Ernæringsvejledning for patienter indlagt på Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling 6021, Neurocentret.
Der foreligger en regional overordnet ernæringsvejledning
Læger og plejepersonale på 6021.
Anvendes på patienter med sygdomme og skader i hjerne og nervesystem og behov for intensivbehandling..
Indhold:
Ernæring til voksne – Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling, 6021
- Udregning af ernæringsbehov
- Sondeernæring og opstart af sondeernæring
- Mål for sondeernæringen
- Sondeanlæggelse
- Ventrikel aspirat
- Behandling af aspirater
- Lejring
- Parenteral ernæring
- Kontrol af ernæringsterapi
Fasteregler
- Faste af den ucuffede patient
- Faste af den cuffede patient
Ernæring til voksne – Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling, 6021
Alle patienter på afd. 6021 er høj risikopatienter i ernæringsmæssig henseende (Regional vejledning 2021, DASAIM 2019).
Ved ankomst til intensivafdelingen skal der indenfor 24 timer foreligge en ernæringsplan for den enkelte patient hvad angår ernæringsform og behov.
Patientens vægt og højde skal være angivet i Sundhedsplatformen (SP). Vægten skønnes, hvis den ikke er kendt, og korrigeres når korrekte oplysninger haves. Det er patientens habituelle vægt ernæringsbehovet vurderes ud fra, kontrolvejninger under indlæggelse er primært et udtryk for væskebalancen. NIA patienter vejes så vidt muligt dagligt, patienter i Hillrom med vægt, vejes dagligt.
Der skal dagligt ordineres sufficient ernæring både hvad angår protein- og kalorieindtag ud fra vægt og estimeret energibehov. Dette gøres i SP og opdateres ugentligt.
Udregning af ernæringsbehov
Evidensen omkring neurointensive patienters behov for energi- og protein er sparsom. Studier der har undersøgt TBI, SAH og ICH´s patienters metabolisme ved indirekte kalorimetri tyder på at de udviser hypermetabolisk respons proportionelt med sværhedsgraden (Dasaim 2019). Ud fra forskellige opslag i litteraturen, diskussion I afsnittes ernæringsgruppe bør der være særlig fokus på følgende;
###TABEL_1###
###TABEL_2###
Sondeernæring og opstart af sondeernæring
I henhold til den regionale vejledning anbefales det, at sondeernæring opstartes med et standardprodukt. Da patienter på 6021, som udgangspunkt defineres som svært syge og i risiko for underernæring, vælges et mere energi- og proteintæt præparat både i opstartsfasen og i den efterfølgende ernæringsterapi. Standard produkter forefindes dog i afsnittet til patienter med et lavere ernæringsbehov.
Sondeernæringen kan startes med 45-50 ml/t som kontinuerlig infusion, hvilket svarer til ca.1000 ml/døgn (Ved 42ml/t opnås 1000ml/døgn såfremt der ikke er afbrydelser), og øges eller reduceres i hastighed efter 1. Kontrol af ventrikelaspirater jf. patientsbehov. Det anbefales at give sondeernæringen som kontinuerlig infusion i den akutte fase, da den tolereres bedre end sondeernæring givet som bolus (Rhoney et al. 2002, Regional vejledning 2021).
###TABEL_3###
Tilskudsdrikke er tiltænkt patienter som kan drikke per os. Følgende tilskudsdrikke er tilgængelige i afsnittet standard sortiment:
Mål for sondeernæringen
Målet er at opnå fuld ernæringsmæssig dækning inden for 4 døgn. Det anbefaler at starte sondeernæring langsomt op over 3-4 døgn (Regional vejledning 2012, DASAIM 2019), hvor 1-2 døgn er resucitationsfasen. I resucitationsfasen kan gives op til 17 kcal/kg og 0.9 g protein/kg, herfter øges dosis så fuldt behov dækkes på 4. dægn (DASAIM 2019). Årsagen til dette skyldes dels at patienten med skader i hjernen er hypermetabole med et stort behov for tilførsel af energi og protein (Larsen et al.2008, Hessov 2005), og dels at studier har rapporteret nedsat for komplikationer og dødelighed ved hurtig opnåelse af sufficient ernæring (Bendavid et al. 2019, Badjatia et al. 2010, Härtl et al.2008, Taylor et al.1999).
Sondeanlæggelse
Anlæg sonden i henhold til gældende regional VIP Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne, alder 16 år eller ældre)
Ventrikel aspirat
Behandling af aspirater
Lejring
Flad lejring, GCS <9 og enteral ernæring er hver især selvstændige risikofaktorer i udviklingen af VAP. Patienter på 6021 er dermed i højrisiko for udvikling af VAP og det anbefales derfor at patienternes lejres 30-45 grader, såfremt deres cerebralt og hæmodynamiske tilstand tillader det (Pedersen et al. 2019; DASAIM 2019). Obs! De danske retningslinjer for behandling af patienter med svære kranietraumer anbefaler at hovedgærdet eleveres 10-15 grader. Ved ustabilt og labilt ICP har behandlingen af dette til enhver tid første prioritet.
