KAD, Supripubiskateter og SIK, anlæggelse, observation og pleje på RCØ

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen beskriver opgaverne relateret til KAD, Suprapubiskateter og SIK til plejepersonalet på Respirationscenter Øst.  

Tibage til top

 

Definitioner:

Aseptisk teknik (steril teknik): Procedure, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd og evt. lufttilførsel, er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære forurening på et acceptabelt niveau.

Håndhygiejne: En samlet betegnelse for de procedurer, der enten dræber eller reducerer den midlertidige flora samt evt. reducerer den blivende flora. Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion alene eller som håndvask efterfulgt af hånddesinfektion.

KAD: Forkortelse for kateter à demeure

Steril intermitterende kateterisation (SIK) er systematisk brug af gentagne engangskateterisationer af urinblæren under anvendelse af aseptisk teknik.

Suprapubisk kateter (Topkateter): Er et blærekateter anlagt gennem den nederste del af bugvæggen til blæren.

Tilbage til top

 Fremgangsmåde

 

Baggrund:

Brug af urinvejskateter udgør den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygehus­erhvervede urinvejsinfektioner. Bakterier spredes intraluminalt eller via urethra uden på kateteret og op i blæren og stammer hovedsageligt fra patientens egen bakterieflora.

Risikoen for at på­drage sig kateterrelateret urinvejsinfektion afhænger af tekniske og patientrelaterede faktorer, herunder først og fremmest kateterets liggetid. Kvinder har større risiko end mænd.

De rapporte­rede hyppigheder af bakteriuri varierer fra 1-5% ved enkeltstående kateterisation, 10-30% ved korttids kateterbehandling op til 100% ved kateteriseringsperiode på 3 uger eller mere svarende til, at bakteriurifrekvensen øges med 5% for hver dag, kateteret ligger. Ved kort tids kateteranvendelse kan bakteriuri i vid udstrækning undgås ved at efterleve de i denne vejledning beskrevne principper. Bakteriuri er derimod vanskeligt at undgå ved længerevarende kateteranvendelse.

Flere undersøgelser viser, at suprapubiske blærekatetre giver færre urinvejsinfektioner ved kort­tidsbrug end de transuretrale katetre. Samtidig undgås uretrale komplikationer.

Intermitterende kateterisation er et alternativ til kateter á demeur

Hvis katheteret skal ligge i længere tid eller permanent, anlægges der ofte et suprapubiskateter/topkateter. Et topkateter går direkte gennem abdomen ind i blæren, hvor den fikseres med en ballon. Ballonen må kun fyldes med sterilt saltvand. Det står på katheteret hvor mange ml. der skal i ballonen.

Uanset kateterformen skal man være særlig opmærksom på plejen og hygiejnen omkring kateteret hver dag, for at minimere risikoen for infektion.

Husk at patienten skal forberedes og medinddrages i plejen forud for din handling. 

Actioncard Transurethralt blærekateter (KAD), retningsgivende principper.pdf

Actioncard - Steril Intermitterende Kateterisation (SIK), retningsgivende principper.pdf

 

#Kvinder

#Mænd

#Børn

#SIK

#Suprapubiskateter

#Observation og pleje

#Dokumentation

 

KAD

Anlæggelse af KAD på både mænd af kvinder udføres af plejepersonale, der forinden har gennemgået en oplæring i disse procedurer. Oplæringen indbefatter teoretisk undervisning (aseptik og komplikationer) og praktisk undervisning, hvor proceduren gennemføres sammen med oplært plejepersonale.

 

Håndhygiejne:

Kontaktsmitte via personalets hænder er den mest almindelige måde, hvorpå smitte overføres fra patient til patient og mellem patienter og personale. Håndhygiejne er en af de vigtigste enkeltstående handlinger til at forebygge smittespredning ved kontaktsmitte, og derved undgå sygehusinfektioner.

