Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål, Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen henvender sig til socialfaglige rådgivere og delegationssygeplejersker i RCØ-Tilsyn på Respirationscenter Øst, som varetager afholdelse af Dialogmøderne.

Formålet er at sikre en ensartet og optimal information til patienter i invasiv respiratorisk behandling med respiratorisk hjælperhold både i relation til delegationen og til det at have en hospitalsbehandling i eget hjem.
Formålet er derudover, at der er et planlagt forum, hvor patient og pårørende har mulighed for at stille spørgsmål og være i dialog omkring forhold både i relation til delegationen og til det at have en hospitalsbehandling i eget hjem.

Tilbage til top

Definitioner

Delegationssygeplejerske: Sygeplejerske tilknyttet RCØ-Tilsyn som varetager opgaver relateret til delegationen.
RCØ-Tilsyn: Respirationscenter Øst - Tilsyn. Varetager alle opgaver i relation til den respiratoriske behandling i patientens hjem. Funktionen består både af læger, delegationssygeplejersker og socialfaglige rådgivere.
Delegation: Ved delegation overdrages opgaver til andre. I denne kontekst er det RCØ´s læger, der uddelegerer opgaven til en medhjælp.
Informeret samtykke: Informeret samtykke gives af patienten på baggrund af fyldestgørende information fra lægen om helbredstilstand og behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Behandlingen kan kun indledes, hvis patienten har givet samtykke. Dette betyder, at patienten siger ja til den lægeordinerede behandling.
Tilbagetrækning af dele af det informerede samtykke: Patientens ret til at tilbagetrække dele af den lægeordinerede behandling og overvågning.
Fornyet samtykke: Tilbagetrækning af dele af det informerede samtykke. Såfremt patienten ønsker at trække samtykket - herunder til overvågning og behandling - skal patienten oplyses grundigt om de risici og konsekvenser, der kan være ved fravalget. Hvis patienten ønsker det, udarbejder RCØ et lægeligt notat - ”fornyet samtykke”. Dette skal ligge tilgængeligt for de respiratoriske hjælpere i patientens hjem.
Invasiv respiratorisk behandling: Patienten har ved kirurgisk procedure fået lavet en kunstig åbning ind i luftrøret. Den kunstige luftvej holdes åben ved hjælp af en tube. Patienten kan enten selv trække vejret eller være tilkoblet en respirator.
Respiratorisk hjælperhold: Et respiratorisk oplært team bestående af 6-8 hjælpere som varetager den respiratoriske behandling og overvågning af patienten i hjemmet. Et hjælperhold består af personer, som enten er oplært på RCØ ud fra kompetencekompendium eller som er oplært i hjemmet ud fra sidemandsoplæringsprogram med efterfølgende deltagelse på evalueringskursus afholdt af RCØ.
Hjemmerespiratorbehandling: Patient i respiratorisk behandling i eget hjem, som har tilknyttet oplærte respiratoriske hjælpere, der skal opholde sig indenfor syns-og høreafstand af patienten.
Sektoransvar: Hver enkel myndighed har ansvar inden for eget myndighedsområde i forhold til bevilling af ydelser til patienten.
Fælles hjælperordning: Der er tale om en fælles hjælperordning, når hjælp i hjemmet til respiratorbehandling og hjælp i hjemmet efter Serviceloven (eksempelvis hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp) helt eller delvist kan varetages af den samme person(er). Dette gælder kun hvis det skønnes foreneligt med den respiratoriske pleje- behandling- og overvågning. Regionen og kommunen indgår aftalen.
Arbejdspladsvurdering (APV): Arbejdsgiver foretager en APV med henblik på vurdering af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø for det respiratoriske hjælperhold.
Udskrivningsmøde: Møde som afholdes af RCØ-Sengeafsnit og ambulatorie inden patienten udskrives til eget hjem.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Socialfaglig rådgiver indkalder patienten, pårørende og kontaktdelegationssygeplejerske indenfor den første uge af indlæggelsen på RCØ og dokumenter indkaldelsen i SP.
Socialfaglig rådgiver udleverer dagsordenen til patienten/pårørende ved indkaldelsen - bilag 1.
Ca. 7 dage inde i indlæggelsesforløbet på RCØ afholdes Dialogmødet. Dialogmødet afholdes inden udskrivningskonferencen.
Mødets varer ca. 1 ½ time.
Socialfaglig rådgiver udfylder ”Tjekskema” - bilag 2 - og arkiverer efterfølgende dette i Workzone i patients mappe.
Socialfaglig rådgiver dokumenterer i SP, at mødet er blevet afholdt, samt hvem der har deltaget.
Kontaktdelegationssygeplejersken henvender sig til patienten efter nogle dage mhp at høre, om denne har spørgsmål eller kommentar til mødet.

Mødeindhold:

Delegation:

Oversigten ”Delegation” - bilag 3 - udleveres og gennemgås.

De forskellige instanser:

Oversigten ”Relevante instanser” - bilag 4 - udleveres og gennemgås.

Sektoransvar:

Plejepersonalet på RCØ oplærer udelukkende de respiratoriske hjælpere i den respiratoriske pleje, behandling og overvågning.
De respiratoriske hjælpere vil som udgangspunkt udelukkende arbejde som respiratoriske hjælpere, når patienten udskrives fra RCØ til hjemmet.
Det vil altid være kommunens ansvar at visitere til praktisk og personlig hjælp i hjemmet samt ledsagelse.
Såfremt kommunen visiterer til plejeopgaver, som skal udføres af de respiratoriske hjælpere, skal kommunen jfr. sektoransvaret føre tilsyn med og instruere de respiratoriske hjælpere i varetagelse af de kommunale opgaver efter kommunens interne instrukser.

