Midazolam Y13 (BIB)

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen henvender sig til læger og sygeplejersker ansat på Intensiv Terapi Afsnit 13 Rigshospitalet - Glostrup.

Instruksen er gældende for patienter indlagt på afsnit 13

Tilbage til top

Definitioner

Leveres i ampuller med 1 mg/ml og 5 mg/ml.

Hypnotikum af benzodiazepingruppen

Indikation

  • Præmedikation ved anæstesi.
  • Anæstesiinduktion.
  • Sedation med bevaret bevidsthed.
  • Sedativ komponent i kombinationsanæstesi.
  • Sedation på intensivafdelinger.

Farmakokinetik/farmakodymaik

  • Biotilgængelighed ca. 90% (i.m.) eller 30-50% (oral).
  • Maksimal plasmakoncentration efter ca. 30 minutter (i.m.) eller 30-60 minutter (oral).
  • Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til α-hydroxymidazolam, som er farmakologisk aktiv.
  • Plasmahalveringstid 1,5-2,5 timer (midazolam) og < 1 time (α-hydroxymidazolam).
  • < 1% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
  • Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABAA-receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen selvstændig effekt, men forstærker virkningen af GABA (gamma-aminobutansyre), som er en hæmmende neurotransmitter. GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. 

Interaktioner

  • Midazolam øger morphins smertestillende, sederende og respirationsdeprimerende virkninger. Lignende effekt kan forventes for andre opioider. Patienten bør overvåges for respirationsdepression og sedation. Koma og død er set ved kombination af benzodiazepiner og opioider pga. additiv CNS-deprimerende effekt.
  • Den sederende virkning forstærkes desuden af andre midler med sederende effekt, herunder alkohol, antipsykotika og antihistaminer.
  • Hæmmere af CYP3A4, fx clarithromycin, erythromycin, itraconazol, ketoconazol og verapamil, øger AUC af midazolam med op til 5 gange og kan forstærke og forlænge virkningen. Dosisjustering af midazolam kan være nødvendig. 
  • Induktorer af CYP3A4 kan nedsætte plasmakoncentrationen, og absorptionsfraktion og biotilgængelighed af midazolam. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet i.v. med ca. 60 % og forkorter halveringstiden med 50-60 %. Carbamazepin og phenytoin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet oralt med 96 %. Risiko for svagere og kortere virkning af midazolam. Dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

Kontraindikationer

Svær respirationsinsufficiens ved brug til sedation med bevaret bevidsthed.

Forsigtighedsregler

  • Midazolam administreret i.v. har vist sig at kunne nedsætte kontraktiliteten i hjertemusklen. I sjældne tilfælde er set respirations- og/eller hjertestop. Genoplivningsfaciliteter skal derfor være til stede.
  • Bør anvendes med forsigtighed ved nedsat hjertefunktion, respirationsinsufficiens, CNS-depression, søvnapnø samt til ældre og børn. Monitorering af de vitale funktioner og dosisjusteringer anbefales til disse patienter.
  • Myasthenia gravis kan forværres.
  • Forsigtighed ved tidligere alkohol- eller medicinmisbrug pga. øget risiko for afhængighed.

Risiko for abstinenssymptomer 

Tolerans og fysisk afhængighed er set efter længere tids behandling. Gradvis nedtrapning af dosis anbefales ved langtidsbehandling for at mindske risikoen for abstinenssymptomer (fx angst, rastløshed, hallucinationer, konfusion, kramper, paræstesier). 

Bivirkninger

  • Respiratoriske bivirkninger, herunder respirationsdepression og apnø ses hyppigt. Risikoen for alvorlige kardio-respiratoriske bivirkninger er større hos personer > 60 år og ved nedsat hjerte- eller lungefunktion, særligt ved hurtig injektion eller høj dosis. 
  • Gastro-intestinale gener som kvalme, opkastning, obstipation, hikke og mundtørhed forekommer. 
  • Anterograd amnesi hvor varigheden er dosisrelateret. Virkningen er ønskelig i forbindelse med kirurgiske eller diagnostiske procedurer. Langvarig amnesi er set i enkelte tilfælde.
  • Paradokse reaktioner (fx agitation, aggressivitet, hallucinationer, ufrivillige bevægelser) kan ses - især hos ældre og børn samt ved høje doser og hurtig administration. Seponering bør overvejes.
  • Ved i.m. injektion kan der ses smerter og vævsirritation, og ved i.v. injektion kan der i enkelte tilfælde opstå flebitis på injektionsstedet. 

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Infusionsopløsning

Blandbart med isotonisk NaCl og isotonisk Glukose.

Kan gives i perifer såvel som central vene.

Blandingstabel

20 ml Dormicum a’ 5 mg/ml i 80 ml isotonisk NaCl eller isotonisk Glukose. Blandingen får dermed en koncentration på 1 mg/ml.

Holdbarhed 24 timer

Dosering

Kontinuerlig infusion:  1 – 5 ml/time.

Supplement: 1 – 5 mg i.v p.n.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag