Autonom hyperrefleksi: Rygmarvsskadede patienter med læsionsniveau over Th-6, kan i forbindelse med visse stimuli som f.eks. distension, instrumentering eller anden påvirkning af urethra, blære eller tarm - reagere med autonom hyperrefleksi.
Der udløses en hyperaktivitet af det torakolumbale sympatiske nervesystem, der er unddraget den normale supraspinale (hypotalamiske) kontrol. Herved kan der udløses en reflektorisk vasokonstriktion med blodtryksforhøjelse, som via baroreceptorerne udløser en vagal bradykardi, men uden regulering af den perifere modstand på grund af rygmarvslæsionen.
Tilstanden kan variere fra mild til livstruende. Den største risiko er udvikling af cerebrovaskulært attak (blødning) sekundært til hypertension.
Den vigtigste profylakse mod autonom hyperefleksi udgøres af god anæstesi / analgesi af det stimulerede område.
Præsymptomer: I nogle tilfælde vil patienter, som tidligere har været udsat for autonom hyperrefleksi, kunne oplyse om visse præsymptomer som f.eks. varmefølelse i ansigt og/eller "trykken" i hoved. Vær opmærksom på disse symptomer, da man ofte allerede her vil kunne forebygge udvikling af autonom hyperrefleksi ved at eliminere udløsende stimuli.
Symptomer: Kraftig pulserende hovedpine, kvalme, tæt næse, bleghed, svedtendens, rødmen, kulderystelser, uro eller angst.
Behandling: Udløsende stimuli elimineres.
Antihypertensiv medicin:
Ved manglende effekt: Akut medicinsk tilsyn.
Generelt gælder, at mange årsager kan udløse autonom hyperrefleksi.
###TABEL_1###