Kommunen skal desuden sikre, at der foreligger instruktionsmateriale på de kommunale opgaver. Disse skal være tilgængelige for de respiratoriske hjælpere, der skal udføre opgaverne.

Endvidere er det muligt at ansøge kommunen om tekniske og kropsbårne hjælpemidler til patienten.

Ved behov for boligændringer som følge af patientens funktionsnedsættelse, laver kommunen en vurdering af, hvilke nødvendige tiltag der kan iværksættes, således at patienten kan udskrives til hjemmet. Hvis det ikke er muligt at blive udskrevet direkte til hjemmet, skal kommunen sikre andet midlertidigt tiltag, som patienten kan udskrives til. Patienten kan derved ikke af sociale årsager forblive indlagt på RCØ.
Regionen og kommunen skal indgå aftale om fælles hjælperordning i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. Herved undgås at flere hjælpere end højst nødvendigt opholder sig samtidigt i patientens hjem. For at der kan indgås aftale om fælles hjælperhold kræver det, at de kommunale opgaver er forenelige med den respiratoriske pleje- behandling- og overvågning.
Der er tale om fælles hjælperordning, når hjælpen i hjemmet til respiratorbehandling og hjælpen i hjemmet efter Serviceloven (dvs. hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp) helt eller delvist kan varetages af de samme personer.
De respiratoriske opgaver har altid førsteprioritet, såfremt der etableres fælles hjælperordning.
Ved børn er det altid forældremyndighedsindehaveren, som skal varetage alle forældreopgaver, herunder pleje og omsorg for barnet. Dette med mindre kommunen jfr. ovenstående visiterer til kommunale opgaver.

Man må som forældre dermed ikke lade sit barn være alene hjemme med den respiratoriske hjælper, hvis ikke kommunen har visiteret aflastning og der er indgået fælles hjælperordning.

Information om informeret samtykke, fornyet samtykke, herunder retten til at trække samtykket:

Oversigten ” Informeret samtykke – tilbagetrækning af dele af samtykket til den respiratoriske pleje, behandling og/eller overvågning” - bilag 5 - udleveres og gennemgås.

Det vil altid kun være på patientens anmodning, at der foretages fravalg.
Hvis forældre trækker samtykket til, at den respiratoriske hjælper skal varetage den respiratoriske pleje, behandling og overvågning af sit barn overdrages ansvaret til forældrene, og forældrene skal dermed være oplært til at varetage opgaven.

Information om hjemmet som arbejdsplads:

Oversigten ”Hjemmet som arbejdsplads” - bilag 6 - udleveres og gennemgås.

Det at få en hospitalsbehandling i eget hjem medfører en stor omvæltning i patientens dagligdag, idet hjemmet bliver en arbejdsplads.

Arbejdspladsvurdering: Der skal foretages en arbejdspladsvurdering (APV) for at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden for, at de respiratoriske hjælpere kan udføre de respiratoriske opgaver samt eventuelle kommunale opgaver. Det kan være nødvendigt at foretage ændringer i hjemmet.
Husdyr: Hvis patienten har husdyr må disse ikke genere de respiratoriske hjælpere i at udføre deres arbejde.
Samarbejde: Det er vigtigt med et godt samarbejde mellem patienten og de respiratoriske hjælpere. Derfor er det vigtigt gensidigt at afstemme forventninger til hinanden. Når der udføres opgaver i et hjem, hvor der er pårørende til stede, er det ligeledes vigtigt, at der skabes og bevares en gensidig respektfuld dialog mellem de respiratoriske hjælpere og pårørende.
Husregler: Patienten opfordres til at fortælle de respiratoriske hjælpere, hvis der fx er steder i deres hjem, de ikke ønsker, at hjælperne opholder sig eller andre husregler. Må hjælperne fx bruge salt og sukker? Må hjælperne tager billeder af patienten, deres børn, deres dyr? Skal deres telefoner være på lydløs? Må de bruge det trådløse netværk? Osv.
Nærhed og grænser: Patienten opfordres til at fortælle de respiratoriske hjælpere, hvis de ikke ønsker mere fysisk kontakt end højest nødvendigt, fx hvis patienten ikke ønsker, at hjælperne giver kram, klap på skulderen m.m. Eller hvis patienten ikke ønsker, at der spørges ind til områder, der ikke har med det respiratoriske at gøre.
Sociale situationer: Patienten opfordres til at fortælle de respiratoriske hjælpere, om der ønskes, at de skal være en del af samtalen/arrangementet, eller om de skal forholde sig helt neutrale (flue på væggen)
Superhjælper: Ofte giver det problemer, hvis én hjælper foretrækkes frem for de øvrige hjælpere, hvis fx kun én bestemt hjælper får lov til at udføre tubeskift.
Tavshedspligt: Bureauet og de respiratoriske hjælpere er underlagt tavshedspligt. Tavshedspligt betyder, at man ikke må videregive oplysninger om patientens helbred og andre fortrolige oplysninger uden, patienten har givet sit samtykke.
Respiratorisk vikar: Patienten kan risikere at få respiratoriske vikarer, han/hun ikke kender. Der skal være nok respiratoriske hjælpere på teamet, så respiratorisk vikardækning minimeres, men kravet ved respiratorisk vikardækning er, at vikaren er respiratorisk certificeret og oplært i det specifikke respiratoriske udstyr hos den pågældende patient. Ved behov for at anvende respiratorisk vikar er det førsteprioritet, at denne kan varetage de respiratoriske opgaver. Hvis der ikke kan findes en respiratorisk vikar, der både er oplært i de respiratoriske opgaver og i de kommunale opgaver, skal bureauet kontakte kommunen, der har pligt til at sende hjemmeplejen ud til patienten og udfører de kommunalt visiteret opgaver.