Dobutrex (Dobutamin). Y13 (BIB)

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen henvender sig til læger og sygeplejersker ansat på Intensiv Terapi Afsnit 13 Rigshospitalet - Glostrup, og er gældende for patienter indlagt på afsnit 13.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Infusionsopløsning

Dobutrex kan blandes i isotonisk Glukose og isotonisk NaCl. Er ustabil i basisk miljø og må derfor ikke anvendes i alkaliske infusionsvæsker.

Kan infunderes i såvel perifer som central vene.

Blandingstabel

Blandingstabellen er baseret på følgende udregning: 6,25 mg x vægt (kg), 1 ml/time = 1 µg/kg/min.

Færdig opløsning = 100 ml

###TABEL_1###

 

Blandingstabellen er baseret på følgende udregning:

6,0 mg x vægt (kg), 1 ml/time = 1 µg/kg/min.

Holdbarhed

24 timer

Dosering

2 – 40 µg/kg/min. eller til ønsket effekt opnås.

Tilbage til top

Definitioner

Levering

Dobutrex (Dobutamin) leveres i hætteglas med 12,5 mg/ml.

Indikation

  • Hjertepumpesvigt.
  • Intermitterende behandling af svær hjerteinsufficiens.
  • Behov for akut ophævelse eller reduktion af β-receptorblokade, fx ved svær, akut forgiftning med β-blokerende lægemidler. 
  • Akutte tilstande med mistænkt eller verificeret nedsat hjerteminutvolumen.

Forsigtighedsregler

  • Hypovolæmi bør korrigeres inden behandling.
  • Forsigtighed ved hyper- og hypotoni og iskæmiske hjertelidelser efter AMI eller nylige episoder med angina pectoris.
  • Ved ventrikulær ekstrasystoler er der risiko for hypokaliæmi, og monitorering af plama-kalium anbefales.
  • Ved alvorlige arytmier i anamnesen bør patienten overvåges med kontinuerlig ekg.

Kontraindikationer

  • Ventrikulære takyarytmier.
  • Fæokromocytom.
  • Idiopatisk hypertrofisk subaortisk stenose.

Farmakodynamik

  • Den primære virkning er en forøgelse af hjertets kontraktionskraft (positiv inotrop effekt).
  • Den kronotrope, hypertensive, arytmogene og vasodilaterende effekt af dobutamin er forholdsvis ringe.
  • Dobutamin forøger slagvolumen og minutvolumen og nedsætter ventrikulært fyldningstryk samt total systemisk og pulmonær karmodstand.
  • Efter i.v. indgift indtræder virkningen i løbet af 1-2 minutter.
  • Maksimal virkning efter ca. 10 minutter.

Farmakokinetik

  • Metaboliseres hurtigt i leveren til den inaktive hovedmetabolit 3-methoxymethyldobutamin.
  • Plasmahalveringstid 2-3 minutter.
  • Uomdannet substans og metabolitter konjugeres til glucuronsyre og udskilles gennem nyrerne.

Bivirkninger

  • Kvalme.
  • Arytmier, takykardi (sjældent) dyspnø, brystsmerter
  • Palpitationer og nervøsitet.
  • Hovedpine.
  • Sjældne bivirkninger i form af myokardieiskæmi og hypokaliæmi.
  • Yderst sjældne bivirkninger i form af hypertension, hypotension, hudkløe, hududslæt, anafylaktisk reaktion og angioødem.
  • Ved paravenøs applikation er der risiko for vævsnekrose

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Intensiv læge ordinerer Dobutrex behandling, og det ønskede terapi mål.

Intensiv sygeplejerske dispenserer og administrerer Adrenalin til det den ordinerede effekt.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/941

Tilbage til top

Bilag