Formål
At minimere infektionsrisikoen forbundet med håndtering af IV katetre
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Alt sundhedspersonale der håndterer IV katetre
Tilbage til top
Definitioner
IV = Intravenøs
CVK= Central vene katetre
PVK= Perifer vene kateter
A-kanyle= Arterie kanyle
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Baggrund
Intensive patienter har som oftest et eller flere invasive katetre, til indgift af IV væsker og medicin, hæmodynamisk monitorering, dialyse eller udtagning af blodprøver. Brugen af IV katetre medfører infektionsrisiko, i værste fald kateterrelateret sepsis. Infektionsrisikoen stiger med kateterets liggetid og antal indgange (enkeltlumen kontra flerlumen). Andre faktorer af betydning for hyppigheden af infektiøse komplikationer er:
- patientens grundsygdom, immunstatus og hudflora
- valg af indstikssted og hygiejne ved anlæggelsen
- daglige procedurer ved håndtering af kateter og indstikssted
- brud på systemet ved indgift af lægemidler, blodprøvetagning osv.
Langt de fleste kateterrelaterede infektioner udgår fra indstiksstedet, men også trevejshaner og indstiksstudser er hyppigt indgangsport for infektion. Hygiejniske forholdsregler ved kateteranlæggelse, håndtering og pleje er derfor vigtige faktorer i forebyggelsen af kateterrelaterede infektioner.
Kriterier
Vejledningen er gældende for alle intravenøse/intraarterielle katetre: CVK, PVK, arteriekatetre(A-kanyle) og dialysekatetre.
- Indstiksstedet inspiceres dagligt i forbindelse med personlig hygiejne
- Forbinding skiftes når forbindingen er fugtig, løs eller forurenet
- Instiksstedet skal dækkes af en steril og tætsluttende forbinding, gerne transparent forbinding, så der dagligt kan foretages inspektion
- Ved infektionstegn (rødme, hævelse, ømhed, varme) skal forbindingen skiftes dagligt
Remedier
- Rene handsker
- Sterilt skiftesæt bestående af afdækningsstykke, bakke, pincet og gazeswabs
- Klorhexidinsprit 0,5%
- Steril forbinding
Procedure ved forbindingsskift
- Hånddesinfektion
- Sterilt skiftesæt udpakkes
- Den gamle forbinding aftages med usterile handsker og kasseres
- Observere for infektionstegn
- Hånddesinfektion
Herefter kan der vælges mellem følgende 2 metoder:
A: Tag sterile handsker på og foretag afvaskning
B: Tag rene handsker på og foretag afvaskning med steril pincet (= non touch teknik)
- Huden renses og desinficeres med klorhexidinsprit (0,5%). Ved koagler og skorpedannelse kan der først afvaskes med sterilt isotonisk NACL/sterilt vand.
- Hudområdet desinficeres x 1. Afvask indefra og ud – et strøg pr. swabs.
- Kateterslangen desinficeres svarende til hvad der "ligger" under forbindingen med klorhexedinsprit 0,5% uden glycerol
- Ved koagler og skorpedannelse afvaskes først med isotonisk NaCl/sterilt vand
- Ny steril forbinding påsættes, forbindingen skal både beskytte indstiksstedet og fixere kateteret
Husk at notere forbindingsskift i CIS under monitoreringsskema.
Observation
Indstiksstedet inspiceres for infektionstegn (rødme, hævelse, varme, sekretion).
Ved mistanke om infektion podes fra indstiksstedet og lægen informeres.
Specielt for håndtering af CVK
Generelle principper og forholdsregler:
Al omgang med CVK indledes og afsluttes med hånddesinfektion.
- Begræns til- og frakoblinger
- Begræns blodprøvetagning
- Alle sprøjter, propper etc. kasseres efter en gangs brug
- De adgange der ikke anvendes skal lukkes med steril prop
- Når CVK ikke er i brug skal lukkemekanismerne på CVK'et altid være lukket
Principper ved enhver åbning, lukning og propning af CVK
Grundprincippet er, at CVK-studsen under hele proceduren forbliver steril.
- Hånddesinfektion udføres
- Som minimum anvendes rene, usterile handsker og non-touch teknik
- Herefter optrækkes, klargøres væsker/medicin/blodprodukter etc. efter følgende principper:
- Sprøjtestuds og kanyler skal forblive sterile under hele proceduren
- Alle membraner som gennembrydes skal forinden afsprittes med spritswap
- Det sikres, at CVK er lukket
- Kateterstudsen holdes omgivet af en ”stor” spritserviet eller en steril gazeserviet gennemvædet med hospitalssprit (70-85 %)/ klorhexidinsprit 0,5 % uden glycerol
- Studsen afrenses med spritserviet (70 – 85 %)/ klorhexidinsprit 0,5 % uden glycerol for synligt blod og mindre koagler. Det samme gør sig gældende, når kateteret igen lukkes/proppes.
Det gælder at:
- Infusionssæt, tilkoblinger og trevejshaner skal skiftes hvert 3. døgn.
- Transfusionssæt anvendt til blod og blodprodukter må højst anvendes i 6 timer
- Infusionssæt, tilkoblinger til lipidopløsninger skal skiftes inden for 24 timer med mindre andet er angivet på opløsningen. F.eks skal Propofolflaske og -slange skiftes hver 12. time.
Kontrol af CVK'ets funktion
Ved manglende funktion af CVK er det første som evalueres et fortsat behovet for et sådant kateter.
Ofte er et dysfungerende CVK tegn på begyndende fibrin og thrombedannelse og det anbefales at undersøge patienten for udviklingen af DVT ved gentagne problemer. Andre årsager til katetrets dysfunktion kan være:
- Mekanisk (kink, kompression osv.)
