Færøerske patienter henvist til RCØ

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

Instruksen har til formål, at tydeliggøre patientforløb samt opgaver og ansvar internt på Respirationscenter Øst,i forhold til det Færøske Sygehusvæsen.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen beskriver opgaverne relateret til Sundhedsfagligt personale på RCØ, der er involveret i patientforløb for færøske patienter.

Tilbage til top


Definitioner

Patientkontoret: Herved refereres til Patientkontoret på Landssygehuset i Torshavn.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Henvisning

Patienter fra Færøerne kan henvises til Respirationscenter Øst af en overlæge fra et af de tre færøske hospitaler; Landssygehuset i Torshavn, Suderø Sygehus og Klaksvig Sygehus.

Retten til frit sygehusvalg gælder ikke for patienter henvist fra Færøerne.

Kaution

Efter modtagelse af henvisning, og såfremt der ikke er medsendt kaution, kontakter sekretariatet på Respirationscenter Øst Udenlandstjenesten med henblik på anmodning om kaution. På selve kautionsanmodningen under ”Henvisende instans” oplyses navnet på den henvisende overlæge og sygehus på Færøerne. Kautionens varighed er 6 måneder fra påbegyndt undersøgelse/behandling. Ved genindkaldelse af patienten, skal det fra Respirationscenter Øst’s sekretariat sikres, at kautionen fortsat er gyldig.

Kautionen udløber efter 9 måneder uden påbegyndt undersøgelse/behandling.

 

Indkaldelse til indlæggelse og ambulant kontrol

Alle patienter, der er henvist fra Færøerne skal indkaldes via Patientkontoret. Vær opmærksom på om gældende kaution foreligger.

Patientkontoret indhenter godkendelse til indkaldelsen fra henvisende overlæge, hvorefter de sikrer, at indkaldelsen videresendes til patienten.

Planlægning af rejse

Patientkontoret arrangerer patientens og eventuelle hjælperes rejse til og fra Danmark.

Ophold

Henviste patienter fra Færøerne og deres pårørende får tilbud af Patientkontoret om, at bo på Patienthotel Torshavn. Patienter der visiteres til Patienthotellet skal være selvhjulpne – eller have visiteret en hjælper med.

Transport mellem Respirationscenter Øst og patienthotel/lufthavn

Transport imellem Patienthotel Torshavn og hospitalerne i Region Hovedstaden, refunderes ved aflevering af kvittering - patienten skal således selv lægge beløbet ud (gælder ikke ved liggende transport). For yderligere oplysninger om refusion kan Patientvejleder kontaktes (se afsnittet ”Kontaktinformation”).

Behandlingsansvar

Behandlingsansvaret i hjemmet på Færørene påhviler det færøske sygehusvæsen.

Indkøb af respiratorisk udstyr til hjemmerespiratorbehandling

Udskrivelse direkte til Færøerne

Patienter der er færdigudredt/færdigbehandlede kan udskrives direkte til Færøerne. Patienten har oftest en åben returbillet, således at der blot skal reserveres plads i flyet direkte igennem Atlantic Airways via sekretariatet på Respirationscenter Øst.

Vær opmærksom på, om der skal bestilles kørestol i lufthavnen, liggende transport, siddeplads i flyet og afhentning på Færøerne med liggende transport – dette bestilles via hjemhospitalet.

Har patienten ingen returbillet, skal det visiterende sygehus på Færøerne reservere og betale flybilletten, så den ligger klar til afhentning i Kastrup Lufthavn ved hjemrejse.

Skal patienten have ilt under transporten, skal det være med ledsagelse af oplært personale.

Udskrivelse til Patienthotel Torshavn

Sygeplejerske fra Respirationscenter Øst kontakter Patienthotellet senest dagen før inden kl. 12:00. Sygeplejerske oplyser, om patienten er færdigbehandlet og kan rejse til Færøerne, eller om patienten skal bo på Patienthotel Torshavn til fortsat ambulant undersøgelse eller behandling, samt om eventuelle sygeplejeopgaver.

Medical information

Ved liggende transport eller andre særlige forhold, (udover det sædvanlige for flypassagerer i øvrigt), skal en ”medical information” ved anmodning udfyldes af en læge og faxes til Patientkontoret. Ved udskrivelse til Patienthotel Torshavn faxes en medical information hertil i stedet – dette ligeledes efter andmodning.

Liggende transport til og fra flyet, men siddende i flyet, kræver også en ”medical information”.

Epikriser

Sendes til Patientkontoret.

Akut kontakt til Respirationscenter Øst.

Den behandlingsansvarlige læge – og afdeling på Færøerne kan døgnet rundt kontakte Respirationscenter Øst på telefon ###TELEFON### mhp. vejledning og supervision i respiratorisk behandling, pleje og overvågning.

Respiratoriske hjælpere, oplæring af

Respiratoriske hjælpere rekrutteres og ansættes via Landssygehuset i Torshavn. Når holdet er etableret kontaktes Respirationscenter Øst og indkaldelse med dato til oplæring af hjælpere sendes til Patientkontoret jf. punktet om ”Indkaldelse til indlæggelse og ambulant kontrol”.

Kontaktinformation

 

 

 

 

 

 

 

 


Ansvar og organisering

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

DDKM: 1.4.7

Tilbage til top


Bilag

Bilag 1: Ansøgning om tilskud til Hjælpemidler

Bilag 2: Lægeerklæring til Hjælpemidler