Håndhygiejne omfatter hånddesinfektion med spritholdigt middel og/eller håndvask med almindelig vand og sæbe. Der er evidens for, at hånddesinfektion med et spritholdigt hånddesinfektionsmiddel fjerner og dræber mere end 10 gange så mange bakterier på hænderne, end der fjernes ved almindelig håndvask. På Rigshospitalet anbefaler IHE brug af hånddesinfektion som førstevalg i forbindelse med de fleste patientrelaterede procedurer frem for håndvask, hvis hænderne ikke er synligt forurenede.

 

Valg af kateter:

 

• Der anvendes sterile katetre med mindst mulig katerstørrelse (Ch), som sikrer sufficient drænage.

• Før kateteret anlægges, tages stilling til den forventede kateteriseringsperiode, da denne har betydning for, hvilket kateter der skal vælges mht. holdbarhed/liggetid og vævsvenlighed.
• Katetre af latex, plast, teflon og silikone findes på markedet. Ved allergiproblemer (latex-allergi) og langtidsbehandling over 3 uger skal de 2 sidstnævnte typer vælges.

• Katetre af ren silikone har bedre vævsvenlighed, mindre tendens til belægninger og større drænagekanal end latexholdige katetre. 

• Leverandørens garanterede holdbarhed/liggetid for kateteret skal fremgå af emballagen eller indlægssedlen.

 

 

Anlæggelse af KAD på kvinder:

KAD anlægges som en aseptisk procedure. Der anvendes sterilt kateter, sterile handsker og sterile servietter/afdækningsstykker og rekvisitter. Før og efter katether anlæggelse foretages håndvask eller hånddesinfektion. 

1. Håndvask foretages umiddelbart før og efter kateterisation.
2. Patientens genitalier vaskes omhyggeligt med vand og sæbe 
3. Skamlæberne holdes adskilte, de saltvandsfugtede sterile vattamponer tages med pincet og bruges til afvaskning af urinåbningen forfra og bagud.
4. Der indføres steril, desinficerende gel i urethra eller på kateterslangen (instillagel 11 ml engangssprøjte). Gelen kan indeholde et lokalbedøvende middel, til kvinder bruges 5-10 ml gel. For at opnå lokalbedøvelseseffekt vent 10 min., inden der kateteriseres.
5. Kateteret indføres under iagttagelse af aseptisk teknik.
6. Der kontrolleres om kateteret ligger korrekt ved at observere urin, evt ved tilbagetræk på 2 ml sprøjte.
7. Ballonen fyldes med Nacl (5-10 ml, se på det valgte KAD) 
8. KAD trækkes forsigtigt tilbage til der er let modstand. 
9. KAD pose tilkobles kateret.

 

Anlæggelse af KAD på mænd:

KAD anlægges som en aseptisk procedure. Der anvendes sterilt kateter, sterile handsker og sterile servietter/afdækningsstykker og rekvisitter. Før og efter kateter anlæggelse foretages håndvask eller hånddesinfektion.

 

1. Vask urinåbningen. Forhuden trækkes tilbage, de saltvandsfugtede sterile vattamponer tages med pincet og bruges til afvaskning - først rundt om urinåbningen, derefter over glans og til sidst fjernes eventuel smegma bag forhuden
2. Der indføres steril desinficerende gel i urethra (instillagel 11 ml engangssprøjte). For at opnå analgetisk effekt bør der ventes 10 minutter inden kateteret anlægges
3. Penis holdes først vinkelret på kroppen. Når kateterspidsen når prostata, rettes penis ud til vandret stilling og kateteret føres ind i blæren. Hvis der er modstand kaldes en læge til at anlægge kateteret. Kateteret må ikke forceres under indførelsen, da man risikere at lædere og i værste fald penetrere urethra. Kateterets åbning holdes hen over kapslen, så den første urin kan samles der.
4. Der kontrolleres om kateteret ligger korrekt ved at observere urin i posen.
5. Ballonen fyldes med sterilt vand eller NaCl (5 - 10 ml)
6. Kateteret trækkes forsigtigt tilbage, til der er let modstand
7. Kateterpose tilkobles kateteret
8. Forhuden trækkes på plads

 

Anlæggelse af KAD på børn:

Hos børn afhænger valg af kateter af barnets alder og størrelse. Anlæggelsesprocedureren er den samme, som for voksne.

