Postoperativ shivering

 

 

 

 

 

Shivering er en kendt forekommende komplikation i den postoperative periode. Shivering er beskrevet forekommende hos 6 – 66 % af operationspatienter. Ætiologien er ukendt, men forskellige mekanismer er foreslået; shivering kan være et termoregulatorisk respons på hypotermi. Muskelhypertaktivitet, der også kan ses ved normotermi, uinhiberede spinale reflekser, postoperative smerter, faldende sympatisk aktivitet, pyrogen frigørelse, adrenal supression og respiratorisk alkalose.

Postoperativ shivering kan medføre et betragteligt øget oxygen forbrug. Hos den hjertesyge patient kan shivering og hypotermi, der medfører vasokontriktion og øget vaskulær resistance dermed betyde yderligere kompromitteret myocardiel funktion. Shivering er ligeledes beskrevet at kunne medføre forøgede sårsmerter.

Farmakologisk behandling

Den farmakologiske behandling er bedst undersøgt for: 

  • Meperidin (pethidin)

Flere studier viste effekt af iv. pethidin til brug mod shivering. De fleste studier er undersøgt med doser op til 25 mg, og har vist effekt på shivering inden for 10 minutter, derudover er der den analgetiske effekt. Der er ikke beskrevet særlige bivirkninger.

Se yderligere information i lægemiddelkataloget www.lmk.dk

  • Clonidin (catapresan)

Sammenlignelig effekt på shivering som pethidin. Stoffet bruges i flere europæiske lande som standard behandling.

Generelt:Clonidin er en alfa-2–selektiv adrenerg agonist. Clonidin er undersøgt og fundet effektivt til brug mod postoperativ shivering. Det er vist at ilt forbruget falder med ca. 40 % , hvis clonidin gives f.eks ved operationens afslutning. Profylakse af postoperativ shivering er ligeledes muligt og effektivt, hvis risikoen for shivering er stor

Bivirkninger: Bradycardi og hypotension er beskrevet, men kun i begrænset omfang og ikke så det fordrede farmakologisk intervention. Stoffet har en moderat sedativ effekt, men også en analgetisk effekt, der er vist i flere undersøgelser at kunne reducere postoperative smerter signifikant og dermed nedsætte det postoperative behov for analgetika.

Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor clonidin

Forsigtighed : Clonidin doseres med forsigtighed ved cerebrovaskulær sygdom, kronisk nyreinsufficiens, ledningsforstyrrelser, hæmodynamisk instabilitet og nyligt AMI.

Se yderligere information i lægemiddelkataloget www.lmk.dk

Strategi

Minimer risiko: Genesen til shivering er ikke velbeskrevet. Risikopatienter kan derfor ikke umiddelbart identificeres

Profylakse: Da patienter med risiko for postoperativ shivering ikke kan identificeres, bruges på nuværende tidspunkt ikke systematisk profylakse

Behandling: Ved klinisk shivering i den postoperative periode kan gives 

 

  • Inj. Catapresan 0,15 mg/ml

 

         Giv 0,075 mg iv

Administreres som éngangsdosis over 2 minutter. Obs for BT-fald. Må ikke gives hvis BT systolisk <105 mmHg eller MAP < 60mm Hg.

Behandlingen skal ikke gentages, idet præparatet har lang halveringstid – T½ = 12-16 timer (micromedex).

Efter ca. 5 min. er der effekt på shivering.(4)

 

Eller 

  • Inj Petidin 10 mg/ml

 

Patienter under 70 år: 25 mg iv

Patienter over 70 år:  12,5 mg iv

I publikationer vedrørende postoperativ shivering er der ikke beskrevet brug af begge stoffer samtidig. Ifølge standardværker om interaktioner og interaktionsdatabasen er der ikke beskrevet interaktioner mellem pethidin og Clonidin (catapresan). (Kilde, Klinisk Farmakologisk Enhed, Rigshospitalet)