Formålet med VIP Blærescanning er at definere anvendelsesområder og indikationer for brug af blærescanner præ-og postoperativt i HOC ANOP.
VIP er en instruks til plejepersonale og læger i afdelingen.
Akut opstået urinretention er en kendt komplikation til ortopædkirurgiske skader og efter anæstesi og operation.
Akut urinretention øger risiko for urinvejsinfektion og for skader på blærens evne til at trække sig sammen og tømme sig. Manglende evne til at tømme blæren kan hos særligt udsatte patienter føre til kroniske vandladningsproblemer.
Rutinemæssig brug af blærescanner til operationspatienter kan præoperativt afsløre akut urinretention hos patienter forårsaget af tilskadekomst eller manglende evne til at lade vandet på grund af patientens situation (angst for operation/anæstesi).
Brug af blærescanner inden transport af patient til opvågningsafdelingen eller stamafdeling kan nedbringe antallet af akutte postoperative urinretentionstilfælde markant på grund af tidlig intervention.
Brug af blærescanner nedbringer antallet af blærekatetre (KAD) der anlægges på patienter på grund af usikkerhed omkring operationens længde.
Rutinemæssig blærescanning og eventuel intervention af alle operationspatienter på opvågningsafsnittet nedbringer antallet af urinvejsinfektioner.
Akut urinretention/ Postoperativ Urin Retention (POUR) defineres som et blæreindhold på 400 ml urin eller mere i blæren og manglende evne til at lade vandet indenfor 30 minutter.
Smertefuld vandladningstrang og mere end 200 ml i blæren og manglende evne til at lade vandet defineres også som POUR.
Steril Intermittende Katerisering (SIK) er tømning af blæren med et særligt engangskateter med aseptisk teknik.
Residualurin er mængden af urin i blæren som er tilbage efter vandladning. mængden er individuel men 0-100 ml anses for normalt.
Vandladningstrang starter ved et blæreindhold omkring 150 ml og stærk vandladningstrang føles omkring 300 ml.
50 procent af patienterne med POUR har INGEN vandladningstrang.
Faktorer der disponerer til POUR er blandt andet:
At være ortopædkirurgisk patient
Eksisterende vandladningsproblemer
Stigende alder
Anæstesitid over 80 minutter
Kirurgitid over 60 minutter
Mere end 750 ml intravenøs væske peroperativt
Mere end 240 ml urin i blæren ved ankomst til opvågningsafsnittet
AN/OP personalet kontakter sengeafsnit for at meddele, at patienten bliver afhentet eller skal gå til operationsafsnit snarest.
Sengeafdelingens personale er ansvarlige for, at patienten tilbydes mulighed for at lade vandet inden afgang fra sengeafsnittet.
AN/OP personalet spørger patient om tidspunkt for seneste vandladning. Tidspunktet noteres i rubrik på SP.
Hvis patienten ikke har forsøgt at lade vandet umiddelbart inden afgang fra sengeafsnittet eller føler trang igen ved ankomst til operationsafsnit tilbydes patienten toiletbesøg.
Hvis patienten er immobil eller ikke har ladt vandet gennem længere tid (> 1 time) og ikke har vandladningstrang, blærescannes patienten inden operation. Dette gælder også patienter i dialyse med egendiurese.
Patienten informeres om eventuel engangskateterisering inden vækning.
Ved ophold >60 minutter på operationslejet blærescannes patienten umiddelbart efter kirurgi og inden patienten vækkes. Steril Intermittende Katerisering (SIK) udføres af anæstesi- eller operationssygeplejerske uden forudgående lægeordination inden vækning ved >400 ml i blæren hos voksne patienter.
Der skal benyttes hydrofilt kateter da disse reducerer risikoen for UVI,bakteriuri, hæmaturi og smerter ved anlæggelse (12)
Patienter, der køres direkte fra operationsgangen til stamafdeling, skal blærescannes inden afgang til stamafdeling. Ved blærevolumen >400 ml skal patient tilbydes vandladning på bækken (eventuelt umiddelbart efter ankomst til stamafdeling) - stamafdelingen skal orienteres herom.
