Pårørende på Intensiv Terapi Afsnit Y13 (BIB)

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Baggrund

Baggrund

Der indlægges ca. 40.000 patienter årligt på danske intensive afdelinger og langt de fleste af disse patienter har en nær pårørende ved deres side under indlæggelsen.Pårørende har ofte en central rolle i patientens rehabilitering, medvirker til at opretholde billedet af patienten som et helt menneske. Samtidig er de en væsentlig kilde til at opnå viden om patienten.

Kritisk sygdom, som en potentielt livstruende tilstand, udløser ofte en opmærksomhed på det uforudsigelige ved livet, både for patienten og for de pårørende.
De værdier, der tidligere blev taget for givet, bliver udfordret og integriteten trues. Det kan udsætte både patient og pårørende for en voldsom psykologisk påvirkning og give anledning til store ændringer af det liv de kender.

Studier viser, at hvis de pårørendes bekymring ikke adresseres, vil de fortsætte med at være følelsesmæssig påvirket i en udstrækning, så de ikke være i stand til at støtte den syge i tilstrækkelig grad. Det er problematisk ud fra den overbevisning, at pårørende spiller en central rolle i forhold til at motivere patienten til at ville leve og fortsætte med kampen for overlevelse.

Men forskning indikerer, at de pårørende ikke altid får den fornødne støtte og opmærksomhed, og at personalet ofte vurderer de pårørendes behov fejlagtigt.

I 2010 udførtes en pårørendeundersøgelse på intensiv afsnittet Regionshospitalet Silkeborg. Her fandt man, at de pårørende skal mødes med omsorg og støtte ud fra en forståelse af, at de ofte står i en svær situation. Men de pårørende kan være mestringsagenter og har ofte en forventning om at blive involveret og delagtiggjort, når deres syge familiemedlem ikke selv kan tage aktivt del og tage ansvar for eget liv og behandling. Denne del bruger de mange kræfter på at opnå. De pårørende vil derfor anerkendes og inddrages i pleje, planlægning og behandling.

Et andet studie viser, at pårørende reagerer meget forskelligt på rollen som pårørende OG at vi derfor i langt højere grad skal være opmærksomme på at søge at forstå pårørendes individuelle motivationer, ønsker og behov.

Formål

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen er gældende for alt sundhedspersonale og pårørende til patienter, der indlægges på Intensiv Terapi Afsnit 13 Rigshospitalet - Glostrup.
For pårørende til indlagte neurorehabiliteringspatienter hvor indlæggelsestiden på afsnit 13 kan forventes at være mere end 7 dage, kan der være særlige forhold der gør sig gældende. Dette vil fremgå under fremgangsmåde.

Tilbage til top


Definitioner

Pårørende: Defineres her som én eller flere personer, som den indlagte patient har et nært og gensidigt afhængigheds- og kontaktforhold til.
Begrebet "nærmeste pårørende" er afhængigt af den konkrete situation og bør fortolkes bredt. Familiebåndet behøver ikke altid at være eneafgørende (DSR).

###NAVN###-patient: En traumatisk hjerneskadet patient med et genoptræningspotentiale, der er visiteret til Klinik for højt specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk hjerneskade, afdeling 123, Hvidovre Hospital, og som er indlagt på Y13.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Ved ankomst til afdelingen
Ventetid og usikkerhed om hvad der sker, beskrives af pårørende som noget af det værste.
Hvis de pårørende ikke straks efter ankomsten til afsnit 13, kan komme ind på sengestuen, så husk at informere om en realistisk ventetid. Hvis ventetiden trækker ud, så gå gerne ned i opholdsstuen og giv korte meldinger om hvorfor ventetiden trækker ud.
Dette er også med til at markere overfor de pårørende, at vi ikke har glemt dem.

Hurtigst muligt efter, at patienten er indlagt på 13, men indenfor de første to dage, afholdes en kort velkomstsamtale. Denne samtale skal indeholde følgende:

Patienten har mulighed for at deltage i den korte velkomstsamtale, som ellers vil bestå af pårørende og sygeplejersken.

Ved melding af NISA- patient

Indhold af santalen:

Patienten deltager IKKE i mødet, samtalen er et ”Rum for pårørende”. Mødet er tværfagligt med deltagelse af pårørende, læge, terapeuter og sygeplejerske.

langtidsindlagte patienter

 

At bevare håbet

Pårørende har behov for at bevare håbet, men ønsker også, at der gives en realistisk information om  tilstand og prognose.
Så længe der er liv er der håb, og så længe der er håb må det ikke tages fra de pårørende, men når der intet håb er, må håb ikke foregives.

Krisereaktioner

Pårørende til alvorligt syge patienter bringes ofte i en tilstand af sorg, usikkerhed og utryghed - en tilstand af krise.

Pårørende i krise kan være forstenede, sørgende, irrelevante eller grænseoverskridende, men også glade og målrettede.
Hvis vi holder fast i vores ”normale” forestilling om krise og ikke forstår, at mange pårørende går ind og ud af sorgen, kan det have negative konsekvenser for de pårørende, og medføre at deres reaktioner misforstås af os.

Cullbergs kriseteori med en fortløbende gennemlevelse af de fire faser; chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering er ikke altid gældende. Man arbejder i dag med en mere dynamsik sorgmodel; ”tosporsmodellen” som beskriver en dynamisk pendulering mellem på den ene side at forholde sig til sorgen og på den anden side at forholde sig til den forandrede verden og forsøge at undgå sorgens følelser. Der skiftes således mellem en tabsorienteret og en genopbyggende proces.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Tilbage til top


Bilag

 Vaneskema_personlige oplysninger.docx

Tilbage til top