TENS

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At beskrive behandling med TENS til kroniske smertepatienter i Tværfagligt Smertecenter.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til personale på Tværfagligt smertecenter, Rigshospitalet, Region Hovedstaden, som behandler kroniske smertepatienter med TENS.

Tilbage til top

Definitioner

TENS: Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation. Anvendes ofte til smerte. Kan også kaldes TNS

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Kontraindikationer
For en komplet liste over kontraindikationer henvises manualer for de enkelte apparater. De mest gængse for vores felt er, hvis patienten:

  • Har en pacemaker
  • Har eller har haft epilepsi
  • Er i de første 3 måneder af en graviditet
  • I tilfælde af akut feber eller infektionssygdom tal
  • Ophævet sensibilitet (ikke reagerer på smertestimuli)

Kontraindikationer for elektrode placering

  • Over halspulsårerne fortil på siden af halsen
  • Hen over øjnene
  • På hver sin side af kraniet
  • På hovedet af børn under 12 år
  • På maven under graviditet
  • I nærheden af ondartede svulster
  • På beskadiget eller følelsesløs hud

Desuden er det ikke tilladt at have systemet tændt under bilkørsel eller ved betjening af kompliceret maskineri

Bivirkninger
Hudirritation (kontaktallergi) kan forekomme. Dette kan ske med et hvilket som helst af de materialer, der kommer i kontakt med huden. Den forårsagede faktor bør bestemmes og om muligt erstattes eller fjernes.

Anvendelse:
Apparatur

Apparaturet består af en strømgenerator (selve apparatet), 4 sæt ledninger med hver sin katode (rød) og anode (sort), der kan placeres på hver sin overfladeelektrode (sættes på muskelbug eller nerve). Hver ledning placeres i sin respektive indgang i apparatet, og ledningerne sættes på de respektive elektroder, man ønsker at stimulere. Herefter tændes apparatet, og det relevante program vælges

Behandlingsprincip
Der er overordnet to behandlingsprincipper højfrekvent eller lavfrekvent.

​​​​​Den højfrekvente stimulerer berøringsnerverne og impulserne fra disse blokerer helt eller delvis for smertenimpulserne, impulerne når ikke op til hjernen for at registreres som smerte. Det er det samme som sker, når man masserer, stryger med hånden over eller blæser på et smertende område, men TENS er meget mere effektive smertelindring, fordi menneskets hjerne prioriterer dette signal højere end smerteregistreringen, opleves det som om smerten forsvinder.

Den lavfrekvente sender hvert ½ sekund en impuls, der virker omtrent som akupunktur (som man også kan stimulere elektrisk). Elektroderne placeres her på en muskel i det smertende område. Når musklerne arbejder sættes kroppens egne morfinlignende stoffer, endorfiner, fri

Elektroderne ligger i en forseglet pose, hvor de sidder på et beskyttende plastik folie. apparatet skal være slukket, når man tilslutter elektroderne og placerer dem på huden. Huden skal holdes godt ren og fri for fedtstof og lotion, og man kan fugte elektroderne med en dråbe vand, hvis de tørrer ud. Omvendt kan elektroderne godt blive for fugtige. I så fald skal de ligge og tørre lidt med klæbesiden op – gerne i køleskab – inden de sættes tilbage på den beskyttende plastfolie

Opfølgning på behandlingen
For at sikre optimal udnyttelse af TNS-behandlingen vil der være opfølgninger i de første uger af behandlingen og vurdere, om der er tilstrækkelig effekt af TNS-behandling.

Hvis patienten har haft effekt af stimulationen informeres om mulighed for at købe sit eget TENS apparat. Der anbefales ikke nogen specifik producent.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Alle behandlere i tværfagligt smertecenter er ansvarlige for at overveje brugen af elektrisk stimulation som supplement til den igangværende smertebehandling. Fysioterapeuter har ansvar for at have tilstrækkelige kompetencer til at kunne håndtere apparaturet og basisbehandlingen af patienterne. Endvidere anbefales det, at der er en tilstrækkelige mængde apparaturer til rådighed i afdelingen, således patienterne får tilbudt den optimale behandling.

Ved behov for faglig sparring kan el-stim ressourcepersoner kontaktes.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Wu LC, Weng PW, Chen CH, Huang YY, Tsuang YH, Chiang CJ. Literature Review and Meta-Analysis of Transcutaneous Electrical Nerve Stimulation in Treating Chronic Back Pain. Reg Anesth Pain Med. 2018 May;43(4):425-433

Johnson MI, Paley CA, Jones G, Mulvey MR, Wittkopf PG. Efficacy and safety of transcutaneous electrical nerve stimulation (TENS) for acute and chronic pain in adults: a systematic review and meta-analysis of 381 studies (the meta-TENS study). BMJ Open. 2022 Feb 10;12(2):

Gibson W, Wand BM, Meads C, Catley MJ, O'Connell NE. Transcutaneous electrical nerve stimulation (TENS) for chronic pain - an overview of Cochrane Reviews. Cochrane Database Syst Rev. 2019 Apr 3;4(4):

Tilbage til top

Bilag