Har patienten haft spontan vandladning på lejet under operationen SKAL der blærescannes umiddelbart efter. Vandladning under anæstesi skyldes overløbsinkontinens og overfyldt blære.
Blærescanning og SIK dokumenteres i anæstesiskema i SP.
I opvågningsafsnittet scannes patienten rutinemæssigt efter lokal instruks.
Til blærescanning bruges usteril UL gel. Efter scanningen aftørres patienten med " Bodywash" klud. Blærescanneren aftørres med grøn rengøringsklud
(se VIP om rengøring af UL udstyr http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=XC12577FB00322B43C12579C8004C111B&level=1301JE&dbpath=/VIP/Redaktoer/1301.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g
Særlige forhold omkring børn:
POUR defineres hos børn som "Alder gange 30 plus 30 max 400 ml"
Altid lægefaglig vurdering og ordination inden SIK hos børn
Blærescannerne måler upræcist ved børn under 3 år.. Hvis der er mistanke om urinretention efter lange operationer kan man scanne barnet med et almindeligt ultralydsapparat for at se blærens fyldning
Særlige forhold om patienter til mammaoperationer:
Disse patienter blærescannes altid uanset længden af operationen, da de køres direkte i afdeling
Det er afdelingsygeplejerskernes og ledende overlæges ansvar, at anæstesi- og operationspersonale har kendskab til denne instruks. Anæstesi- og operationspersonale har et selvstændigt ansvar for at følge instruksen i praksis.
(1) Lamonerie L, Marret E, Deleuze A et al” Prevalence of postoperative bladder distention and urinary retention detected by ultrasound measurement” British Journal of Anaesthesia 2004 92(4): 544-6
(2) Bødker B, Lose G, “Postoperative urinary retention in gynecologic patients” Int Urogynecol J 2003 14: 94-97
(3) Buch B, Ibsen M, “Postoperativ Urinretention ( POUR) En behovsundersøgelse Ej publiceret Abdominalcenteret POTA 2042 Rigshospitalet, 2000
(4) Warner A, Phillips S, Riske K et al” Postoperative Bladder Distention: Measurement With BladderUltrasonography”Journal of PeriAnesthesia Nursing 2000,Vol 15,20-25
(5) Keita H, Diouf E, Tubach F et al “Pr edictive Factors of Early Postoperative Urinary Retention in the Postanesthesia Care Unit” Anesth Analg 2005;101:592-6
(6) Buch B, “Resultatet af dataindsamling i POTA på CE patienter April-Maj 2006” Ej publiceret Abdominalcenteret POTA 2042 Rigshospitalet 2006
(7) Tammela T, Kontturi M, Lukkarinen O, ” Postoperative Urinary Retention I Incidence and Prediposing Factors” Scand J Urol Nephrol 1986 20:197-201
(8) Joelsson-Alm E, Nyman C, Lindholm C et al ”Periopeative bladder distention: A prospective study” Scand J urol Nephrol 2008, 1-5, iFirst article
(9) Slappendel R, Weber E.W.G.,”Non-invasive measurement of bladder volume as an indication for bladder catheterization after orthopaedic surgery and its effect on urinary tract infections” European Journal of Anaesthesiology 1999, 16, 503-506
(10) Tammela T, Kontturi M, Lukkarinen O “Postoperative Urinary Retention II Micturition Problems after the First Catheterisation” Scand J urol Nephrol 1986, 20:257-260
(11) van den Brand I.C.J.B., Castelein R.M. ”Total Joint Arthoplasty and Incidence of Postoperative Bacteriuria With an Inwelling Catheter or Intermittent Catherization With One-dose Antibiotic Prophylaxis” The Journal of Arthoplasty 2001 , Vol 16 No
(12) Statens Serum Institut: Nationale infektionshygiejniske retningslinjer " Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler" Central Enhed for Infektionshygiejne 1.udgave 2014
(13) Baldini, Gabriele M.D et al, "postoperative urinary retention" anesthesiology 2009;110:1139-57