Indholdsstof:

Chloralhydrat

Præparatnavn:

Chloralhydrat

Lægemiddeltype: (1)

Chloralhydrat er et sederende middel der også bruges mod søvnløshed. Hvis egenskaber ligner barbituraterne.

Dispenseringsform:

Oral opløsning

Styrke:

100 mg/ml

Indikation: (1)

Til sedation og behandling af søvnløshed.

Standarddosering: (1)

Til voksne: Maksimalt 2000 mg pr. døgn.

Søvnløshed: Normalt 500 – 1000 mg til natten.

Sedation: Normalt 250 mg 3 gange dagligt.

Nyreinsufficiens: (2)

Der er ingen dosisjusteringer angivet ved nyreinsufficiens. Anvendelse er kontraindiceret hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion.

Leverinsufficiens: (2)

Der er ingen dosisjusteringer angivet ved leverinsufficiens. Anvendelse er kontraindiceret hos patienter med stærkt nedsat leverfunktion.

Bivirkninger: (2)

(frekvens ikke angivet)

Kardiovaskulære: Atrial arytmi, depression af myokardial kontraktilitet, hypotension, forkortelse af refraktærperiode, torsades de pointes, ventrikulær arytmi.

CNS: Ataksi, forvirring, delirium, svimmelhed, døsighed, afhængighed af stoffer (fysisk og psykologisk, med langvarig brug eller store doser), hallucinationer, tømmermændsvirkning, utilpashed, mareridt, paradoksal excitation, somnambulisme, svimmelhed, påvirket gang.

Dermatologisk: Hududslæt (inkl. Erytem, ​​eksemmatoid dermatitis, urticaria, scarlatiniform exanthems).

Endokrine & metaboliske: Akut porfyri, ketonuri.

Gastrointestinal: Diarré, flatulens, gastrisk irritation, kvalme, opkastning.

Hematologisk og onkologisk: Akut porfyri, eosinofili, leukopeni.

Oftalmisk: Allergisk conjunctivitis, blepharoptose, keratokonjunktivitis.

Otisk: Forhøjet tryk i mellemøret (spædbørn og børn).

Respiratorisk: Obstruktion af luftveje (små børn), laryngeødem (børn)

Diverse: Tolerance over for chloralhydrat.

Kontraindikationer: (1,3)

Chloralhydrat oral opløsning bør ikke anvendes til patienter med stærkt nedsat lever- eller nyrefunktion eller hos patienter med alvorlig hjertesygdom. Ved gastritis bør chloralhydrat undgås. Skal ikke bruges af patienter der hvor der er risiko for porfyri.

Monitorering: (2)

O₂ mætning (saturation), puls og blodtryk.

Interaktioner: (1,3)

• Chloralhydrat kan ændre effekten af warfarin og phenprocoumon.
• Gives intravenøs furosemid i forbindelse med chloralhydrat kan det resultere i øget svedproduktion, rødme og påvirket blodtryk pga. en hypermetabolsk tilstand forårsaget af en forskydning af thyreoidea hormoner fra deres bindende proteiner.
• Delirium kan forekomme ved samtidig behandling med antipsykotika og antikolinergika.