1

Et bord til fiberintubation klargøres. Rent underlag påføres fremstillingsbord, hvorefter der klargøres til endoskopisk procedure.

2

Relevant skopkassette udtages fra opbevaringsskab mhp på patientbrug. Det rene skop transporteres i metalkasetten som følger skopet hele vejen.

Skopet må kun berøres, såfremt man har påført sig sterile handsker.

 

Følgende fremstilles på klargøringsbordet:

  1. Sugestudser til skop

  2. Lyskilde

  3. Imprægneret éngangsklud til aftørring af skop, efter endt brug

 

Kassetten med skopet anbringes på bordet.

Om nødvendigt forbindes bronkoskopet til lyskasse således, at skopet ikke bliver urent.

Sygeplejersken foretager opdækning med relevant tilbehør således, at skopproceduren kan foregå.

Bordet transporteres til patientstuen.  

 

 

 

 

 http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/PDF/NIR/NIR%20Endoskop%20web.ashx

S. 40-42

 

 

 

3

Lægen påfører sig sterile handsker, hvorefter skopproceduren kan påbegyndes.

Lægen påmonterer relevante sugestudser samt sikrer sig, at skopets lyskilde er tilsluttet og fungerer.

Forrengøring:
Efter endt skopprocedure fjernes ventilerne og kasseres. Inden skopet forlader patientstuen aftørres bronkoskopets yderside grundigt med en imprægneret éngangsklud, alle kanaler gennemskylles med vand og endoskopet lægges tilbage i kassetten.

4

Den manuelle rengøring:
Skal udføres umiddelbart efter forrengøringen.
Ved videobronkoskoper monteres beskyttelseskappen på videostikket.
Der foretages en lækagetest. Bronkoskopet nedsænkes i frisktappet vand med en enzymsæbe i vasken.
Hele bronkoskopet inklusive slange, manøvrekrop og navlesnor afvaskes.
Alle kanaler skal rengøres med éngangsrensebørste. Den lange tynde føres gennem hele sugekanalen således, at selve børsterne føres igennem skopet sidst.
Den grove børste bruges til skophuset. Rensebørstesæt kasseres efter brug.
Alle kanaler gennemskylles med detergentopløsningen med det udstyr som anbefales af leverandøren.
Bronkoskopets overflade og kanaler skylles med frisktappet vand.
Vandet i rengøringskarret hældes ud og vasken rengøres. 

 

 

 

Skopet tilkobles til diverse skylle- og trykkanaler. Skopet placeres herefter i vaskemaskinen ved at følge vejledningen, og den maskinelle vaskeprocedure kan opstartes. Proceduren varer ca. 35 min. Skopet skal fjernes kort tid efter slut.

 

 

5

Kassetten ”frigives” og kan derefter løftes i sidehåndtag. Det er vigtigt at selve skopet ikke berøres for at undgå kontaminering.

6

Skopkassetten anbringes i gennemstiksskabet, hvorefter man umiddelbart transporterer det til tørre-/opbevaringsskabet.

 

7

Skopet kan opbevares i 7 dage uden genvask. Tidsindikatoren på panelet indikerer hvor lang tid skopet har været opbevaret. Når denne periode er udløbet genvaskes skopet, og kan herefter opbevares yderligere i 7 dage

8