Formål og afgrænsning
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
At sikre ensartet og sikker perioperativ væskebehandling og blodtransfusion af børn i Afdeling for Bedøvelse, Operation og Opvågning, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet.
Nøglepunkter
Definitioner/begreber
Estimeret BlodVolumen (EBV):
Neonatal: 85 ml/kg
1 mdr. - 1 år: 80 ml/kg
1 år - 8 år: 75 ml/kg
TEG: Thrombelastografi
TK: Trombocytkoncentrat
Faste & tørste
Fasteregler 0 - 18 år: 6 timer for mad, 4 timer for modermælk, 1 time for klare væsker til elektiv kirurgi.
Børn skal faste/tørste så kort tid som muligt! Ved præ-samtalen opfordres til væskeindtag indtil 1 time før operation.
Gerne sukkerholdig væske som sød rød saft eller æblejuice. Hermed øges chance for præoperativt velbefindende og i de fleste tilfælde normovolæmi ved anæstesistart.
Peroperativ væskebehandling
Hvilken væske
”Ingen”
Benelyte
Ringer Laktat
Isoton NaCl
10 % Glucose
Indikation: Hypoglykæmi.
(se afsnit om risiko for hypoglykæmi)
Ved stofskiftesygdomme (IEM) eller mistanke herom gives 10% glucose efter særlig ordination, eventuelt vejledt at pædiater. Se VIP: Metaboliske sygdomme - akut udredning og behandling
Glucose indholdet i Benelyte er IKKE tilstrækkeligt hos IEM patienter.
Erstatning af basalt væskebehov
Blodtabserstatning
Målstyret ekstra erstatning. (efter kliniske symptomer, BS, TEG)
I udgangspunktet tilbydes patienten væske i et omfang der opretholder normal homeostase og organfunktion. For alle praktiske forhold skønnes dette opnået hvis basalt væskebehov og deficit erstattes.
Således tilstræbes estimat af timebehov. Når dette foreligger estimeres deficit. Endelig lægges strategi for administration af væskebehandlingen.
Børn under 8 år (< 30 kg)
Basalt væskebehov i.h.t. Holliday Segar formlen, også kaldet 4:2:1 reglen
###TABEL_1###
Neonatale befinder sig i ”0-10 kg” intervallet, og mere præcist er behovet:
###TABEL_2###
Børn over 8 år:
Basalt væskebehov: 2 ml/kg/time
Væskedeficit
Hvis barnet har drukket indtil 1 time før operationen, er væskedeficit negligeabelt. Længerevarende tørste korrigeres, men aldrig for mere end 2 timers tørste.
Strategi for væskeinfusion baseret på timebehov og deficit:
1. time: 50% af deficit + timebehov
2. og 3. time: 25% af deficit + timebehov
fra 4. time: timebehov
Se regneeksempel i appendix 2
For at forebygge accidentel overhydrering anvendes følgende setup afhængig af vægt:
Under 30 kg:
Infusion via infusionspumpe
Husk kontrol af PVK
Check pumpens okklusionstryks indstillinger (indstilles på 2)
Husk tilbageløbsventil før 3-vejshanerne.
TIVA: Under TIVA tilføres barnet et ekstra væskevolumen svarende til det tilførte volumen anæstesimidler. Under propofol/remifentanil anæstesi vil dette volumen være ca 2 ml/kg/t. Derfor beregnes koorigeret timebehov hvor TIVA volumen modegnes. Se regneeksempel i appendix 2
Over 30 kg:
Standard TIVA sæt (1. valg)
Ringerlaktat 250 eller 1000 ml (med forsigtighed)
Beregn Estimeret BlodVolumen (EBV) idet EBV er fundamentet for den videre tranfusionsstrategi.
I udgangspunkt gives alle væsker og blodprodukter over blodvarmer. Børn er i særlig grad følsomme for indgift af kolde blodprodukter og væsker. Hypothermi, acidose og koagulationsforstyrrelse skal forebygges og behandles aggressivt. Overvej altid indikation for tranexamsyre (15 mg/kg) ved blødning.
Guide til valg af væskebehandlings- og transfusionsstrategi baseret på estimeret blodtab, anført som andel af estimeret blodvolumen (EBV) der er tabt:
Blodtab <20 % af EBV
Isoton NaCl
1 ml blødning erstattes med 2 ml isoton NaCl (forholdet 1:2). Anvend bolus strategi (5-10 ml/kg). Bolus gives over 5 - 15 min. Letter evaluering af behandlingsrespons. Ekstra bolus kan være nødvendig ved mistænkt hypovolæmi (målstyret ekstra-erstatning). Bør ikke overskride 30 ml/kg grundet risiko for dilutionskoagulopati.
Blodtab 20-30 % af EBV
Ved blødning, senest omkring 20 % af EBV, anbefales akut måling af Hb!
Humant Albumin 5%
Kan overvejes efter indledende isoton NaCl infusion.
1 ml blødning erstattes med 1 ml albumin (albumin 5% er isoosmolær).
SAGM
Transfusionstrigger : Hgb < 4,3 mmol/l
Anvend bolus strategi (5-10 ml/kg). Letter evaluering af behandlingsrespons.
Blodtab >30 % af EBV
Indikation for TEG!
I tilgift til SAGM suppleres med:
FFP
Anvend bolus strategi (5-10 ml/kg). Letter evaluering af behandlingsrespons.
SAGM
Anvend bolus strategi (5-10 ml/kg). Letter evaluering af behandlingsrespons.
TK
Vejledt af TEG suppleres eventuelt med TK.
Ved livstruende blødning erstattes med balanceret transfusion SAG-M:FFP:TK i forhold 4:4:2 med bolus 10 ml/kg. Se regneeksempel #Appendix 3
Figur 1. Trinvis væske og blodkomponenter
I det perioperative forløb erstattes det basale væskebehov i den fase der ikke indtages peroral væske. Ligeledes erstattes det blodtab der forekommer, og det hele gøres i en trinvis adgang. Basal værskeerstatning følger ”4:2:1-reglen” hos børn < 30 kg (den gule pil ovenfor) med brug af Benelyte og kun hvis hypovolæmi mistænkes gives yderligere målstyret ekstra erstatning med isoton 0,9 % NaCl. Blodtab erstattes med isoton 0,9 % NaCl bolus 10 ml/kg op til 3 gange ud fra en erstatning af 1 ml blod med 2 ml NaCl. Fortsætter blødningen kan anvendes albumin ved ca 20 % estimeret blodtab (EBT) ud fra en erstatning af 1 ml blødning med 1 ml albumin, herefter kan plasma anvendes efter ca. 30 % EBT. Ved livstruende blødning erstattes med balanceret transfusion SAG-M:FFP:TK i forhold 4:4:2 med bolus 10 ml/kg
Pædiatrisk hurtig transfusion setup
Indiceret ved behov for akut og balanceret blodkomponent terapi til børn under 20 kg.
Dette setup bygges af anæstesiudstyr i anæstesibordet.
Muliggør præcis og balanceret administration af blodkomponenter og større volumina.
Bemærk: blodvarmer er en integreret del af setuppet - beskytter mod utilsigtet hypothermi.
Indledende og restriktiv væskebehandling isoton 0,9 % NaCl.
Ved livstruende blødning, administreres balanceret blodtransfusion fra den tidligste fase med bolus 10 ml/kg balanceret som 4:4:2 ml/kg (af SAGM:plasma:trombocytter).
I tilfælde med mistænkt truende forhøjet intrakranielt tryk ved traumatisk hjerneskade (TBI) kan suppleres med hyperton NaCl (1 mmol/l med 1-2 mmol/kg).
Glukoseholdige væsker anvendes kun ved hypoglykæmi. (Glucose 10% 5 ml/kg).
Ved pågående blødning transfunderes balanceret med SAG-M:FFP:TK i forhold 4:4:2 vejledt af TEG.
Neonatale de første 48 timer efter fødslen.
Premature og børn født til termin der allerede får glucoseholdige væsker.
Børn på parenteral ernæring bør fortsætte med parenteral ernæring eller glucose 10% infusion peroperativt.
Børn med sepsis.
Ved major kirurgi.
Ved langvarig tørste og faste (> 12 timer).
Referencer:
APA Consensus Guideline on Perioperativ Fluid Management in Children. 1. September 2007
Leelanukrm and Cunliffe. Intraoperative fluid and glukose management in children. Pediatric Anaesthesia 2000;10:353
Holliday og Segar. The maintenance needs for water in parenteral fluid therapy. Pediatrics 1957;19:823
Intravenous fluid therapy in children and young people in hospital. NICE guidelines dec 2015. nice.org.uk/guidance/ng29
###NAVN### et al. Perioperative intravenous fluid therapy in children: guidelined from the Association of the Scientific medical Society in Germany. Paediatr Anaesth. ###FOLDER###.
The European Consensus Statement on intraoperative fluid therapy in children.Eur J Anaesthesiol. ###FOLDER###
Consensus Statement on fasting for clear fluids fasting for elective pediatric general anesthesia. Paediatr anaesth 2018 Apr 27
Benelyte
###TABEL_3###
Ringer Laktat
###TABEL_4###
NaCl
###TABEL_5###
Beregning af basalt væskebehov:
Eksempel:
4 årigt barn (16 kg)
Timebehov:
10 kg x 4 ml/kg/t = 40 ml
6 kg x 2 ml/kg/t = 12 ml
I alt : (40 ml + 12 ml) = 52 ml
Deficit efter to timers faste (timebehov x 2 timer) i alt 104 ml
Plan for væskebehandling under inhalations anæstesi:
1. time: 52 ml (timebehov) + 52 ml (50% deficit) ialt 104
2. time: 52 ml(timebehov) + 26 ml (25% deficit) ialt 78 ml
3. time: 52 ml(timebehov) + 26 ml (25% deficit) ialt 78 ml
4. time: 52 ml (timebehov)
Plan for væskebehandling under TIVA:
TIVA volumen pr. time: (propofol 16 ml + remi 16 ml) = 32 ml
Koorigeret timebehov: (52 ml - 32 ml) = 20 ml
1. time: Korrigeret timebehov (20 ml) + 50% af deficit (52 ml) = 72 ml
2. time: Korrigeret timebehov (20 ml) + 25% af deficit (26 ml) = 46 ml
3. time: Korrigeret timebehov (20 ml) + 25% af deficit (26 ml) = 46 ml
4. time: Korrigeret timebehov
Eksempel på beregning af indledende bolus strategi for hurtig transfusion af blodprodukter (ukontrolleret blødning)
2-årigt barn, (14 kg) bragt til TC med klare tegn på hypovolæmt shock efter fald fra 2. sal. Vaskulær adgang sikret ved IO adgang.
SAGM (4ml/kg): 56 ml; FFP (4ml/kg): 56 ml; TK (2ml/kg): 28 ml
Således optrækkes ca 50 ml SAGM med 50 ml sprøjte over trevejshane og det optrukne volumen gives over den tilkoblede blodvarmer ved blot at dreje trevejshanen og trykke stemplet i bund. Proceduren gentages med FFP (ca. 50 ml) og TK (ca. 30 ml). Effekten vurderes og proceduren gentages efter behov.