GLO Afsluttende Hjælperundervisning for invasive hjælperhold

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Genveje i denne vejledning:

Undervisningens indhold

Obligatorisk indhold

Dokumentation

Manglende deltagelse

Dispensation for ansvarsundervinsing


Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen for denne instruks er sundhedsfagligt personale på Respirationscenter Øst der varetager den afsluttende hjælperundervisning for invasive hjælperhold.

Det er respiratoriske hjælperhold hos invasive brugere som er blevet oplært på Respirationscenter Øst sengeafdeling der modtager den afsluttende hjælperundervisning.

Tilbage til top


Definitioner

Invasiv bruger: Tracheostomerede brugere med eller uden respirator

Respiratoriske hjælperhold: Hold af respiratoriske hjælpere der arbejder på delegation for Respirationscenter Øst

Delegation:  Når en autoriseret sundhedsperson bemyndiger en medhjælp til at udføre en opgave, der er forbeholdt den autoriserede sundhedsperson f.eks. respiratoriske procedure.

Ansvarsundervisning: Undervisning der har fokus på overvågning af behandlingen og hjælpernes juridiske ansvar.

Bruger-hjælpermappe: En mappe der bliver lavet på Respirationscenter Øst af plejepersonalet og som efterfølgende bliver udleveret til patienten. Det er en patientspecifik mappe som de respiratoriske hjælper kan anvende som et opslagsværk.

Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet: Kompendie der anvendes til oplæring af nye hjælpere i brugerens hjem.

Klinisk Kompetencevurdering: Kompendie der udelukkende anvendes til oplæring af hjælpere på RCØ.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Den afsluttende hjælperundervisningen planlægges af forløbskoordinerende sygeplejerske og afholdes umiddelbart før brugeren udskrives fra Respirationscenter Øst.

Undervisningen bliver udført af klinisk personale fra Respirationscenter Øst, der er oplært i at varetage undervisningen.

 

Formål med undervisningen:

Undervisningen har til formål at sikre at respiratoriske hjælpere der arbejder på delegation for Respirationscenter Øst har modtagte den korrekte og nødvendige instruktion for at kunne varetage den respiratoriske pleje, behandling og overvågning i hjemmet.

Undervisningens indhold:

 

Det er op til den enkelte underviser at vurderer, hvordan punkterne skal vægtes i forhold til den specifikke bruger og holdet.

Obligatorisk indhold:

Ansvarsundervisning og introduktion til sidemandsoplæring i hjemmet er obligatoriske og en forudsætning for at hjælperne kan have selvstændige vagter i brugerens hjem.

Dokumentation: 

Efter undervisningen skal plejepersonalet dokumentere med stempel, dato og underskrift i hver hjælperes kliniske kompetencekompende, at de har deltaget i undervisningen. 

Manglende deltagelse:

Hvis en hjælper fra holdet ikke kan deltage i den afsluttende hjælperundervisning kan hjælperen ikke have selvstændige vagter i hjemmet. Hjælperen skal tilmeldes først kommende ansvarsundervisning på RCØs evalueringsdag. 

 

Dispensation for ansvarsundervisning:

Såfremt hjælperen er blevet undervisning i ansvar på respirationscenter Øst indenfor det sidste år og har certifikat på dette samt har arbejdet som respiratorisk hjælper i perioden, kan der gives dispensation for ansvarsundervisningen. Dette kræver at hjælperen eller bureauet fremsender certifikat med dokumentation for ansvarsundervinsning. 

Som udgangspunkt er det dog vigtigt at alle hjælpere deltager i den afsluttende hjælperundervisning, da undervinsingen har mange andre formål end at sikre ansvarsundervisning af hjælperne.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen på RCØ er ansvarlig for, at instruksen implementeres i afsnittet og at det relevante sundhedsfaglige personale har kendskab til og anvender denne i praksis.

Det sundhedsfaglige personale på sengeafdelingen, særligt brugerens kontakt personer, er ansvarlige for  i samarbejde med sengeafdelingens ledelse at arrangere og koordinerer den afsluttende hjælperundervisning. Ligeledes har personalet ansvaret for, at sikre at hjælperne undervises og dette dokumenteres efter gældende retningslinjer.

Den kliniske sygeplejespecialist med ansvar for hjælperuddannelse er ansvarlig for revidering af indholdet af den afsluttende hjælperundervisning i samarbejde med perosnalet.

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

BEK nr 1219 af 11/12/2009: Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Læs mere HER

Tilbage til top

 


Bilag

 Sidemandsoplæring.pptx

Varebestilling.pptx

Ansvarsundervisning NY 2021 endelig udgave.pptx

 

Tilbage til top