• Huden omkring sonden må ikke være rød, hævet eller øm.
• Det må ikke væske/sive fra sondestedet.
• At sonden ikke er ved at glide ud.
• At sonden ikke er stoppet til.
• At patientens mave fungerer uden for mange gener.
• At patienten ikke ukontrolleret taber sig eller tager på.
• Evt. mængde og farve af maveindhold (aspirat).
• Luft.

Vandet skal skiftes i ballonen x 1 ugentligt. 

Daglig sondepleje, er det vigtigt at have udført grundig håndhygiejne før man starter.

Der bruges handsker ved vask omkring sonden.

• En evt. plade løsnes.
• Huden omkring sonden vaskes med vand og uparfumeret sæbe eller evt. stomiplejeprodukt 1-2 gange i døgnet.
• Der tørres grundigt.
• Sonden drejes ½ omgang og fikseringspladen sættes på plads i hudniveau (trækkes tot).
• Der må ikke anvendes forbinding omkring sonden.
• Ballonventilen tjekkes en gang om ugen og må kun benyttes, når ballonen kontrolleres for vandmængden. Der bruges almindeligt vand fra hanen. Vær opmærksom på den rette væskemængde i ballonen. Denne mængde skal være noteret.
• Knapsonde og forlængerslanger udskiftes og renses efter forskrifterne.

Mavesækken kan være fyldt af luft eller ufordøjet mad. Luften trækkes ud med sprøjte eller sonden holdes åben inden madindgift. Det er vigtigt, at der ikke løber mavesaft ud, da det ætser huden og indeholder mange uundværlige næringsstoffer.

For at kontrollere om mavesækken er fyldt med mad, trækkes tilbage med sprøjten (aspirer). Stop når der er modstand. Aspirater skal som udgangspunkt puttes tilbage i sonden. Ved gentagne større aspirater, tages dette op på stuegang med lægen.

Der er forskellige måder at give sondemad på, afhængig af sondetype og antal måltider fordelt over døgnet. Fælles for de forskellige måder er håndhygiejnen og håndteringen af sondemaden. Antal måltider og mængde pr. måltid er individuelt.

• Sondemaden gøres klar, så den er tempereret og ikke køleskabskold. Det kan give ubehag. Sondemaden kan opvarmes i mikrobølgeovn ved lav styrke.
• Hovedgærdet skal være løftet mindst 30 grader imens sondemaden gives og i ½ time efter.
• Ryst posen med sondemad. Når posen er åbnet, skal den anvendes inden for 24 timer, og skal opbevares i køleskab mellem måltiderne.
• Knap: Sæt forlængerslangen på knappen og lås den.
• Inden indgift: træk 10-30 ml. vand op i en 60-100 ml. sprøjte (afhængig af sondetypen) og sæt sprøjten til slangen. Træk sprøjtens stempel tilbage. Er der aspirat, returneres det sammen med vandet i sprøjten. Er der ikke aspirat, tryk da vandet ind, og vær opmærksom på det løber glat. Aspirat er som regel klart eller gult med mindre der er mad i maven.
• Sprøjte: hvis sondemaden gives i portioner (bolus) med en sprøjte sættes der et forbindelsesled på posen med sondemad, og sondemaden hældes op i et dertil beregnet decilitermål. Brug en sprøjte med en studs, der passer til sonden. Et måltid skal normalt tage mellem 20-40 minutter. Maden kan gives ved hjælp af stemplet i sprøjten eller sprøjten kan bruges som en tragt.
• Madpumpe: hvis sondemaden gives med ernæringssæt, tilsluttes dette. Et ernæringssæt består af en tynd slange, som forbinder sondemaden med sonden. Ernæringssættet må anvendes i 24 timer og skal derefter skiftes ud. Pumpen håndteres og rengøres efter forskrifterne og den teknisk manual.
• Når måltidet er færdigt, skylles der med mindst 25-50 ml vand for at undgå tilstopning og sonden lukkes.
• Der må ikke blandes vand i sondemaden.
• Bland aldrig medicin i sondemaden.
• Evt. medicin opløses i vand. Medicinen i sonden skal altid gives efter forskrifterne.
• Skyl altid efter med vand når, der er givet medicin. Dette for at undgå tilstopning.
• Sprøjten udskiftes en gang om dagen og rengøres efter hvert brug.

Sondemaden give patienten gener i form af kvalme, oppustethed eller uregelmæssigt afføringsmønster. Ved fortsatte problemer og afvigelser i maveindholdets udseende, kontakt lægen.

Hvis vandet ikke løber glat ind, kan det skyldes, at der er knæk på sonden eller, at du har glemt at åbne slangen. Det kan også være sonden er stoppet eller mavesækken er fyldt. 

Hvis sonden stopper:

Fremmedlegemer må aldrig indføres i sonden, da det kan medføre perforation af sonden, eller ultimativt ventriklen. Samlerør kontrolleres og renses. Forsøg at skylle sonden med kulsyreholdig danskvand, indholdet af en CreonÒ-kapsel (opslemmet i 5 ml vand) eller ananasjuice (enzymerne i juicen kan opløse propper).

Ved totalt stop: Hvis stop er lokaliseret yderst i sonden, afklippes denne del og ny konneksion monteres. Alternativt foretages sondeskift.

Hvis sonden falder ud, lukker kanalen som sonden er ført igennem sig indenfor et par timer. Ved ballon sonder lægges der en ny. Ellers kontakt læge.

Skift af sonde:

Ballonsonde: Sonden kan holde i op til 6 måneder afhængig af mavesyremængde, medicinforbrug, sondemadstype og hvilke manipulationer sonden har været udsat for. En ballonsonde kan skiftes af brugeren eller personalet.

Procedure:

Ny sonde pakkes ud. Batchnummer klæbes ind i patientens sondebog (bliver udleveret ved anlæggelsen), Ballon tjekkes for utætheder med vand. Tøm ballon igen, men lad sprøjten sidde i ballonporten – mærket BAL. Husk ar ballonporten skal drejes ned i ventilen for, at den åbnes. Træk fikseringspladen (på MIC-G) op og ned et par gange, og lad den sidde et godt stykke oppe på sonden.

Gammel sonde. Tøm ballonen for vand og træk sonden ud med et konstant træk, mens en hånd hviler på maven nær stomaet. Der mærkes ofte en smule modstand, hvilket er normalt. Sonden kasseres.

Anlæggelse. Huden renses godt. Den nye sonde placeres i stomaet med et konstant tryk. Der vil igen mærkes en smule modstand, hvilket er normalt. Fyld ballonen op med 5 ml. sterilt vand. Træk sonden til, og skub den hvide fikseringsplade ned på plads til hudniveau.