Formål
Vejledningen beskriver formålet med apparaturudvalget og arbejdsopgaverne hos apparaturudvalget på RCØ
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Vejledningen henvender sig til alt klinisk personale, som ønsker nyt apparatur på RCØ og beskriver opgaver relateret til apparaturudvalget
Tilbage til top
Definitioner
Apparaturudvalg: Sammensætning af apparaturudvalget vil som minimum være med en repræsentant fra følgende personalegrupper på RCØ:
- Læge
- Afdelingssygeplejerske
- Sygeplejerske med særligt ansvar for instruktion
- Ekstern Funktion
- Sygeplejeklinik
- Sygeplejerske med særligt ansvar for apparatur
Kompetencemappen: Instruktionsmateriale til at oplære respiratoriske hjælpere
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Apparaturudvalget mødes minimum en gang om måneden af 1 times varighed og ekstraordinært ved behov. Der udarbejdes et referat til møderne, som gemmes i lukket mappe på P-drevet. Udvalget har fælles beslutningsmandat. Information om relevante emner, der har været oppe i apparaturudvalget, videreformidles til personalet på RCØ af sygeplejerske med særligt ansvar for apparatur.
Apparaturudvalget skal tage konkrete beslutninger på baggrund af relevante drøftelser vedrørende respiratorisk udstyr på RCØ. Respiratorisk udstyr er primært relateret til det, der beskrives i Kompetencemappe for invasiv- og for non invasiv behandling, hvilket bl.a. vil omfatte:
- Alle respiratoriske apparater (respiratorer, NIB-apparater, sugemaskiner, hostemaskiner, pulsoximetre, inhalationsudstyr m.m.)
- Alle masketyper (til non invasiv behandling og sekretmobiliserende behandling)
- Respiratoriske plejeartikler
Herved sikres, at alt relevant respiratorisk udstyr, som ønskes afprøvet og/eller implementeret på RCØ, drøftes i gruppen, inden der træffes en endelig beslutning.
Ved fremlæggelse af nyt udstyr, skal der tages højde for:
- Ressourcer/økonomi
- Kan det håndteres af et respiratorisk hjælperhold i hjemmet
- Leverer producenten produktet direkte til patienten eller skal RCØ sørge for det
- Evt. udbud på udstyret
Der skal af den testansvarlige udarbejdes en tidshorisont og plan for følgende:
- Afprøvning
- Indkøb/lån af testudstyr samt registrering af dette i Medusa, hvis købt
- Der udarbejdes informationsmateriale til patient og evt. respiratorisk hjælper vedrørende afprøvningen. Det er frivilligt om patienterne ønsker at deltage, hvilket tydeligt skal fremgå i det skriftlige materiale
- Hvis brugeren har et respiratorisk hjælperhold, som er tilknyttet et bureau, skal bureauet orienteres per mail af den testansvarlige
- Der udarbejdes et evalueringsskema, der medsendes. Evalueringsskemaet udfyldes i den definerede tidsperiode og sendes retur til RCØ i en frankeret returkuvert att. navnet på den testansvarlige
- Minimum 6 patienter skal afprøve apparaturet
- Afprøvningsperioden er 7 dage, men kan diskuteret i apparaturudvalget, hvis der kræves mere tid
- Afprøvningen drøftet i apparaturudvalget og der tages her beslutning, om apparaturet skal implementeres i afdelingen
- Instruktionsmateriale
- Udarbejdelse af instruktionsmateriale til hjælperne udarbejdes af sygeplejerske med ansvar for instruktion, herunder udarbejdelse af plan for undervisningsbehov af respiratoriske hjælpere samt hvem der skal varetage undervisning.
- Der sendes af ekstern information til BPA’er og Bureauer om implementering, instruktionsmateriale samt evt. behov for overlap
- Det skal vurderes om der er behov for et overlap til de respiratoriske hjælpere, for at kunne varetage det konkrete apparatur.
- Hvis dette er gældende, skal der tages beslutning om overlappets varighed.
- Informationen skal af ekstern videregives til alle bureauer og listen over overlap skal opdateres
- Implementering
- Synliggørelse på ”den store tavle” i opholdsstuen på Y14
- Sygeplejerske med særligt ansvar for apparatur planlægges undervisning af personale på RCØ samt udarbejder materiale, hvis nødvendigt.
Alle på RCØ kan komme med ønsker om indførsel af nyt udstyr og apparatur. Dette gøres ved at udfylde et ansøgningsskema
Apparatur der indføres i sengeafsnittet, og som ikke skal ud i hjemmet, skal ikke drøftes i apparaturudvalget. Vurderingen træffes på ledelsesniveau, som har rådført sig med relevant personale samt sygeplejerske med særligt ansvar for apparatur.
Implementeringsplanen for apparaturet i sengeafsnit følger nedenstående Trin:
- Der udarbejdes tidshorisont for implementeringen
- Der udarbejdes undervisningsplan, som foretages af intern eller ekstern underviser
- Der udarbejdes undervisningsmateriale
- Der udarbejdes vejledning til personalet
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Afsnitsledelsen på RCØ har ansvaret for vejledningen implementeres i afsnittene og at det relevante sundhedsfaglige personale har kendskab til og anvender denne i praksis.
Hvert enkelt medlem har ansvar for at indkalde gruppen og eventuelt andre relevante personer, hvis der er ekstraordinært behov. Gruppen er ansvarlig for at være medvirkende til sikringen af at intet udstyr afprøves og/eller implementeres på RCØ, uden at have været drøftet på møde med gruppens deltagere.
Det er apparaturudvalgets ansvar at sikre, at det sundhedsfaglige personale på RCØ informeres om beslutninger truffet af udvalget, samt at sikre og skabe optimale rammer for implementeringen af nyt udstyr.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Tilbage til top
Bilag
Ansøgningsskema til nyt apparatur på RCØ.pdf
Testskema skabelon.docx
Tilbage til top