Resume
Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Ætiologi
Patofysiologi
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Resume
Venøs tromboemboli (VTE) der både omfatter dyb venetrombose (DVT) og pulmonal emboli (PE), er en yderst alvorlig tilstand hos en patient. Der er rapporteret at ca. 10 % af alle dødsfald der er registreret på hospitaler skyldes PE (1). Forekomsten af VTE kan forebygges medicinsk ved hjælp af diverse antikoagulans midler (typisk lavmolekylært heparin f.eks. Innohep), ved kompressinsstrømper og tidlig/ hyppig mobilisering. Kombinationen af disse metoder nedsætter forekomsten af VTE (2).
Formål
Vejledning skal tilsikre at patienter på intensivt afsnit 13 Rigshospitalet - Glostrup, der har en stærk øget risiko for VTE bliver tilbudt intermitterende pneumatiske kompressionsstrømper (IPK), i kombination med øvrig profylakse, jf. aktuel evidensbaseret litteratur.
Målgrupper og anvendelsesområde
Læger og sygeplejersker tilknyttet intensivt terapiafsnit, Rigshospitalet - Glostrup.
Lægerne ordinerer behandlingen, sygeplejerskerne udfører behandlingen.
Anvendelsesområde: Alle patienter indlagt på Intensiv Terapi Afsnit screenes - se under fremgansgmåde
Definitioner
VTE = Venøs TromboEmboli
DVT = Dyb VeneTrombose
PE = Pulmonal Emboli
IPK = Intermitterende Pneumatiske Kompressionsstrømper
HIT = Heparin Induceret Trombocytopeni
LMWH = Low Molecular Weight Heparin
Ætiologi
Mekanismen for VTE er multifaktoriel, som fortsat kan beskrives med Virchows triade der består af: 1) Venøs stase fx pga. reduceret mobilitet, 2) Ændringen i blodkoagulationen – nedarvet eller erhvervet, 3) Endothelial karskade forårsaget af mekanisk skade eller venøs dilatation.
Næsten alle hospitalsindlagte patienter har risiko for at erhverve en VTE. Uden nogen form for profylakse kan incidensen for en DVT være så høj som 10-40 % af alle medicinske og generelle kirurgiske patienter og helt op til 40-60 % blandt ortopædkirurgiske patienter. Op til 25 % af de patienter der har fået en DVT rammes af en LE. Hos ca. 25 % af de patienter der har en DVT kompliceres tilfældet med langvarig venøs insufficiens, med ødem/hævelse, kroniske smerter og evt. venøse sår (3).
Patofysiologi
En lang række risikofaktorer til en VTE er identificeret.
Dette gælder risikofaktorer associeret med klinisk miljø (jo højere score, jo alvorligere risikofaktor):
Samt risikofaktorer associeret med patienten (jo højere score, jo alvorligere risikofaktor):
I et Cochrane review fra 2008, er det vist at kombination af såvel LMWH (klexane) og IPK, reducerer forekomsten af DVT betydeligt, i forhold til LMWH alene hos hospitalsindlagte patienter. Fra 4,21% til 0,65%.
Fremgangsmåde
Alle patienter screenes.
Alle patienter, der er indlagt på Intensiv Terapi afsnit 13, Glostrup, tilbydes IPK hvis:
- Der er kontraindikation mod vanlig innohep: Fx ny intrakraniel blødning, HIT etc.
- Ved tidligere DVT eller LE, eller ved svær sepsis/septisk shock med forventet indlæggelse > 48 timer. I øvrigt efter individuel vurdering i henhold til risikofaktorerne.
Der er ingen beskrevne kontraindikationer for anvendelsen af IPK. Arteriel insufficiens i UE er ingen kontraindikation.
Teoretisk kan meget svær hjerteinsufficiens være en relativ kontraindikation, men i praksis er det aldrig beskrevet.
Hvis der er rejst mistanke om en aktuel DVT, skal patienten udredes og opstartes i AK-behandling, hvis mistanken bliver bekræftet før IPK tages i brug.
Der er stærk indikation for at bruge IPK hvor man allerede har diagnosticeret og AK-behandlet en DVT/LE .
Behandlingen med IPK tilstræbes at blive brugt, når patienten er immobiliseret.
Behandlingen ophører ved udskrivelse fra Intensiv Terapi afsnit eller, når det vurderes forsvarligt af læge.
Ansvar og organisering
Lægen stiller indikationen, og sygeplejersken udfører behandlingen.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
- Sandler et al: Autopsy Proven PE are We Detecting Enough DVT?, The Royal Society of Medicine Vol. 82, april 1989 s 203-205
- Kakkos SK et al: Combined intermittent pneumatic leg compressions and pharmacological prophylaxis for prevention of venous tromboembolism in high-risk patients (Review), Chochrane 2008
- Nelson EA et al: Intermittent pneumatic compression for treating venous leg ulcers. Chochrane 2008
- Arvelud E et al: Kompressionsbehandling som adjuvans vid nedsatt circulation, Läkartidningen nr 7, 2012 vol 109 s 349-353
Bilag