Parenteral ernæring
Parenteral ernæring - se regionens tværgående vejledning.
Parenteral ernæring påbegyndes som hovedregel først efter 3-5 døgn, hvis patienten ikke skønnes at opnå min 75% af fuld ernæring indenfor den første uge. Er enteral ernæring ikke er umulig på grund af særlig sygdom, traume eller total ventrikelretention uden effekt af medicinsk behandling påbegyndes parenteralernæring indenfor 48 timer.
Kontrol af ernæringsterapi
Daglig vurdering af protein- og kaloriebehov
Blodsukker-regulering efter VIP
Vejning minimum x 2 ugentligt minimum. Daglig vejning anbefales.
Måling af spormetaller ved ankomst og min. x 1 ugentligt herefter.
Daglig observation af plasma karbamid (stigning medfører udredning af årsag)
Fasteregler på 6021
Der gøres opmærksom på at gældende vejledning er en vejledning, og at individuelle vurdering altid bør foretages ved eksempelvis kendt ventrikelretension, kvalme og opkast.
Faste forud for kirurgi og procedurer i generel anæstesi:
Fasteregler for den ucuffede patient
Faste: den cuffede patient:
Intuberede patienter med cuffet tube har en sikker luftvej, og bør således ikke faste forud for indgreb som eksempelvis BAL, WUC uden planlagt ekstubation, anlæggelse af EVD, ICP-måler, VP – shunt, kranietomier og lignende.
Patienter bør altid faste ved:
Ledende overlæge
Litteratur
Badjatia N, Fernandez L, Schlossberg MJ et al. (2009) Relationship between energy balance and complications after subarachnoid hemorrhage. J Parenter Enteral Nutr; Vol. 34(1), pp.64-69.
Bendavid I, Zusman O, Kagan I, Theilla M, Cohen J and Singer P (2019) Early Administration of Protein in Critically Ill Patients: A Retrospective Cohort Study. Nutrients 2019, 11(106).
Cook AM, Beppard A & Magnuson B. (2008) Nutrition considerations in traumatic brain injury. Nutri Clin Prac; Vol. 23, pp.608-620.
DASAIMs ernæringsvejledning til patienter med kritisk sygdom
Ernæring til kritisk syge patienter. NBV
Faste - koordinering af, hos neurokirurgiske patienter
Faste i forbindelse med anæstesi
Faste, regler for intensiv patienter
Hessov I. Klinisk Ernæring. 4. udgave, 3.oplag, Munksgaard Danmark, København 2006.
Härts R, Gerber LM, Ni Q & Ghajar J (2008) Effect of early nutrition on deaths due to severe traumatic brain injury. J Neurosurg; vol. 109, pp.50-56.
Krakau K, Omne-Pontén M, Karlson T & Borg J (2006) Metabolism and nutrition in patients with servere traumatic brain injury: A systematic review. Brain Injury; vol. 20(4), pp. 345-367.
Larsen CF, Roed J & Larsen JF. Traumatologi, Munksgaard Danmark, København 2008.
Pedersen PU, Aadal L, Poulsen I, Kjærgaard A, Dalton RH, Håkonsen S J (2019) National klinisk retningslinje for ernæring af voksne patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte eller sub-akutte fase af rehabilitering. Udarbejdet for Dansk Sygeplejeselskab (DASYS).
Nguyen NQ, Chapman M, Fraser RJ, Bryant LK & Hooloway, RH (2007) Erytromycin is more effevtive than more metoclopramide in the treatment of feed intolerance in critical illness. Crit Care Med; vol. 35(2), pp.483489.
Nguyen NQ, Chapman M, Fraser RJ et al. (2007) Prokinetic therapy for feed intolerance in critical illness: One drug or two? Crit Care Med; vol. 35(11), pp.2561-2567.
Nursal TZ, Erdogan B, Noyan T (2007) The effect of metoclopramide on gastric emptying in traumatic brain injury. J Clin Neurosci; vol. 14(4), pp.344-348.
Regionale ernæringskomité i Region Hovedstaden og SFR Ernæring i Region Sjælland (2021): Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne, alder 16 år eller ældre)
Rhoney DH, Parker D, Formea CM & Coplin WM. (2002) Tolerability of bolus versus continuous gastric feeding in brain-injured patients. Neurol Res; vol. 200; 24(6):613-620.
Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og diætister - screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Version 1.1 ed. 2008.
Taylor SJ, Fettes, SB, Jewkws, C & Nelson RJ (1999) Prospective, randomized, controlled trial to dertermine the effect of early enhanced enteral nutrition on clinical outcome in mechanically ventillated patients suffering head injury. Crit Care Med; 27(11), pp.2525-2531
Udarbejdet af NIA´s ernæringsgruppe, Sygeplejerske ###NAVN### og overlæge ###NAVN###, november 2022