Temperaturmonitorering og varmeterapi hos den voksne perioperative patient

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At undgå eller reducere forekomsten af perioperativ hypotermi hos operationspatienter. Perioperativ hypotermi kan, udover subjektivt ubehag for patienten, medføre forlænget vækketid på operationsstuen, forlænget liggetid på opvågningsafsnittet og øget perioperativ morbiditet for operations-patienten.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe: Opvågningssygeplejersker i Opvågning og Operation, afsnit 23

Anvendelse: Operationspatienter.

Tilbage til top

Definitioner

Behandlingskrævende hypotermi defineres i denne sammenhæng som legemstemperatur mindre eller lig med 36°C.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Temperaturmonitorering og varmeterapi hos den voksne perioperative patient.

Formål: Tilstræbe at patientens temperatur ligger over 36,0 C i det perioperative forløb. 

Procedure ved temperaturmonitorering og varmeterapi perioperativt: 

  • Passivt varmetab begrænses ved at undgå at patienten ligger unødigt afdækket. Alt andet end operationsfeltet bør være tildækket. Termotæpper og bairhugger anvendes efter behov og skøn.
  • Alle patienter med forventet operationsvarighed= "knivtid" større end 1 time skal temperaturmonitoreres fra operationens start til de forlader opvågningsafsnittet. Vågne patienter monitoreres vha. øretermometer og bedøvede patienter kontinuerligt vha. central temperaturføler.
  • Alle patienter med forventet operationsvarighed større end 1 time skal aktivt tilføres varme (Bairhugger) fra operationens start. Varmluftstæppe placeres på patienten, og Bairhugger'en kan tændes, når anæstesiforberedelserne er afsluttet dvs. enten før huddesinfektion eller når operationsområdet er tørt. Varmluftstæppet kan følger med patienten på opvågningsafsnittet 
  • Ved følgende patientgrupper og situationer kan perioperativ aktiv varmetilførsel tillige overvejes: 
  • geriatriske patienter
  • patienter med stort væske- og blodtab
  • under-vægtige patienter
  • lav rumtemperatur
  • lav præoperativ patienttemperatur

Dokumentation:

På anæstesiskema i SP noteres temperaturen ved operationens start og afslutning samt én gang i timen, hvor operationslængde er over 1 t. 

I Opvågnings Vurderingsskema i SP noteres temperaturen ved ankomst. Ved temperatur udenfor normalområdet tages temperaturen én gang i timen til temperaturen over 36º C. 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Anæstetisten:har ansvar for den peroperative temperaturmonitorering, placering af varmluftstæppe og Bairhugger samt dokumentation på anæstesiskema.

Operations- og anæstesipersonale: har fælles ansvar for at minimere patientens passive varmetab på operationsstuen.

Opvågningspersonalet:har ansvaret for observation, terapi og dokumentation på opvågningsafsnittet. 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag