TMK-patienten

TMK-patienten er oppegående, raske, yngre patienter, der gerne vil hurtigt hjem igen. Det er strømlinede patientforløb, hvor der typisk ikke er problemer med smerter og kvalme postoperativt. 

Patienten er booket til operation indenfor 30 dage. Patienten har fået grundig information om forholdsregler inden fremmøde i OMO og til det operative indgreb.

Definitioner

 

Biopsi

En vævsprøve der foretages når tandlægen eller lægen har konstateret blivende forandringer af mundens slimhinder (kinder, tunge, læber, gane m.m.)

Tilstrækkeligt dækket af LA

 

Cystektomi

Fjernelse af en cyste i kæben.

Radikal behandling med total fjernelse af al cystevæv og primær suturering.

Tilstrækkeligt dækket af LA

 

Implantat

Et implantat er en kunstig tandrod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet af titanium, som kan vokse fast i kæben. Implantatet, der har form som en skrue, er normalt 3-5 mm tykt og 8-16 mm langt. Denne titaniumskrue opereres ind i kæbeknoglen. Implantatet vokser i løbet af nogle måneder sammen med knoglen og sidder derefter fast.

Tilstrækkeligt dækket af LA

 

Kirurgisk fjernelse af tænder

Foregår i fuld bedøvelse når lokal bedøvelse ikke er mulig pga alder, kognitiv funktion mm.

Tand eller tænder fjernes og der sættes evt. sutur i slimhinden.

Oftest tilstrækkeligt dækket af LA. Behov for observation i.OMO i 1-3 timer afhængig af kompleksitet og evt. comorbiditet.

 

SARME-operation

Operation på overkæben, som kan flyttes fremad, tilbage, op og ned og gøres bredere. Operationen forgår kun indefra mundhulen.

Bøjletandlæge har inden operationen påsat en bøjle, der går henover ganen og forbinder kindtænderne. I midten af ganen på bøjlen er der en skrue som, når der skrues på den, udvider overkæben. Patienten er oplært og instrueret i at begynde at skrue på bøjlen 7 dage efter sin operation. SARME-operationen er en mellemseance-operation. Alle skinner og skruer, der indsættes under den endelige operation, er som udgangspunkt permanente.

Kan have smerter postoperativt.

 

Hageosteotomi

Korrektion af hagens form og udseende kan laves som en selvstændig procedure, eller som supplerende procedure efter tidligere korrektion af kæbeafvigelse. Hagen deles og fikseres med skinner iht. til en virtuelt fremstillet plan, og anvendelse af patientspecifikke guides og osteosyntese. OP tid ca. 30-45 min. Foregår i fuld bedøvelse.

Oftest tilstrækkeligt dækket af LA postop.

 

Kæbeledsartroskopi, diskusfjernelse eller kæbeledsartroplastik

En fejlagtig position af kæbeleddets diskus kan give anledning til smerter, ubehagelig lyd ved tygning, låsning af kæben og nedsat gabeevne/tyggefunktion. Artroskopi er ofte indiceret som første behandling. Endoskopisk undersøgelse af leddet muliggør yderligere diagnostik, løsning af adhærencer samt injektion af medicin i leddet.

Ved udtalte gener, destruktion af kæbeledshovedet ved slidgigt eller vedvarende smerter efter tidligere gennemgået artroskopi, udføres fjernelse af kæbeledsdiskus eller artroplastik (slibning af kæbeledshovedet samtidig med fjernelsen af diskus). I nogle tilfælde indsættes et stykke brusk som erstatning for diskus.

Kan have smerter postop, trods anvendelse af LA.

 

Kondylektomi

Overvækst af kæbeledshovedet kan give ændring i kæbernes vækst og patientens sammenbid. Overvæksten kan fjernes i en procedure, der ligner ovenstående kæbeledsindgreb, men man fjerner ikke diskus.

Kan have smerter postop, trods anvendelse af LA.

 

Knogleopbygning

Hvis det ikke kan lade sig gøre at placere et tandimplantat, kan der være behov for at udføre en knogleopbygning af den tandløse del af kæben. Ved mindre defekter er det tilstrækkeligt med høst af knogle fra underkæben, oftest fra kæbevinkelen. Transplantatet fikseres efterfølgende med osteosynteseskruer, eller mølles ved opbygning af kæben op i kæbehulen, og vil normalt være stabilt efter 6 mdr.

Er tilstrækkeligt dækket af LA

Ved behov for en større mængde knogle, høstes denne fra hoftekammen, Pt. vil i denne situation være indlagt.

 

Blokresektion (død kæbe - osteonekrose)  

Død kæbe er en kendt bivirkning hos patienter i knoglestyrkende behandling. Symptomerne på død kæbe kan variere fra patient til patient. Oftest viser død kæbe sig klinisk ved, at et stykke af kæben er blottet, dvs. der er hul i slimhinden, som normalt dækker knoglen. Dog kan død kæbe også ligge under en intakt slimhinde. Symptomer herpå er ofte smerte og hævelse eller en dårlig smag i munden, som skyldes infektionen i kæben.

I 2/3 af tilfældene opstår død kæbe efter en tandudtrækning, hvor ”hullet” efter tanden ikke heler, eller efter et tryksår under en protese, som ikke vil læges.

I 1/3 af tilfældene kan man ikke påvise en ydre årsag; men som oftest er det den knoglestyrkende medicin i kombination med andre faktorer, der medfører død kæbe. Udviklingen af død kæbe kan være gradvis med næsten ingen symptomer, eller den kan være akut med en byld (absces) med hævelse, smerter og feber, der kræver akut behandling.