Viden

Forudsætning for sygeplejerskers uddelegerede kompetence til SIK i OMO er Introduktion og oplæring i teori, i praksis på kateter fantom, samt i praksis

Indikation.

Akut urinretention med blærevolumen over 400 ml uden evne til vandladning indenfor 30 minutter (jfr. OMO - Blærecanning og forebyggelse af postoperativ urinretention.)

 

Kontraindikationer.

Mistanke om uretralæsion, Nyere uretrakirurgi < 6uger, Patienter med prostatastent, habituelle vandladningsproblemer. Ved tvivl, spørg anæstesilægen.

Forberedelse

Information: Patienten informeres om indikation og fremgangsmåde.

 

Håndhygiejne:

Der udføres håndhygiejne før og efter anlæggelse.

Hvis hænderne er synligt forurenede, udføres håndvask før hånddesinfektion.

 

Utensilier til kateteranlæggelse

  • Sterilt hydrofilt engangskateter
  • Sterile handsker
  • Kateterpose
  • Færdigpakket kateterisations-sæt med afdækningsstykke, kapsel, vattamponer til afvaskning, Saltvand/vand til afvaskning og engangspincet
  • Affaldsspand
  • Rullebord/afsætningsbord

Anbefalede kateterstørrelser

Kvinder og mænd: str. 10-12 i relevant længde

Procedure

 

Proceduren udføres med aseptisk/non-touch teknik og sterile utensilier.

Patienten lejres hensigtsmæssigt, almindeligvis på ryggen med let spredte og eventuelt bøjede ben. Genitalia og underkroppen blottes.

Ved synlig forurening afvaskes genitalia først med vand og eventuelt sæbe, olie eller cremesæbe

Kateteret gøres klart ved at posen fastgøres via tapefirkanten til væg/bord/seng Kateterhylsteret åbnes i toppen så det er muligt at tage kateteret uden berøring af posen.

 

Katetersæt pakkes ud på et sidebord, sterile handsker tages på og sterilt saltvand/vand hældes over vattamponer

MÆND

 

  • Et sterilt afdækningsstykke anbringes under penis.
  • Forhuden trækkes tilbage med den ene hånd, og penis holdes lodret. Glans penis og orificium externum afvaskes med sterile vattamponer og saltvand/vand. Der bruges engangspincet, og hver tampon bruges kun en gang.
  • Penis holdes fortsat opad med et let træk for at udrette den penoscrotale vinkel. Kateteret indføres langsomt med et jævnt sejt tryk, 15-20 cm, således, at kateterhullerne lige netop ligger i blæren. Korrekt placering dokumenteres af urin i kateteret.
  • Forhuden reponeres (eventuelt først efter kateteret er fjernet)
  • Hvis der føles modstand ved indføring af kateteret, kan det skyldes at lukkemusklen (lige før prostata) er blevet aktiveret og derved laver et stop. Bed da patienten om at tage en dyb vejrtrækning og/eller hoste. Vent et øjeblik og prøv forsigtigt igen. Er der herefter stadig modstand, skal kateteret fjernes og AN-læge tilkaldes med henblik på videre behandling.

KVINDER

 

  •  
  • Sterilt afdækningsstykke fra kateterisationssæt lægges mellem patientens ben og skubbes lidt ind under sædepartiet.
  •  
  • Skamlæberne adskilles og orificium urethra blotlægges. Det er vigtigt at labia forbliver adskilt efter afvaskning til kateteret er indført.
  • Meatus området afvaskes med sterile vattamponer og saltvand/vand. Der bruges engangspincet. Afvaskningen skal foregå i retning fra urinrør til anus, og hver tampon bruges kun en gang.
  • Kateteret indføres i urethra, ca. 3-5 cm, således at kateterhullerne lige netop ligger i blæren. Korrekt placering dokumenteres af urin i kateteret.
  • Er det vanskeligt at identificere uretras åbning, kan man presse de to (nu urene) holde-fingre ind mod patienten og trække vulva let op mod navlen.
  • Hvis kateteret går vaginalt, skal der anvendes nyt sterilt kateter til fornyet SIK. Du kan evt. lade det "gamle" kateter blive liggende vaginalt, så kan det være nemmere at identificere urethra.

Tips

For at undgå infektion efter SIK, er det vigtigt at blæren tømmes helt.

Efter oplægning af kateter kan tømning af blæren bedres ved:

- at bede patienten om at tage en dyb vejrtrækning eller hoste.

- at du med flad hånd trykker oppefra og ned på blæren, mens du langsomt trækker kateteret ud.

- at elevere patientens hovedgærde 45 - 50°.