Vejledende kateterstørrelser:

- 6 french under 10 kg

- 8 french 10-25 kg

- 10 french over 25 kg

 

VIGTIGT: Det er vigtigt at være opmærksom på, at kateteret fungerer, inden man forlader patienten!

• Der ses urin i slangen.

• Kateteret er trukket tot.

• Der ikke er smerter i forbindelse med at ballonen fyldes.

• At der inden for den næste time ses urin i posen.

 

Observation og pleje

• Observation af urin i kateterposen, farve, mængde.
• Kateterposen tømmes minimum en gang i hver vagt.
• Diuresen registreres i SP.

Det er vigtigt, at drænagesystemet er et lukket system, og at dette system kun brydes ved dysfunktion eller poseskift. Hvis systemet brydes er det yderst vigtigt, at udføre udvendig desinfektion af katetersamlingen med stor spritserviet.

 

Poser

Dagpose

En mindre, pose, med kort slange, som patienten bærer døgnet rundt. Posen skiftes som regel 1 gang om ugen. Er der tale om korttidsdrænage kan samme pose benyttes i op til tre uger. Posen skal dog her skiftes ved behov.

Natpose

For at sikre en optimal drænage benyttes natpose, samtidig bliver patienten ikke forstyrret i sin nattesøvn, fordi kateterposen bliver fuld. Det rene drænagesystem skal respekteres, og natposen kobles derfor altid til i bunden af dagposen. Natposen kasseres efter brug. Vi anvender usteril engangspose, 2L med 110 cm. slange. Hvis patienten anvender ventil, skal der altid anvendes ren natpose. 

Tømning af kateterpose

Usterile handsker og serviet. Kateterposen tømmes i kande eller i toilettet og bundventilen aftørres med tør serviet, inden kateterposen placeres i benposen. Ved kateterposer som bæres på dropstativ, skal bundventilen vippes op i slidsen og dermed hæves fra gulvet. Posen skal tømmes, når den er ¾ fuld, for at siker optimal drænage.

 

Engangskaterisering - steril intermitterende kateterisation (SIK):

Ved fastlæggelse af tømningsfrekvens skal der jævnfør indikationen tages hensyn til, om patienten har delvis eller total urinretention, diuresens samlede størrelse og problemets omfang

• Der skal føres væske- og vandladningsskema og blærescanning for at fastlægge blærens tømningsfrekvens

• Grænsen for den samlede vandladning vil ofte være omkring 300 ml på voksne

• Blæren skal tømmes ca. hver 3-4 time og hyppigere, hvis blærefyldningen overstiger 400 ml på voksne.

 

Remedier:

• Et overfladebehandlet kateter
• Sterilt NaCl til afvaskning
• Sterilt afdækningsstykke eller sengeunderlag (blå ble)
• Steril pakke gaze i alukop / polykop (eller sterilt skiftesæt)
• Sterile handsker

 

Anbefalede størrelser

Kvinder og mænd: str. 10-12 

Børn: str. 6-10 

Børn > 12 år str. 12

Børn > 4-5 år str. 10

Børn > 1 år str. 8

Børn < 1 år str. 6

 

Fremgangsmåde:

1. Håndvask / Hånddesinfektion foretages umiddelbart før og efter kateterisation.
2. Kateterposen  åbnes og fastgøres på kanten af et rullebord v.h.a. tapefirkanten på posen.
3. Sterilt NaCl hældes i alukop / polykop med gaze.
4. Sterilt afdækningsstykke / sengeunderlag (blå ble) lægges under patienten.
5. Rene handsker tages på til afvaskning af genitalier og der udføres hånddesinfektion efterfølgende
6. Sterile handsker tages på.
7. Afvaskning med sterilt NaCl på sterilt gaze.
8. Tag kateteret op af posen  og indfør det i urethra.
9. Når kateteret er velplaceret tømmes urin ud i en kolbe eller der sættes urinposen på kateteret.
10. Når urinen ikke løber længere (efter ca. 5 minutter), trækkes kateteret langsomt ud trinvist, d.v.s.: Træk kateteret 2 cm og vent til urinen ikke løber mere - træk så kateteret endnu 2 cm til urinen ikke løber mere etc. 
11. Det er vigtigt, at kateteret fjernes med det samme efter blæretømning, da gelen på kateteret indtørrer efter ca. 20 minutter, og derved kan forårsage slimhinde gener / skader, hvis det forbliver i blæren for længe.

