OBSERVATIONER, PLEJE OG BEHANDLING

Fælles for alle operationstyper

Almindelig opvågning

Patienten er ikke længere døgnpatient i POTA. Efter aftale med Urologisk afdeling, kan patienten med stabile værdier og efter minimum 4 timers observation i POTA, udskrives af en anæstesilæge. Af hensyn til modtagelse i stamafdelingen, skal patienten så vidt muligt være i stamafdelingen inden kl.19.30.

Væsketerapi

Væskebalancen udregnes umiddelbart efter ankomsten til POTA.

Der gives, fortsat fra OP, Ringerlactat 1ml/kg/t over infusionspumpe.

En passende diurese vil oftest ligge indenfor 0,5-1,5 ml/kg/time. Der er særlig opmærksomhed på vedvarende diurese, ved hæmaturi kan der være behov for at øge diuresen en periode. Dette med henblik på at minimere risikoen for afløbshindring. Vurderes i samråd med kirurg/anæstesilæge.

Max 1000 ml tyndt per os første døgn.

4 timer post-OP, må pt. tilbydes 1 proteindrik. Hvis der er behov for sonde, kan den afklemmes herved. Dvs. 1 protendrik under hele opholdet.

PEP

Der startes PEP-behandling efter gældende instruks - se VIP PEP fløjte behandling i POTA.

Patienten skal bruge PEP fløjten hver 2. time. Mellem kl. 24-06 holdes pause med behandlingen, så patienten kan sove. 

Pneumothorax er ingen kontraindikation.

Duodenalsonde (hvis der er en)

Skal være til pose med mindre andet er ordineret. Hvis patienten overnatter i POTA, skal duodenalsonden afklemmes kl: 06 såfremt patienten ikke har kvalme. Sonden kan i flg Urologisk afdeling's VIP fjernes efter 6 timers afklemning, hvis patienten tolerer afklemningen. Således kan sonden så blive fjernet i dagvagten. I tilfælde af forlænget POTA ophold skal kirurg kontaktes inden evt. sondefjernelse.

CVK, forbindinger, stomi og iltbehandling

Se VIP: Standardbeskrivelse af observation, pleje og behandling - POTA 2042

CVK røntgenkontrolleres, da patienterne nu kommer op i afdelingen samme dag. Seponeres af sengeafdelingen dagen efter. 

Lejring/mobilisering

Fri lejring.

Patienten skal inden udskrivelse til stamafdeling være mobiliseret til mindst sengekanten, gerne op og stå.

Smertebehandling

Der er givet præoperativ smertepakke. Der er anlagt blokade ved kirurg.

Fast peroral smertebehandling, se MDA. Vanlig POTA pakke som supplement.

Ved intraktable smerter overvejes epidural analgesi. Der skal gå mindst 3 timer fra blokaden før der kan anlægges epidural. Dette fordi at der er anlagt maks dosis bupivacain, T½ for bupivacain er 3 timer.

Der er intraoperativt givet kvalme profylakse. I præpakken gives der T. Magnesia som skal fortsætte sammen med T. Emperal i POTA som ordineret i MDA.( dvs pt. skal have T.Magnesia og T. Emperal i POTA om aftenen på operationsdagen). Kvalme/opkast behandles derudover som for øvrige patienter.

Antibiotika

Der er intraoperativt givet enkeltdosis antibiotika. Yderligere gives kun på særlig ordination.

Vigtigt

Der må IKKE gives suppositorier eller anlægges rektal termoføler, på grund af risiko for læsion af rectum qua operationens tætte relation til rectum.

Desuden foretages der ved cystectomi hos mænd samtidig prostatectomi.

Instruksen godkendt af:

2020 oktober: Marlene Rohrsted og Peter Thind