Lumbal punktur på børn i MR

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Vejledning i udtagning af CSV med henblik på videre diagnostik hos børn.

 

At give kendskab til de særlige forholdsregler ved anæstesi til den nævnte patientkategori.

At sikre ensartet, sikker og optimal forberedelse af patienten.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Anæstesipersonale 6023

Tilbage til top

Definitioner

PDPH PostDural Puncture Headache

INR International Normalized Ratio

CSV CerebroSpinalVæske

CNS CentralNerveSystemet

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Indikation

Indikationen stilles af bestillende afdeling og dokumenteres i SP. Ofte mistanke om neuroinfektion, subaraknoidalblødning, cancersygdom, immunologisk betinget CNS- sygdom med videre.

 

2. Kontraindikation (relative)

Koagulopati (INR bør være <1,5 og thrombocytter >50). Mistanke om bakteriel hudinfektion i indstiksområde. Forhøjet intrakranielt tryk.

Anæstesilægens 1. prioritet er anæstesien. Hvis det er kompliceret at håndtere begge dele (anæstesi og LP) eller lægen er utryg ved at lave LP, så skal pædiater tilkaldes hvis proceduren ønskes foretaget ifm MR.

 

3. Teknik

Det anbefales at lave LP efter MR-scanningen, især ved MR af columna/ neuroakse for at undgå artefakter. Desuden ved man efter MRC om der er tegn på forhøjet ICP. Suppler evt med lokalanæstesi.

Foretages ofte i sideleje, men siddende stilling er mulig. Lænden kyfoseres maksimalt. Patienten støttes/fastholdes evt. af sygeplejerske/ radiograf. 

Steril teknik med brug af mundbind , afdækning og sterile handsker.

Desinfektion med Klorhexidinsprit 0,5 % med indtørring mellem de to påføringer.

 

Punktursted vælges under L3-niveau.

Hos børn <1 år vælges L4-L5 eller L5-S1.

Ved mistanke om purulent spinalvæske vælges 25 G eller 22 G.

Ved anden diagnostik vælges 20 G.

Til mindre børn anvendes korte spinalkanyler (40 mm).

 

Der udtages CSV svt de glas afdelingen har bestilt. Standard vil ofte være:

Når cerebrospinalvæsken drypper ud måles evt. tryk med stigrør, herefter udtages spinalvæsken i tre glas:

Glas nr. 1.: Widalglas med rødt skruelåg. Sendes til Klinisk Mikrobiologisk til dyrkning og resistens (påsæt den store stegkode fra LABKA-seddel)

Glas nr. 2.: Rør med falsk bund. Sendes til Klinisk Biokemisk afd. ASS til celletælling, protein og glukosebestemmelse (påsæt den store stregkode fra KMA-seddel)

Glas nr. 3.: Widalglas med rødt skruelåg. Sendes til Klinisk Mikrobiologisk afd. ASN, som opbevarer det i en uge til evt. Yderligere undersøgelse (ikke i vores eget køleskab, (påsæt stregkode fra LABKA-seddel)

 

Spinalkanylen fjernes herefter, huden afvaskes med Klorhexidinsprit 0,5 % og indstiksstedet dækkes med meporeplaster.

 

4. Komplikationer

Hovedpine er beskrevet hos ca. 40 % efter durapunktur. Iflg. ###NAVN### et al (se referencer nedenfor) havde kun ca. 25 % af disse klassiske tegn på at hovedpinen var relateret til punkturen med postural forværring. Hos alle børnene svandt symptomerne indenfor den første uge (middel 2 dage). Behandlingsmuligheder til den pædiatriske population er i store træk ubeskrevne. Epidural blood patch er en mulighed, men er kun kasuistisk beskrevet. Hvis man vælger denne terapiform injiceres autologt blod i dosis 0,3 ml/kg epiduralt i niveau svarende til tidligere indstik. Behandlingen bør kun overvejes hvis generne er af sådan en karakter, at barnet er invalideret heraf.

 

Koffein-citrat til behandling af PDPH hos den pædiatriske population er ikke velundersøgt. Behandlingen kan dog betragtes som uskadelig.

Smerter/ømhed svarende til punktursted.

Nakke-rygstivhed kan forekomme ved blodtilblanding i spinalrummet (sjældent).

Kompression af spinalnerver med neurologiske udfald er ekstremt sjældent, og kun set ved større blødning (koagulopati).

Inkarcerationstilfælde er beskrevet op til 12 timer efter punktur (ekstremt sjældent).

 

5. Hygiejne

Sterilteknik, se i øvrigt under teknik. Brug af visir eller briller vurderes i forhold til risiko for stænk og sprøjt.

 

6. Informeret samtykke

Patienten/pårørende skal om muligt informeres om teknik og eventuelle alvorlige konsekvenser af den læge som bestiller MR og LP. Anæstesilægen kontrollerer dette inden anæstesiindledning.

I situationer, hvor øjeblikkelig handling er påkrævet for patientens overlevelse, eller for at forbedre patientens chance for overlevelse, eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, og patienten midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan behandlingen/ proceduren gennemføres uden samtykke.

 

Procedure og samtykke dokumenteres i SP.​​​​​

Tilbage til top

Ansvar og organisering

 

Udarbejdet af overlæge ###NAVN###, anæstesilæge ###NAVN### ###NAVN### og anæstesisygeplejerske ###NAVN###

Redaktør Anæstesisygeplejerske ###NAVN###

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Friedrich Ebinger, Christina Kosel, Joachim Pietz and Dietz Rating. Headache and Backache after Lumbar Puncture in Children and Adolescents: A Prospective Study. Pediatrics 2004;113;1588-1592.

Tilbage til top

Bilag

Bakken finde i skab #18 skuffe #10

Tilbage til top