Tilsynssamtaler

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen henvender sig primært til den tværfaglige gruppe af personaler ansat på Respirationscenter Øst, der varetager afholdelsen af tilsynssamtaler mhp. at de har kendskab til baggrunden for samtalerne, samt kendskab til metoden og til målet med samtalerne. Der er tale om læger, sygeplejersker og socialfagligt personale.

                      

Instruksen henvender sig desuden til al personale på Respirationscenter Øst mhp. at skabe et overblik over baggrunden for og hensigten med afholdelse af tilsynssamtaler, således at personalet kender og inddrager beslutninger truffet ved disse samtaler i arbejdet med den løbende dialog med patienter og hjælpere.

Tilbage til top


Definitioner

Tværfaglig gruppe: Læger, sygeplejersker med specialistfunktion og socialfagligt personale.

SST: Sundhedsstyrelsen.

Fornyet samtykke : Hjemmerespirator-brugeren giver initielt ved behandlingsstart samtykke til behandling og overvågning ved hjælpere indenfor syns- og høreafstand. Dette er sjældent foreneligt med "det levede liv" og behovet for at fravalg af overvågning og/eller dele af behandling  i bestemte situationer bliver en del af hverdagen. Det fornyede samtykke beskriver netop de situationer hvor brugeren fravælger den ordinerede overvågning - herunder de mulige risici og konsekvenser som er forbundet hermed.

Baggrund

Sundhedsstyrelsen har i flere udmeldinger præciseret respirationscentrenes funktion, herunder behandlingsansvar. I forhold til overvågningskrævende hjemmerespiratorbehandling er det endvidere præciseret, at hjælperne som udgangspunkt skal opholde sig indenfor syns- og høreafstand af hjemmerespiratorbrugeren medmindre der foreligger en lægelig vurdering om andet.

RCØ har cirka 330 hjemmerespiratorordninger med hjælperhold tilknyttet; heraf adskillige etableret før SST’s udmeldinger.

 

Formålet med tilsynssamtalerne er:

·          Ift. hjemmerespirator-brugerne:

o    At de forstår baggrunden for tilsynssamtalen jfr. sikring af RCØ’s behandlingsansvar.

o    At deres rettigheder jfr. Sundhedsloven sikres – særligt vedr. det informerede samtykke til behandling og overvågning, samt retten til at trække sit samtykke tilbage.

o    At de forstår baggrunden for deres behandling samt de konsekvenser og ricisi der er forbundet med behandlingen samt ved at frasige sig overvågning ved en hjælper.

o    At deres ønsker; herunder fravalg af dele af den respiratoriske behandling og overvågning drøftes, og at RCØ præciserer mulige risici og konsekvenser ved disse fravalg. Journalnotat med fornyet samtykke udfærdiges og udleveres til hjemmerespirator-brugeren der oplyses om at dette skal ligge tilgængeligt for hjælperne i hjemmet.

o    At de efter mødet føler sig velinformerede om SST’s præciseringer vedr syns- og høreafstand, føler at deres ønsker til overvågning og behandling indgår i en seriøs drøftelse og at det fornyede samtykke afspejler et fokus på såvel hjælpernes retsstilling, RCØ’s behandlingsansvar og patientens ønske om privatliv.

 

·          Ift. RCØ:

o    At RCØ varetager sin rådgivningsforpligtelse overfor patienten og hjælperne.

o    At RCØ varetager sit behandlingsansvar - som præciseret af Sundhedsstyrelsen.

o    At RCØ præciserer og beskriver den respiratoriske behandling og overvågning hos den enkelte patient.

 

·          Ift. hjælperne:

o    At de via det fornyede samtykke som ligger tilgængeligt i hjemmet har et præcist kendskab til og viden om deres opgaver og ansvar relateret til hjemmerespiratorbrugerens respiratoriske behandling og overvågning.

 

Kriterier for indkaldelse:

Alle hjemmerespiratorbrugere med hjælpere skal til en tilsynssamtale. De indkaldes i følgende prioritet:

 

1. Hjemmerespirator-brugere, hvor der fra bureau eller hjælperes side, underrettes om modstand om at bruge logbog.

2. Hjemmerespirator-brugere, hvorfra der modtages logbogsunderretninger

3. Hjemmerespirator-brugere der selv ønsker en præcisering.

4. Øvrige hjemmerespirator-brugere i alfabetisk rækkefølge.

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

1.       Patienterne visiteres til tilsynssamtale af alle medarbejdere fra ekstern funktion - herunder kan læger og personale fra sengeafsnit indstille til samtale.

2.       Tilsynssamtale-dage a’ 3 patienter afholdes hver torsdag. Der afsættes 45 min ialt patient inkl samtale og udarbejdelse, samt udlevering  af fornyet samtykke.

3.       Patienterne indkaldes af sekretær.

4.       I samtalen deltager fra RCØ en læge, en sygeplejerske og et socialfagligt personale. Mhp sikring af formål udnævnes en ordstyrer pr samtale .

5.       Følgende overordnede punkter drøftes med patienten – hver punkt har tildelt en ansvarlig personale, hvis opgave er at sikre at punktet bliver belyst; se i øvrigt vedhæftede detaljerede tjekliste for samtalen:

 

###TABEL_1###

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Ledende afdelingssygeplejerske og souschef er ansvarlig for afholdelse, samt for mødets form. Dele kan uddelegeres til ekstern sekretær, samt andre i den eksterne funktion. Dokumentation i form af journalnotat der præciserer det fornyede samtykke er den deltagende læges ansvar - herunder udleverering til hjemmerespiratorbruger.  Fremsendelse af fornyet samtykke til hjemregion skal lægen ligeledes sikre – dog kan dette af lægen uddelegeres til en sekretær.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Sundhedsstyrelsen: Uddybning af udmeldinger vedr. hjemmerespiratorer ; 19. august 2010 – j-nr.: 7-703-11-285/1/HRA

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

DDKM: 2.1.1, 2.1.2, 2.2.1, 2.2.2.

Tilbage til top