Blodpropper i hjernen kan give lammelse i modsidige ekstremiteter (apoplexia cerebri) med eller uden taleforstyrrelser eller forbigående blindhed på samsidige øje (amaurosis fugax). Symptomerne kan være blivende eller forsvinde efter nogen tid (tidligere kaldt: transitorisk cerebral iskæmi = TCI ).
Blodproppen kan komme fra en forkalket halspulsåre. Risiko for en ny apoplexi er stor ved stenosegrad > 60 %. Denne risiko kan nedsættes ved at fjerne forkalkningen.
Operationen er forebyggende og evt. opståede lammelser/forstyrrelser vil ikke bedres. Det antages, at anvendelse af regional anæstesi er ledsaget af signifikant færre postoperative komplikationer sammenlignet med generel anæstesi (Howell SJ.), men det er ikke påvist i en klinisk randomiseret undersøgelse (GALA forsøget). Såfremt operationen skal gennemføres i GA skal der ofte anlægges shunt ved kirurg.
Operationen: Varer ca. 1 time og udføres oftest i regional anæstesi hvilket indebærer at patientens neurologiske status nemt kan evalueres. Patienten er vågen og der tilstræbes ro på stuen med samme personale indtil afslutning på operationen. Afløsning og kaffepause skal kun finde sted efter aftale med den ansvarlige anæstesilæge. Operationen kan ofte medføre umiddelbare alvorlige komplikationer af cerebral eller kardiovaskulær karakter og derfor tilstræbes absolut ro, årvågenhed og koncentration.
A. carotis afklemmes: Oftest kan dette gøres uden gener for patienten. NIRS og patientens evne til at klemme hånd vurderes. I samarbejde med kirurg vurderes det om der skal anlægges shunt.
A. carotis interna åbnes på langs eller afklippes (på tværs) ved bifurcaturen og endarterectomeres. Karret sys sammen og der åbnes i 2 tempi: først til a. carotis externa og siden til a. carotis interna.
Umiddelbare komplikationer:
Operationskode: kpaf21
###TABEL_1###
Operationsbeskrivelse med illustrationer: Carotis operation.pdf