Virkning

• Forlænger varigheden af aktionspotientialet og refraktærtiden i såvel atrier som ventrikler.
• Forlænger QT-intervallet (betydning i forhold til proarytmier er usikker)
• Specielt indiceret ved venstre ventrikelsvigt (har ikke negativ inotrop effekt)

Indikation

• Som led i hjertestopsbehandling
• Forebyggelse og behandling af supraventrikulære og ventrikulære arytmier

Kontraindikation/ forsigtighed

• 2. og 3. grads AV-blok
• Bradykardi
• Langt QT syndrom
• Ved svær leverpåvirkning

Bivirkning

• Sinusbradykardi, SA-blok, hyppig QT-forlængelse, sjældent Torsade de Pointes ventrikulær takykardi
• Kvalme, opkastning
• Thyreoidea-påvirkning
• Leverpåvirkning
• Corneaaflejringer
• Fotosensibilisering
• Forgiftning - behandles med pacemaker eller isoprenalin

Interaktion

• Øger virkningen af betablokker og calciumhæmmer
• Øger plasma serum-digoxin
• Øger effekten af Warfarin og Marcoumar
• Lægemiddelinteraktionerne kan vare meget længe, da Amiodarone er op til 1 år om elimination

Administration

• Intravenøs, så vidt muligt i CVK, men kan evt. gives i større perifer vene. Dog skal koncentrationen være mindre end 2 mg / ml
• Som rutine skiftes til peroral behandling, når effekt er opnået. Man kan fortsætte med i.v. behandling 10 - 15 mg / ml / døgn op til i alt 10 døgn

Dosis

• Se doseringsskema
• Dosisreduktion ved nedsat leverfunktion
• MAX: døgndosis 1200 mg

Udskillelse

• Metaboliseres i leveren
• udskilles via galden

Holdbarhed

• 24 timer ved stutemperatur