Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen henvender sig til læger og sygeplejersker ansat på Intensiv Terapi Afsnit 13 Rigshospitalet - Glostrup, og er gældende for patienter indlagt på afsnit 13 med behandlingskrævende takyarytmier.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Der er 2 forskellige blandevejledninger: En til brug for administration i CVK, og en til brug for administration i perifer vene.

Infusionsopløsning

Cordarone kan KUN blandes med isotonisk Glukose og skal helst gives i et CVK ben for sig.
Kan om nødvendigt løbe sammen med anden inotropi, forudsat at disse er blandet i glukose.
Hvis Cordarone blandes til 100 ml færdig opløsning, skal dette gives i centralt venekateter, p.g.a. risiko for lokal veneirritation.

Fordelen ved at administrere Cordarone i CVK er, at der skal infunderes mindre væske. Dog skal der ikke anlægges CVK alene pga behov for Cordarone infusion.

Dosering ved administration i CVK.

Mætningsdosis 300 mg til alle patienter uanset vægt

Cordarone 300 mg (6 ml a' 50 mg/ml) opblandes i 100 ml isotonisk Glukose (færdig opløsning = 106 ml).
Infunderes i løbet af 30 - 120 min.
Husk at angive infusionshastighed enten i best/ord eller i MDA

Vedligeholdelse 15 mg/kg/døgn - dog max 1200 mg/døgn

Snarest muligt skiftes der til peroral behandling.

Blandingstabel ved administration i CVK, færdig opløsning = 100 ml.

Husk at angive infusionshastighed enten i best/ord eller i MDA

###TABEL_1###

Holdbarhed 24 timer

Dosering ved administration i perifer vene

Mætningsdosis 300 mg til alle patienter uanset vægt

Cordarone 6 ml a' 50 mg/ml opblandes i 250 ml isotonisk Glukose og infunderes i løbet af 30 min.
Husk at angive infusionshastighed enten i best/ord eller i MDA.

Vedligeholdelse 15 mg/kg/døgn - dog max 1200 mg/døgn.

Døgndosis opblandes i 1000 ml isotonisk glukose og gives med en infusionshastighed på 42 ml/time.

Blandingstabel ved administration via PVK (perifert venekateter)

###TABEL_2###

Holdbarhed 24 timer

Tilbage til top

Definitioner

Cordarone (Amiodaron) leveres som injektionsvæske i ampuller med 50 mg/ml.

Indikation

Forebyggelse og behandling af supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier, hvor andre antiarytmika har utilstrækkelig effekt.
Konvertering af atrieflimren.

Virkning

Cordarones antiarytmiske virkemåde er ikke nøje kendt, men stoffet er en partiel antagonist overfor endogen og exogene adrenerge aog breceptoragonister enten ved en reduktion af receptor antallet eller ved at hæmme koblingen af receptor-adenylcyklase komplekset. desuden hæmmer cordarone natrium – kalium aktiveret ATPase.
Under behandlingen forlænges aktionspotentialets varighed og refraktær tid for såvel atrier som ventrikler.
Cordarone har i modsætning til de fleste andre antiarytmika ingen negativ inotrop effekt.
Cordarone har antiarytmisk effekt både overfor supraventrikulære og ventrikulære arytmier.
Plasmahalveringstiden er stærkt varierende fra 3-80 timer efter i.v enkeltindgift, og 1-3 måneder efter gentagen peroral indgift. Da eliminationshastigheden for cordarone således kan være meget lav skal man, specielt ved længerevarende behandling, være opmærksom på muligheden for øget retention og kummulation i plasma og væv. Dette gælder især ved nedsat lever funktion. Ved seponering skal man være opmærksom på, at der går ca. 1 år før stoffet er elimineret.

Bivirkninger

Bradykardi og overledningsforstyrrelser. Blodtryksfald kan ses.
Gastro-intestinale gener, obstipation, smagsforstyrrelser.
Partikelaflejringer i øjet, øjentørhed.
Fotosensibilisering af huden.
Hypertyroidisme, Hypotyroidisme.
Leverinsufficiens, leverpåvirkning, icterus.
Muskelsvaghed, svimmelhed, tremor.
Eksem, pigmentforandringer i huden.

###TABEL_3###

Forsigtighedsregler

Kan udløse eller forværre sinusknudedysfunktion eller atrioventrikulære overledningsforstyrrelser. Behandling bør seponeres, hvis der opstår 2. eller 3. grads AV-blok, sinoatrialt blok eller bifascikulært blok.
Forsigtighed ved svær respirationssvigt, kredsløbskollaps eller alvorlig arteriel hypotension, hypotension, hjertesvigt og kardiomyopati ved bolusinjektion.
Indebærer risiko for proarytmier.
Nøje overvågning af thyreoideafunktion og leverfunktion anbefales efter påbegyndt behandling og regelmæssigt under behandlingen. Dosis bør reduceres eller seponeres, hvis transaminotransferaserne stiger til mere end 3 gange normalværdierne.
Hvis der opstår synsforstyrrelser, bør der udføres komplet oftalmologisk undersøgelse med fundoskopi.

Interaktioner

Kombinationsterapi med præparater, som kan udløse torsades de pointes, er kontraindiceret, fx haloperidol, sertindol, tricycliske antidepressiva, visse antihistaminer, som terfenadin, og quinin.
Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, som kan inducere QT-forlængelse pga. risiko for torsades de pointes.
Grapefrugtjuice bør undgås, da det nedsætter effekten af amiodaron pga. hæmmet produktion af amiodarons aktive metabolit.
Amiodaron øger plasma-digoxin, idet den renale og ekstrarenale digoxinclearance nedsættes. Dosisjustering af digoxin er nødvendig.
Ved samtidig indgift af warfarin forstærker amiodaron den antikoagulatoriske effekt ved en hæmning af warfarin-metabolismen. Dosisjustering af warfarin kan blive nødvendig afhængig af INR.
Amiodaron kan øge plasmakoncentrationen af ciclosporin, flecainid, metoprolol, phenytoin og tacrolimus. Dosisjustering er nødvendig.
Der er rapporteret alvorlige komplikationer under generel anæstesi; bradykardi, hypotension, overledningsforstyrrelser og nedsat slagvolumen. Desuden enkelte tilfælde af alvorlige vejrtrækningsproblemer (akut adult respiratory distress syndrome), hvoraf nogle dødelige, sædvanligvis umiddelbart efter operationen. Muligvis interaktion med høj oxygenkoncentration.

Kontraindikationer

Kendt overfølsomhed for iod
Thyroideadysfunktion
Sinusbradykardi
Sinoatrialt blok
Syg sinus syndrom, medmindre patienten har pacemaker (risiko for sinusarrest)
Alvorlige atrioventrikulære overledningsforstyrrelser, medmindre patienten har pacemaker
Kombinationsterapi med præparater, der forlænger QT-intervallet.

Tilbage til top