 

For at undgå infektion efter SIK, er det vigtigt at blæren tømmes helt.

Efter oplægning af kateter kan tømning af blæren bedres ved:

- at bede patienten om at tage en dyb vejrtrækning eller hoste.

- at du med flad hånd trykker oppefra og ned på blæren.

- at elevere patientens hovedgærde 45 - 50°.

SIK af børn foretages kun efter lægeordination, og kateterstørrelse, samt hvem der udfører SIK aftales med lægen.

Proceduren for SIK af børn er i øvrigt som ovenstående.

 

Suprapubiskateter

Samme forholdsregler som KAD. Der er som regel ikke behov for forbinding eller plaster når indstiksstedet er helet op. Topkateter skiftes hver 3. måned, første gang som regel tidligere dette udføres på urologisk afdeling.

 

Dokumentation:

Anlæggelse af kateter der efterlades som urinvejsdrænage skal dokumenteres på avatar i SP med katetertype og størrelse, mængde i ballon.

Ved engangskaterisering (SIK) dokumenteres også i SP under udskillelse

 

Observation og sygepleje

Ved daglig kateterpleje skal der udføres grundig håndhygiejne, før proceduren starter. Der bruges rene handsker ved vask omkring kateteret, skift og tømning af pose. Skift handsker mellem hver procedure.

 

Observation

• Dagligt observeres omgivelserne omkring katheteret. Der findes fem tegn på infektion:

• rødme, hævelse, smerte/ømhed, varme af huden samt pudssekretion ved urinrørsåbningen eller ved indstiksstedet på abdomen.

• Urinsiven ved siden af katheteret kan skyldes, at der ikke er frit afløb. Det kan skyldes knæk eller afklemning af slangen pga. ukorrekt placering af pose eller at patienten ligger på slangen. For lidt NaCl i ballonen. Endelig kan slangen være tilstoppet pga. grumset urin.

• Urinens udseende og mængde vurderes løbende i vagten. Normalt vil urinen være lysegul og klar. Afvigelser kan f.eks. være plumret, blodig eller ildelugtende urin. Her bør man kontakte lægen.

• Mængden af urin er individuel, ligesom døgnfordelingen. Men det er vigtigt at holde øje med, om der kommer den forventede mængde urin i døgnet. Den forventede mængde afhænger af hvor meget patienten har drukket, og hvornår posen sidst er tømt. Hvis patienten har drukket sparsomt, vil urinen være mørkegul.

• Ved topkateter kan ses arvæv (granulationsvæv) omkring indstiksstedet. Granulationsvæv er en særlig art af væv, der undertiden forekommer når kroppen forsøger at hele et sår. Det kan ligne overskydende hud eller en vorte, som vokser frem på kanten af hullet. Evt. behandling af dette skal iværksættes af læge.

 

Kateterpleje

• Morgen og aften vaskes omkring kateteret. Der vaskes og tørres fra kateterets centrum og udefter.

• Det er vigtigt at overholde de hygiejniske principper, om at vaske fra ren mod uren. Kluden skal skiftes eller vendes for hvert strøg, inden man på ny optager plejeproceduren og igen vasker fra ren mod uren.

• Det kan være nødvendigt at udføre proceduren flere gange, hvis der ved toiletbesøg forurenes omkring kateterindgangen, eller der i en periode er sekret omkring indstiksstedet ved topkateteret.

• En gang om ugen tømmes og genfyldes kateterballonen, for at hindre at kateteret glider ud, da indholdet i ballonen langsomt siver ud (se billedet).

• Posen tømmes når den max. er ¾ fuld. Urinen tømmes i kolbe, som tømmes i bækkenkogeren.

