CAM-ICU, deliriumvurdering og behandling af patienter indlagt på Intensiv Terapi Afsnit 13. Y13 (BIB)

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Genvej til indhold

Bilag: Oversigt over farmakologiske tiltag.docx og Non-farmakolgiske tiltag delirium.pdf


Målgrupper og anvendelsesområde

Baggrund:
Delirium hos intensivpatienter er en bevidsthedsforstyrrelse opstået som følge af svær akut sygdom. Tilstanden ses hos op mod 50-80% af patienterne på en intensiv afdeling. Delirium opdeles i en hypoaktiv en hyperaktiv og en blandet form. Især den hypoaktive og den blandede form er svær at opdage med mindre patienterne screenes systematisk,

Denne instruks beskriver hvorledes man med en klinisk test kan afdække delirium hos patienter indlagt på en Intensiv afdeling.

Instruksen henvender sig til alle læger og plejepersonale på Intensiv Terapi Afsnit 13 Rigshospitalet - Glostrup.

Tilbage til top


Definitioner

RASS: Richmond Agitation Sedation Scale. En valideret sedationsscore.

CAM-ICU: Confusion Assesment Method for the Intensive Care Unit. En valideret klinisk test til brug for at stille diagnosen intensiv delirium.

Delirium: Et komplekst neuropsykiatrisk syndrom med akut opstået dysfunktion af hjernen, præget af fluktuerende ændringer i den mentale status i form af ændret bevidsthedsniveau, svækket opmærksomhed, kognitive forstyrrelser og nedsat opfattelsesevne. Tilstanden udvikles over en kort periode (timer til dage) og varierer oftest over døgnet. Delirium er en fysiologisk konsekvens af en sygdomstilstand.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

CAM-ICU er en klinisk test, der med 95 % sikkerhed kan sige, om patienten har intensiv delirium. Den består overordnet af 2 trin: En sedationvurdering og en opmærksomhedstest (deliriumstest).

Først vurderes patientens sedationsniveau med RASS-scoren. Er RASS score  -4 eller -5 er patienten for tungt sederet, og kan ikke udføre deliriumtesten. Er patientens RASS score >= -3 bør patienten kunne gennemføre delirium-testen.

Richmond Agitation Sedation Scale (RASS)

###TABEL_1###

 

Procedure for RASS scoring

###TABEL_2###

 

Delirium testen, CAM-ICU, består af tre trin, der alle skal være positive for at patienten kan vurderes til at være delirøs (CAM-ICU positiv).

  1. Ændring i mental status
  2. Manglende opmærksomhed og
  3. Uorganiseret tankegang ELLER bevidsthedspåvirkning.

Se nedenstående diagram med efterfølgende forklaring af kriterierne.

Hvis bare ét af de tre kriterier er negative, er det ikke relevant at fortsætte testen, da patienten så er CAM-ICU negativ.

Testen skal gennemføres efter forskriften, og resultatet noteres i SundhedsPlatformen. I nogle tilfælde vil man kunne forklare en positiv CAM-ICU test med andre tilstande end delirium, fx. afasi, pareser, hørenedsættelse eller lignende. Det skal diskuteres ved stuegang om man tror at patienten faktisk har delirium, men testen skal alligevel noteres som positiv i SP.

 

           

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kriterium 1: Akut opståede mentale ændringer eller et svingende bevidsthedsniveau.

Udgangspunktet er patientens normale mentale status.

Kriterium 2: Opmærksomheds-test.

Patientens opmærksomhed vurderes ved bogstavtest (Auditiv test) eller billedtest (visuel test).

Bogstavtest: Patienten instrueres grundigt i at trykke undersøgeren i hånden når denne siger bogstavet "A"; og ikke trykke undersøgeren i hånden ved andre bogstaver. Undersøgeren siger bogstaverne S-A-V-E-A-H-A-A-R-T.

Billedtest: Patienten instrueres grundigt. Undersøgeren viser patienten 5 billeder og benævner genstandene. Herefter viser undersøgeren 10 billeder og benævner genstandene på billedet. 5 af billederne er dem patienten allerede har set, de 5 andre er nye. Testen er, om patienten kan genkende de 5 genstande han allerede har set. Patienten skal nu svare "ja" eller "nej" med hovedbevægelser eller anden gestikulation.

OBS. Hvis både auditiv og visuel test udføres, gælder resultatet fra billedtesten.

Kriterium 3A: Ændret bevidsthedsniveau.

Kriterium 3B: Uorganiseret tankegang (denne del af testen er meget sjældent nødvendig)

Denne test består af 4 spørgsmål og een kommando: Altså højst "5 rigtige".

De 4 ja/nej spørgsmål  (brug enten A eller B)

A:

  1. Vil en sten flyde på vandet?
  2. Er der fisk i havet?
  3. Vejer et kilo mere end to kilo?
  4. Kan man bruge en hammer til at save med?

B:

  1. Vil et blad flyde på vandet?
  2. Er der giraffer i havet?
  3. Vejer to kilo mere end et kilo?
  4. Kan man bruge en hammer til at slå søm i med?

1 kommando:

Som udgangspunkt skal alle patienter delirium vurderes i dag- og aftenvagten, med mindre patienten sover. Hvis patienten ændrer sig psykisk i løbet af vagten, er det relevant at gentage vurderingen.

Nedenstående er en anden måde at forklare hvordan CAM-ICU skal udføres.

 

Billedet er ###NAVN### udgave af Harvard CAM-ICU flowsheet.

Tilbage til top

 

Behandling

Evidensbaseret viden om behandling, såvel non-farmakologisk som farmakologisk, af delirium hos intensivpatienter er yderst sparsom (DASAIM 2014). Behandlingen skal derfor primært rettes mod den sygdom, der har ført til indlæggelsen og mod de komplikationer, der måtte tilstøde. Non-farmakologisk og farmakologisk behandling af delirium skal følgelig opfattes som, om end væsentlig, symptombehandling med det sigte, at mindske og om muligt eliminere de disponerende faktorer (DASAIM 2014).


Ansvar og organisering

Plejepersonale på Intensiv Terapi Afsnit har ansvar for 2 gange dagligt at delirium score patienten samt registrere resultatet i SP.

Stuegangsgående anæstesiologisk læge har ansvar for dagligt at vurdere scoringsresultatet i samråd med plejepersonalet, samt udarbejde en handlingsplan på baggrund af resultatet. Planen noteres i journalen.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

Tilbage til top


Bilag

Oversigt over farmakologiske tiltag.docx

Non-farmakolgiske tiltag delirium.pdf

Tilbage til top