Instruksen henvender sig til læger og sygeplejersker ansat på Intensiv Terapi Afsnit (ITA) 13.
Instruksen er gældende for patienter indlagt på ITA, der er koblet til Evita V600 respirator, og som kræver kontinuerlig Flolan inhalation.
Aeroneb Pro-X: Forstøvningsenhed der primært anvendes til kontinuerlig Flolan inhalation, og som kun anvendes ved inhalation under respirator behandling.
###TABEL_1### ###TABEL_2###
Alt udstyr til Flolan inhalation forefindes i skab 13 i depotet.
For at forhindre at der kommer Flolan (fugt) ind i respiratoren, skal respiratorfilteret skiftes hver 2. - 4. time
Vi har tidligere skiftet filter 6 x dagligt, men grundet problemer med kondensvand i respiratorslangerne, er filterskift frekvensen ændret til hver 2. - 4. time. Skift filter hyppigere hvis det er meget vådt inden planlagt skift.
Der skal anvendes maske med visir ved til- og frakoblinger af slangesystemet.
Filterskift kan ordineres i SP under Opgavestyring i aktiviteten Opgaveliste.
Akut lungesvigt ( fex ARDS ) med svær behandlingsrefraktær hypoxæmi.
Inhalationsbehandling med Flolan er ikke godkendt i Sundhedsstyrelsen og må kun indledes på journalført vital indikation.
Allergi overfor indholdsstoffer, blødning fra nedre luftveje (absolutte); graviditet, svære koagulationsforstyrrelser (relative).
hypotension, takykardi, blødningstendens, flushing, hovedpine,kvalme/opkastning, diarré.
Bivirkningerne er forventeligt beskedne under inhalationsbehandling, da kun 10-20 % af den tilførte dosis deponeres i lungerne.
Flolan-inhalation doseres efter patientens ideal body weight (IBW).
IBW ♂: 50 kg + (0,9 kg x (højde-150)) IBW ♀:45 kg + (0,9 kg x (højde-150)).
Eksempel 1: Mand er 180 cm høj. IBW: 50 kg + (0,9 x 30) = 77 kilo (rundes op til 80 kilo).
Eksempel 2: Kvinde er 170 cm høj. IBW: 45 kg + (0,9 x 20) = 63 kilo (rundes ned til 60 kilo).
OBS: da den samlede volumen på den færdige blanding kun er på 16,6 ml, kan det anbefales at tilberede 2 sprøjter ad gangen.
Tørstoffet (Flolan 0,5 mg) blandes med 10 ml af medfølgende solvens. OBS! Anvend 20 ml sprøjte.
Ryst forsigtigt hætteglasset og opløs tørstoffet fuldstændigt. Efterfølgende blandes yderligere 6,6 ml solvens i sprøjten.
Herved fremstilles en koncentreret opløsning med et samlet volumen på 16,6 ml og koncentration på 30.000 ng/ml, som anvendes uden yderligere fortynding efter doseringstabel.
Den opløste Flolan-blanding skal efterfølgende overføres til en BLÅ sprøjte . Dette sker enten vha. en overføringskanyle eller en almindelig kanyle gennem det medfølgende filter.
OBS! opløsningen/fortyndingen er stærkt basisk (pH ca. 10), og dispensering skal foretages med anvendelse af korrekte værnemidler, og i stænkskab i medicinrummet.
SundhedsPlatform: Flolan inhalation er placeret i præferencelisten under "IV væsker" - husk at angive udregnede IBW under "Best/ord-specifik" vægt.
###TABEL_3###
Doseringsvejledning ved Flolan 30.000 ng/ml.
###TABEL_4###
Inhalationsbehandling indledes med dosis 40 ng/kg/min. - dvs. patient IBW = 50 kg, er startdosis 4ml/t.
Inhalationsbehandlingen må ikke afbrydes pludseligt (dvs. skal opretholdes under transport m.v.).
Billedserien viser Aeronob og Flolan pumpe på den "våde side". Hvis forstøverenheden sættes på nede fugteren, flyttes aeroneb og pumpe over på den "tørre" side. Pumpe kan sættes på dropstang/stativ - husk at tilslutte til el-nettet.
###TABEL_5###
Forstøverenheden og T-stykke er engangs og er godkendt til brug i 28 dage ved intermitterende brug men kun syv dage ved kontinuerlig inhalation.
Betjeningsenheden og dennes brune ledning, aftørres med Wet-Wipe desinfektionsklud.
T-stykke og forstøverenhed kasseres som dagrenovation efter brug.