Fiberscopisk intubation - NOA 6022

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

Kvalitetsmål

At sikre tilstrækkelige færdigheder i anvendelsen af teknikken, således at luftvejene hos patienter planlagt til cervical operation og med forventede eller uventede intubations-vanskeligheder kan sikres.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen er primært gældende på operationsgangen. Anæstesisygeplejerskerne er uddannede i anvendelsen af fiberskopet og i fiberskopisk intubation og er således ligestillet med anæstesilægerne i anvendelsen af denne teknik.

 

Tilbage til top


Definitioner

Oral eller nasal intubation af trachea er nødvendig for udførelse af anæstesi hos patienter hvor anæstesien er langvarig, der anvendes muskelrelaksantia, der er øget risiko for aspiration og hvor der anvendes specielle lejringer under operationen. Ifølge standarden for vanskelig intubation er fiberskopisk intubation en af metoderne til at sikre intubation af patienten både ved forventet og uventet intubationsvanskeligheder.

Vanskelig intubation er en livstruende tilstand, hvorfor det er afgørende, at metoderne til at sikre intubation kendes og anvendes dagligt i afdelingen. Anvendelse af fiberskopisk intubation, som standard ved forventede intubationsvanskeligheder, er dokumenteret i litteraturen (Heidegger et al.).

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Efter den præoperative vurdering besluttes fiberskopisk intubation, der vælges enten sovende oral, Remifentanyl rus oral eller vågen oral fiberskopisk intubation, patienten informeres om proceduren. Ved vågen og remifentanyl rus intubation skal den mest erfarne anæstesilæge skal være på stuen. Ved pludselig opstået intubationsvanskeligheder under anvendelse af laryngoskop skiftes til sovende oral fiberskopisk intubation som første valg.

Ved planlagt vågen fiberskopisk intubation kan der gives 1 ml Robinul for at reducere sekretionen i øvre luftveje. Patienterne præ-oxygeneres i 3 minutter.

Sovende fiberskopisk oral intubation:

Patienten er grundigt informeret om indikationen og proceduren.

Udstyr:

Rack med fiberskop, lyskilde og skærm.

Anti-dug middel.

Endotracheal tube nr. 7 evt. Wire-tube med blød spids (Greer et al., Barker et al.))..

Fiberskopisk intubation:

Fiberskopet samles og funktionen kontrolleres. Tuben føres over skopet til manøvrehåndtaget. Fikseres med lidt plaster. Operatøren står som regel på patientens højre side.

Patienten skal være tilstrækkelig anæsteseret (Propofol/Ultiva anæstesi er et godt valg). Det er vigtigt at sikre en sufficient anæstesi og tilstrækkelig muskel relaksation (evt. relaksantia) inden intubationen påbegyndes. Patienten skal endvidere være vel ventileret og oxygeneret.

Patienten lejres i sniffing position. Den specielle tungeholder placeres og en assistent trækker op i underkæben, herved dannes et hulrum i pharynx, som letter oversigten via skopet.

Ved dårlige oversigt kan følgende procedurer hjælpe:

Dårlig oversigt i pharynx: Træk tungen frem med fingre eller tang.

Dårlig oversigt i hypopharynx: Træk godt frem og op i underkæben.

Skopet føres igennem hullet i tungeholderen og videre ind i pharynx ved synets vejledning til stemmelæberne visualiseres. Skopet føres igennem stemmelæberne, tages ud af tungeholderen, hvorefter tuben føres ind over skopet til spidsen har passeret stemmelæberne. Herefter fjernes skopet, tube placering verificeres ved synets hjælp.

Anæstesien fortsætter efter vanlige principper.

Remifentanil rus fiberskopisk oral intubation:

Patienten er grundigt informeret om indikationen og proceduren.

Udstyr:

Rack med fiberskop, lyskilde og skærm.

Xylocain spray 10mg/pust.

Anti-dug middel.

Endotracheal tube nr. 7 evt. Wire-tube med blød spids ( Greer et al., Barker et al.))..

Remifentanil rus:

Der anvendes standardblanding af remifentanyl (60 mikrogram /ml). Initial infusionshastighed er 3-5 ml per time, øges efter 5 minutter til 7-10 ml per time, infusionen fortsætter i ca. 5-10 minutter, indtil patienten er synligt påvirket af remifentanylen. Lokalanalgesien administreres af flere omgange i den samme periode. HUSK at tilskynde patienten til at trække vejret, specielt ved den høje dosis.

Lokalanalgesi i svælg og larynx:

Pharynx og larynx overside sprayes med Xylocain 10 mg/pust, 5-10 pust. Larynx kan analgeseres via tungeholderen, når lokalbedøvelsen virker på tunge og pharynx. Herved kommer spidsen af lidocain sprayen ned over larynx, hvor der kan sprayes, Hoste angiver korrekt indgift af lokalanæstetikum.

Fiberskopisk intubation:

Fiberskopet samles og funktionen kontrolleres. Tuben føres over skopet til manøvrehåndtaget. Fikseres med lidt plaster. Cuffen sprayes med lidocain for at lette den senere indførelse gennem stemmelæberne. Operatøren står på som regel på patientens højre side. Den specielle tungeholder placeres og en assistent trækker op i underkæben, herved dannes et hulrum i pharynx, som letter oversigten via skopet. Skopet føres under synets vejledning ind igennem hullet i tungeholderen og fremad indtil stemmelæberne ses. Herefter føres skopet ned imellem stemmelæberne i en glidende bevægelse, skopet tages ud af tungeholderen og placeringen fikseres med hånden i forhold til patientens næse og tuben føres ind over skopet til tubespidsen med sikkerhed har passeret stemmelæberne. Herefter kan fiberskopet tages ud og generel anæstesi med et hurtigt virkende anæstetikum indledes, f.eks. thiomebumal 5 mg/kg. Tubens placering verificeres ved synets hjælp. Anæstesien fortsætter efter vanlige principper.

 

Vågen fiberskopisk oral intubation:

Kan være nødvendig hos respiratorisk og cikulatorisk meget ustabile patienter, hvor vanskelig intubation forventes.

Procedure:

Som ovenfor, dog ingen indgift at remifentanil.

 

Bemærkninger:

Forløbet dokumenteres i anæstesijournalen og ved uventet vanskelig intubation og skift til fiberskopisk intubation ligeledes i patientens stamjournal, samt i KMS og patienten indberettes til Dansk register for vanskelig luftvej.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Heidegger T et al.. Anesth Analg 2001; 92: 517-522.

Barker KF, Bolton P, Cole S, Coe PA. Acta Anaesth Scand 2001; 45: 624-626.

Greer JR, Smith SP, Strang T. Anesthesiology 2001; 94: 729-731.

Miller RD. Anesthesia, fourth edition, Churchill Livingstone.

Viby-Mogensen J, Vester-Andersen T. Anæstesi, 2001, FADLs forlag.

Cormack RS, Lehane J. Difficult tracheal intubation in obstetrics. Anaesthesia 1984; 39: 1105.

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

JCIA- standarderBE.2.3, BE.5, BE.7, BE.9, BE.11.6, PE.6

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top