• Der findes to slags urinposer, en med kort slange og en med lang slange. Om dagen er urinposen med kort slange den mest velegnede til RCØ´s patientgruppe. Posen fæstnes på låret i en speciel poseholder. Om natten er urinposen med lang slange mest velegnet, da posen kan hænge på kanten af sengen. Alternativt kan begge poser anvendes, og natposen kobles til ventilen i bunden af dagposen.

• Kateterposen skiftes en gang om ugen, eller hyppigere ved behov. Bruges begge poser, skiftes natposen dagligt.

 

Poseskift

• Handsker tages på efter hånddesinfektion.

• Kateterslangen klemmes af.

• Poseslange og kateterslange adskilles uden berøring.( der kan evt. anvendes en stor spritswaps når slangerne adskilles )

• Studsen fra den nye pose sættes ind i kateterslangen uden at berøre noget andet.

 

 Fiksering af katheter

Det er vigtigt, at kateteret fikseres, så der er frit afløb til posen og der ikke kommer træk på slangen. Dette skal sikres hver gang brugeren forflyttes til andet sted.

 

• Kateterposen placeres i et ophæng på sengekanten, eller i en poseholder på benet.

• Både hos mænd og kvinder er det nødvendigt, at placere kateterslangen opadtil på maven for at forebygge tryk- eller trækskader i urinvejene samt at sikre, der ikke  er knæk på slangen. Dette gælder både ved almindeligt kateter og ved topkateter. 

• Tryk kan forekomme, hvis slangen fra kateteret placeres samme sted hver dag, hvilket kan udvikle sig til smertefulde sår eller medføre forstørrelse af indgangshullet.

• Ved fiksering af urinposen er det vigtigt at den placeres ca. 50 cm. under blærens niveau for at sikre, at der ikke sker et tilbageløb.

• Poseholderen af hård plast til eksempelvis af hænge på sengen, er til en patients brug og skal derfor kasseres ved udskrivelse.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen på RCØ er ansvarlig for at instruksen implementeres i afsnittet og at det relevante sundhedsfaglige personale har kendskabt til og anvender denne i praksis.

Plejepersonalet har ansvaret for at dokumentere efter gældende retningslinjer i SP

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil:

Nationale Infektionshygiejniske Restningslinjer for forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inskontinenshjælpemidler, Central Enhed for Infektionshygiejne 1.1 udgave 2015, Statens Serum Institut Patientsikkert Sygehus, KAD-pakken. Version 2.0, 2011

Tværgående PVI: Hygiejnevejledning nr.08-01 – Blærekatetre, okt. 2009

Patient info, kirurgisk afd. Sygehus Vendsyssel, juni 2004

Helle Plough Hansen: ”Teknikker og procedurer - En håndbog for sygeplejersker”. 1.udgave. 5.oplag. 2007, Munksgaards forlag.         

Sygeplejeinstruks Urinvejskirurgisk Afdeling – Hospitalsenheden Vest, Holstebro Hospital, juni 2010

Vejledning til patienter med topkatheter, Kirurgisk ambulatorium, Sydvestjysk Sygehus, okt.2007

Hjemmesygeplejersken – vejledning til pasning af suprapubisk katheter (topkatheter), Århus 

Universitetshospital Skejby, dec 2008.

Dansk Standard DS2451-7, styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – del 7: Krav til brug af kathtre,der efterlades som urinvejsdrænage. Dansk Standard 2001

Dansk Standard DS2451-6, styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – del 6: Krav til infektionsprofylakse ved brug af urininkontinenshjælpemidler til engangsbrug. Dansk Standard, 2001

Håndbog i Infektionshygiejne Rigshospitalet, Hygiejnevejledning nr. 08-01-Blærekathetre.

Kolding, A. K. og Sebens, S; Operationssygepleje, Nyt nordisk forlag, 1 udg 2010
Walter, S.; Uretralkateterisation, videnskab og praksis/kliniske procedurer. Ugeskrift for Læger 2004;166(43):3822

 

 

 

 

Bilag

 

Tilbage til top