2042

Postoperativ smertebehandling i POTA

Patientens lejring dokumenteres løbende i SP.

For at forebygge immobilisations-/sengelejekomplikationer er det vigtigt, at patienten mobiliseres. Dette vurderet ud fra patientens tilstand og evner.

Vi skal tilstræbe hyppige stillingsskift (mindst x 2 i hvert vagt), hvis tilstanden og kirurgien tillader det.

Hvis det kirurgiske indgreb og patientens tilstand tillader det, skal patienten mobiliseres til sengekant og om muligt op at stå i AV og igen næste morgen.

Smerter og mobilisering:

Kan patienten ikke trille fra side til side eller hoste godt igennem, er smertebehandlingen ikke sufficient.

Profylakse (antitrombosebehandling/Innohep) gives efter ordnation i MDA.

Evt. TED-strømper følger med fra stamafdelingen.

Patienten tilbydes personlig pleje i AV og næste morgen med Bagbath og tandbørstning / mundpleje.

Sengetøjet skiftes efter behov. Tilstræbes skift af tøj og sengetøj i AV og næste morgen.

Patienten sengebades næste morgen og sengen bundskiftes. Ud fra patientens og andres blufærdighed tilstræbes det at patienten som minimum bærer en skjorte og underbukser/lændestykke.

Mundpleje:

Patienter, som ikke kan indtage væske, (tørstende / fastende eller sederede patienter) skal have udført mundpleje hyppigt - gerne mindst x 3 i hver vagt. Læber smøres med læbepromade, evt pantothenolsalve ved fissurer i mundvigene.

Vi skal tilstræbe, at patienterne får så meget ro som muligt og ikke forstyrres unødigt.

Profylaktisk PEP-fløjte (C-pap) foretages ikke om natten, hvis patientens tilstand tillader det.

Ved re-operation eller overflytning til anden afdeling, skal den ansvarlige POTA-sygeplejerske sikre sig, at stamafdelingen får besked.

Den ansvarlige POTA-sygeplejerske sørger for, at de pårørende bliver informeret af enten kirurg eller personale fra stamafdelingen.

Ved patientens ønske om information ved kirurg, er det den ansvarlige POTA-sygeplejerske der kontakter og koordinerer denne samtale.

Patientsamtalen skal foregå under hensyntagen til patientens integritet.

Hvis kirurgen i journalen har skrevet, hvad patienten/de pårørende er informeret om, har POTA-sygeplejersken mulighed for at gentage den dokumenterede information.

Ud fra patientens og pårørendes behov samt afdelingens situation aftales der besøg.

Hvis patienten ønsker besøg, tilstræber vi at de pårørende så hurtigt som muligt kommer på et kort besøg og evt. kommer igen senere.

Den ansvarlige POTA-sygeplejerske præsenterer sig for de pårørende.

De får en kort information om patientens situation og der henvises til kirurgen angående information om operationen.

Se i øvrigt:

Pårørendepolitik - POTA 2042

Når patienten er klar til udskrivelse, bliver patienten vurderet og udskrevet med journal-notat af den ansvarlige anæstesilæge.

POTA-sygeplejersken hjælper patienten med personlig hygiejne og mobilisering, samt laver 1. dags smertetilsyn, hvis patienten har et epiduralt smertekateter.

Dernæst scores patienten ud fra  Postoperativ og postanæstetisk observation af børn og voksne , afsluttes i SP og meldes til stamafdelingen.

POTA-sygeplejersken følger altid patienten til stamafdelingen og giver rapport om det per- og postoperative forløb.