Thoraxoperation skopi - lejring

 

Tilbage til top

• Friktion er gnidningsmodstand. Friktionen opstår, når patienten trækkes og ikke løftes på lejet, hvorved man kan skade huden, der hermed bliver mere sårbar over for tryksår.
• Shearing forekommer, når huden bevæger sig i én retning, og den underliggende knogle forbliver stationært. Shearing opstår, fordi cellevæggene og de små blodkar udstrækkes i for høj grad.
• Bariatri: Svær overvægtig patient med BMI på 35 - 40. Da den almindelige madras og lejringspuder har et max på 125 kg, defineres den baritriske patient, som en patient, der vejer over 125 kg

Tilbage til top

INDLEDNING

Flere faktorer indgår i forebyggelsen af peroperative trykskader og nerveskader:

• Faktorer relateret til den konkrete lejring af patienten.
• Faktorer relateret til procedurer, der er nødvendige i forhold til overvågning af patienten, så som SAT måler, TOF måler og placering af neutralplade.
• Faktorer relateret til det kirurgiske indgreb ex desinfektion og afdækning.
• Faktorer relateret til den bariatriske patient.

MÅL:

• At patienten lejres korrekt således, at nerveskader og trykskader forebygges.
• At patienten lejres ud fra viden om den enkelte patients evt. særlige behov.
• At lejring af patienten så vidt muligt foregår i samarbejde med patienten.
• At operationsfeltet er frit tilgængeligt for kirurgen.

FORBEREDELSE

OPREDNING AF OPERATIONSLEJE:

Operationslejet redes op med:

• Almindelig trykaflastende madras .
• Engangs absorberende lagen lægges oven på lejet med engangs stiklagen lagt som løftestykke til forflytning – så få lag som muligt mellem patienten og madras, så madrassens trykaflastende effekt ikke nedsættes. Løftestykket lægges helt op til hovedpudens kant.
• Trykaflastende hovedpude lægges under lejestykket med den høje del under nakken. Der lægges et lejestykke foldet til en trekant på hovedpuden, som kan foldes over pt.s ansigt, for at beskytte øjnene under indgrebet.
• Trykaflastende knæpude lægges på lejet.
• Armskuffe med tilhørende trykaflastende pude skubbes ind under madras i benenden af lejet eller modsat armbordet.
• Armbræt sættes på højre side.
• Lårrem lægges klar på lejet.

 

LEJRING AF ARM I ARMSKUFFE

• Armskuffen med trykaflastende pude skubbes ind under madrassen på venstre side og placeres, så håndled og albue dækkes – vær opmærksom på at stiklagen ikke folder og dermed udøver tryk.
• Venstre arm lejres langs patientens krop uden overstræk af albue, med tommelfingeren  pegende opad og opmærksomhed på, at albue ikke bliver presset mod underlaget.
• Diverse slanger og ledninger skal ligge fri fra patienten.

 LEJRING AF ARM PÅ ARMBORD –

• Højre arm lejres hvis muligt i samarbejde med patienten.
• Evt. niveauforskel fra leje til armbræt afhjælpes ved hjælp af trykaflastende puder.
• Armene abduceres ikke mere end 90° i forhold til kroppen. Hvis 90° abduktion er nødvendig, undgå da at dreje patientens hoved i modsat retning. En let fleksion af albueleddet vil mindske trækket på plexus brachialis, hvis armene er abduceret 90°.  Armene lejres, så håndfladen vender opad og det sikres at armene ikke kan falde ned under operationen.

 LEJRING AF BEN –

• Benene lejres således, at de ikke er i kontakt med hinanden.
• Det sikres, at trykabsorberende knæpude er korrekt placeret under knæene.
• Lårrem lægges rundt om lejet og patientens lår ca. 10 cm. over knæene, således at patientens ben ikke kan falde ud over lejets kant. Lårremmen må ikke være strammere end en hånd kan komme under den.

 LEJRING AF HOVED -

• Hovedet lejres med næsen pegende mod loftet – neutral hoved position. Dette gøres for at mindske stræk på Plexus Brachialis.

 

 

NERVESKADER

Nerveskader opstår hyppigst på grund af tryk og/eller stræk og/eller kompression med efterfølgende ischæmi. Tryk komprimerer blodforsyningen til nervecellerne. Stræk formindsker nervens diameter, øger det intraneurale tryk og komprimerer blodforsyningen, og opstår hvis patienten lejres uden for normale anatomiske stillinger. Nervens skade afhænger af, hvordan trykket på nerven udøves, med hvilken kraft trykket udøves og hvor længe trykket opretholdes. Ved tryk eller traumatisering af en nerve kan der opstå irritationstilstande med snurren (paræstesier), smerter eller kraftesløshed i nervens forsyningsområde. Tilstanden kan øges til total afbrydelse med analgesi og lammelser (slap parese) til følge. Symptomer på en perifer nerveskade viser sig efter 24 – 48 timer efter operationen og kan vare fra en uge til  år afhængigt af, hvor alvorligt nerven er skadet. Symptomerne er forskellige afhængigt af, hvilken nerve, der er beskadiget og kan betyde nedsat eller tab af evnen til motorisk funktion, at føle/mærke og manglende reflekser.