- Malplacering (kateterspids ikke i cava superior)
- Defekt kateter
- Lejringsbetinget
- Manglende tilbageløb: Tilbageløb i et CVK er en enkel måde at konstatere om CVK'et ligger i et blodkar og dermed om det indgivne produkt løber ind i blodbanen som det er ønsket. Kontrol af tilbageløb kræver behersket aspiration. Kan der ikke aspireres blod på katetret, kan tilbageløb oftest reetableres ved forceret skylning med NaCl. Tilbageløbet kontrolleres min x 1 i hver vagt.
- Manglende indløb: Ved manglende indløb kan reetableringen foregå ved forceret skylning med NaCl.
- Væske ved indstikssted: Der kan opstå udsivning af infusionsvæske omkring CVK’et. Det betyder at der er opstået thrombosering og evt. dannelse af en kanal rundt om CVK'et. Infusionsvæsken løber nu langs CVK’et ud til hud og forbinding. Et sådant CVK bør skiftes eller seponeres.
Lukkede CVK-ben skal gennemskylles med min. 10 ml isotonisk NaCl x 1 i hver vagt.
Mistanke om CVK-relateret infektion
Ved indstikssted
Der podes med steril kulpodepind.
Sendes i Stuarts medium til D+R (dyrkning og resistensbestemmelse) i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 9301
Ved mistanke om bakteriæmi/sepsis
Der bloddyrkes fra en perifer vene OG fra minimum ét CVK-ben. Blod og væske trækkes ud af CVK-benet før bloddyrkning ved anvendelse af tomt prøveglas eller en 10 ml. sprøjte.
Blodprøve fra perifer vene på børn udføres efter ordination.
Hud desinficeres 2 gange inden prøvetagning.
CVK-studs og gummimembranen på bloddyrkningskolberne desinficeres.
Ved tegn på CVK relateret infektion skal infusionssæt og – væske fjernes og CVK’et bør seponeres. Følgende procedure følges:
CVK fjernes som vanligt (se afsnit om seponering), undgå at katetret berører hud eller andet under seponeringen.
4-5 cm af CVK-spidsen klippes af med en steril saks og lægges i sterilt spidsglas, som sendes til D+R (dyrkning og resistensbestemmelse) i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 9301.
Husk at påsætte label og anføre klokkeslæt, klinisk problemstilling og evt. antibiotikabehandling på prøvesedlen.
Seponering af CVK
Det skal dagligt vurderes, om der er indikation for bevarelse af CVK'et, ellers skal CVK'et fjernes.
Procedure
CVK fjernes efter lægeordination.
- Patienten informeres om proceduren, hvis patienten er vågen
- Patienten lejres fladt i sengen. (Ikke nødvendigt med Trendelenburg-lejring).
- Der udføres håndhygiejne
- Den gamle forbinding fjernes med rene handsker
- Med sterile handsker/non touch teknik desinficeres huden ved og omkring indstiksstedet med klorhexidinspritserviet (0,5 %) med glycerol
- Fikseringssuturer fjernes efter sterile principper
- Patienten bedes om muligt om at holde vejret når CVK'et trækkes ud (for at forhindre indslip af luft.) Herefter om at trække vejret stille og roligt
- Der holdes steril tør meche mod indstiksstedet, når CVK'et trækkes ud
- CVK trækkes ud i et forsigtigt jævnt træk. Kan CVK'et ikke trækkes ud pga. svær modstand tilkaldes vagthavende læge eller eventuelt anæstesilæge
- Der komprimeres ved indstiksstedet i minimum 5 minutter. I længere tid, såfremt der er forstyrrelser i koagulationstiden
- Steril forbinding lægges på. Denne kan fjernes efter 1 døgn
Specielt ved håndtering af PVK
Kateteranlæggelse
- Håndvask eller hånddesinfektion (se hygiejnevejledningen Infektioner hos personale).
- Medicinske engangshandsker kan anvendes som barrierebeskyttelse. Ellers anvendes non-touch teknik.
- Er hårfjernelse nødvendig, skal denne foretages med elklipper. Rasering må ikke finde sted.
- Desinfektion af huden med klorhexidinsprit 0,5% eller jodsprit 2,5%.
- Steril teknik anvendes.
- Dato for anlæggelse skal dokumenteres i patientjournalen.
- Katetret fikseres med steril, tætsluttende forbinding af non-woven eller semipermeabelt materiale.
- Venflon, der ikke anvendes til kontinuerlig infusion, monteres altid med kort forlængerslange med trevejshane, som inden monteringen gennemskylles med isotonisk NaCl.
Gennemskylning
- Venflon gennemskylles x 1 i hver vagt med 10 ml isotonisk NaCl, hvis der ikke løber en kontinuerlig infusion.
- Venflon gennemskylles via trevejshaner eller kanylefri injektionsport, som desinficeres forinden.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Rh vejledning: Centrale venekatetre (CVK) inkl akutte dialysekatetre - ikke tunnelerede til børn og voksne - anlæggelse, observation, pleje og seponering. ´Faglige eksperter under SFR Anæstesi i Region Hovedstaden og Region Sjælland 2016
Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren ‐ Del 3: Krav til brug af intravaskulære katetre. DS 2451-3 – 2. udgave2011. Dansk Standard
Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter. Center for kliniske retningslinjer, Nationalt Clearinghouse for sygepleje, 2011
Guideline for the Prevention of intravascular Catheter-Related Infections, 2011 CDC guideline 2011
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top