 

Følgende faktorer øger risikoen hos operationspatienten for at få en perifer nerveskade:

• Perifer vascular sygdom
• Diabetes
• Patienter over 60 år
• Ryger
• Højt eller lavt BMI
• Kirurgitid på mere end 4 timer
• Hypotermi
• Anvendelse af sternun/mamariaspærre/thorax-spærre
• Afbrudt blodcirkulation
• Lejring

 

Der er størst risiko for skader på nerver, der ligger overfladisk og op mod en knogle samt de lange nerver.

 

 

 

 

Nervus radialis er den største af nerverne fra plexus brachialis og forsyner over- og underarmens ekstensorer. Nervus radialis skades, hvis der er niveauforskel mellem operationslejet og armbord, eller tryk på nederste arms yderside i sideleje. Skaderne opstår ved tryk på bagsiden af og ca. midt på humerus. Ujævnt underlag, f.eks. kraftige folder på tøj eller betræk, kan placeres så uheldigt, at det udøver tryk på nerven.
Hvor nerven krydser humerus knoglen, er den særligt udsat for tryk, da nerven kan blive klemt mellem underlaget og den hårde knogle.
Skader medfører at man ikke længere kan ekstendere (strække) i fingrenes grundled eller i håndroden, man får en såkaldt "drophånd". Patienten kan have svært ved at række ud efter og holde på en genstand.

 

 

Nervus ulnaris innerverer den ulnare del af underarmens flexorer, størstedelen af håndens muskler samt den ulnare del af hånden med sensitive tråde. Ulnaris nerven er en af de tre hovednerver i armen og hånden (de andre er nervus medianus og nervus radialis). Nerven kan skades (klemmes) i hele sit forløb fra skulderen og ned til hånden, men hyppigst sker det i albuen og i håndleddet.
De fleste lejringsskader på n.ulnaris sker pga. nervens forløb gennem den cubitale tunnel. Hvis armen lejres med håndfladen ned mod underlaget, vil der opstå et tryk direkte på den cubitale tunnel, som vil resultere i, at nerven bliver klemt mellem tunnelens loft og gulv. Nervus ulnaris skades, hvis et armbræt er for kort, således at hånden hænger ud over kanten. Skader medfører, at fingrene er ekstenderede (strakte) i grundleddene og flekterede (bøjede) i mellem- og yderled. Der kan være sensitive udfald af den ulnare del af hånden, lammelser af de små muskler i hånden, ophævet samle- og spredefunktion af fingrene.

 

  

Nervus medianus innerverer størstedelen af underarmens flexorgruppe og forsyner det meste af huden på håndfladen.
Nervus medianus skades ved tryk ved lejring på armbord med niveauforskel mellem armbord og leje.
Ved parese ses lammelse af tommelfingerens små muskler, således at fingeren ikke kan bringes ind til de andre fingres grundled samt sensitivt udfald i den radiale del af hånden.

 

        

 

Plexus brachialis skades hvis armen lejres mere end 90° ud fra kroppen. 

 

 

 

Nervus ischiadicus forsyner alle musklerne på bagsiden af låret og deler sig i knæhasen i nervus tibialis og nervus peroneus.

 

 

Nervus peroneus er en gren af nervus ischiadicus som deler sig i knæhasen. Herfra slynger nervus peroneus sig om collumfibulae og forsætter på lateralsiden af crus. Nervens forløb over collum fibulae gør den meget følsom for tryk, da underlaget er hårdt knoglevæv. Nervus peroneus kan skades ved ukorrekt placering af knæpude. Beskadigelse medfører at alle muskler på forsiden af læggen bliver lammet, det er ikke længere muligt at dorsalflektere i anklen, og der udvikles "dropfod".

 

 

Nervus Tibialis udløber fra nervus ischiadicus oven for knæhasen. Nerven forsyner de bagerste muskelgrupper på crus. NervusTibialis skades på samme måde som peroneus. Beskadigelse medfører, at patienten ikke længere kan stå på tæer. Der kan opstå lammelser i muskulus gastronemius (lægmusklen) samt parastesier under foden og i de laterale tæer.

 

 

 

 

 

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top