Thoraxoperation Hjerte - MIDCAB

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Operationspersonale på thoraxkirurgisk operationsgang 3043 med funktioner på operationsstuerne

Tilbage til top

Definitioner

MIDCAB - Mininally Invasive Direct Coronary Artery Bypass er et indgreb uden sternotomi og uden hjertelungemaskine, som udføres i 2 trin:

 

  1. Nedtagning af venstre arteria mammaria thoracoskopisk, efterfulgt af
  2. Venstresidig minithorakotomi og OPCAB: Bypass operation med stabilisator på bankende hjerte (a. mammaria til LAD)

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

 

Opredning:

Lejeforlænger på begge sider, samt en 3. forlænger, der sættes på venstre side ud for knæpuden.

Anæstesiens L-bøjle samt anæstesibøjlen placeres på HØJRE side.

Idealbindet fra hjerteafdækningen klippes i 2 lige lange stykker, lægges dobbelt og på tværs af lejet, under løftestykket, så de danner to løkker omkring armbrættet på venstre side. Desuden lægges torsorem (Findes i skuffe under PC på leje 9¾ ) under løftestykket.

        

 

Lejring:

Pt. lejres på ryggen helt ud til venstre side. Mens patienten er vågen, føres venstre arm gennem begge løkker af idealbindet. (se VIP lejring i ref.)

 

 

Når patienten sover, lægges den store GRÅ skråkile ind (findes på leje 9¾ eller i kommoden). Fra armhulen og ned langs siden, så den flugter med madrassen.

 

 

Der lægges en skumklud mellem arm og idealbind, begge steder hvor de mødes.

Venstre arm trækkes godt bagud, op mod hovedet, så der åbnes godt op for venstre flanke, inden der fra højre side trækkes i stropperne, så armen holdes fast og armbrættet kan fjernes.

Armen skal ligge ind til siden af leje og lidt under madras niveau.

   

Når man er tilfreds med armens placering, fæstes torsoremmen omkring armen og låses i velcroen under patienten.    

Armskuffen placeres på begge sider ud for underben, så de ikke falder ud.

 

Afdækning:

Huddesinfektion som til CABG, altså begge ben og lysker frie. Derudover desinficeres helt ned til lejet på venstre side. (se VIP hudddesinfektion i ref.)

Mini procedurekit indeholder U-stykket som i hjerteafdækningen til siderne og under benene og hovedstykke som i universalsættet. Sterilt varmetæppe over underkroppen og benstykket over. 

Ioban klippes i 2 stykker. Der sættes en forstærkende Ioban på overgangen mellem hud og afdækning. Det sidste stykke klippes i to og bruges til fiksering af Soft tissue retractor.

 

Primær kirurg sidder på perfusionisternes stol med armlæn, der dækkes af et stort sterilt grønt afdækningsstykke og fikseres med en jodetang bagpå og holder 10 mm Endoeye.

Ass. kirurg sidder på hest/traktorsæde også på venstre side. 

Op.spl står på højre side.

Der kan med fordel sættes en lang instrumentpose på højre side til kamera og Harmonic Ultracision.

Ved brug af andre lejer end 9¾ sættes skopisk søjle på hø. side af lejet. Der installeres evt. slaveskærm til OP spl. på venstre side.

 

CO2:

Der bruges Co2 til 2 formål:

  1. Insuflation af thorax hulen:

En Co2 slange (med studsen klippet af i filterenden) gives ud og tilsluttes insuflatoren (søjlen leje 9¾ el. på kommoden), den anden ende kobles på 12 mm Trocar 

OBS: På leje 9¾ skal insuflatoren, der står på søjlen, kobles til Co2. Den lange GRÅ ledning, der hænger på siden, føres under lejet i hovedenden og kobles til på væggen bag perfusionisterne.

  1. Blowermister:

Studserne klippes af en Co2 slange. Den ende der gives ud kobles til Co2 flowmeter på væggen ved perfusionisterne og skrues op til 1-2 l. Den anden ende kobles på blowermister, som også kobles til 500 ml NaCl i trykpose. Det hele tændes først, når det skal bruges.

(Pt. Har vi Blowermister med indbygget Co2 slange som kobles direkte på flowmeteret.) 

Medbring Vacuumapparat til Octopus Nuvo findes i skab på gang ved leje 9 ¾ eller i skab på gang (indstilles til -500 mmHg)  

 

1. Del af operationen - Nedtagning af a. mammaria:

Ønskede cikatricer markeres med tusch inden incision.

Med 11 blad og diatermi med mellemlang brændespids laves hul til 12 mm porten til kameraet. Co2 slange nr.1 monteres og der tændes for insufflatoren. Dernæst laves der hul til to 5 mm porte til instrumenter.

A. mammaria nedtages skiftevis med brændehook (Megadyne fine hook el Medtronic L-wire) og Harmonic Ultrascision samt skopisk pean/pincet. Ultracision ligner Ligasure, men monteres med grå ledning (transducer) fra MIDCAB bakken og kobles til Harmonics apparatet.  

For at instrumenterne glider bedst muligt i portene, smøres de jævnligt med Endo Lube.

Pericadiet åbnes med Ultracision og pincet. Der måles ud for at se om a. mammaria er lang nok. Hvis JA – deles mammaria med 2 x lilla hæmoklips og klippes med skopisk saks.

Når a.mammaria er fridissekeret, markeres LAD med en klips. Ligeledes markeres på huden, over dette sted, med en lyserød kanyle.

A.mammaria holdes med skopisk pean, som sikres på håndtaget med sort silke.

 

2. Del af operationen - Anterior thorakotomi:

 

MIDCAB flexible arm til Octopus Nuvo sættes på den ekstra lejeforlænger, der er monteret ud fra patientens venstre knæ.

En orange serviet klargøres. Foldes ud og isyes en 2-0 Premicron af OP.spl. i det ene hjørne, grundigt, sådan at den har en lang ende, der kan fikseres, så den ikke forsvinder ind i thoraxhulen.

Bulldogs og Yassergils klargøres også med et langt stykke sort silke.  

 

Der åbnes til en anterior thorakotomi med 22 kniv, de 2 stykker Ioban sættes på huden, derefter isættes Soft tissue Retracor (S el M, findes på leje 9¾ eller kommode).

En sutur bruges 2 gange:

Først 2-0 Premicron som holdesutur i pericardiet – fikseres med lige pean.

Derefter sættes 2 x 5-0 Prolene acc (med den ene nål klippet af) i mamaria, som fixeres i hudniveau – gul gummi i enden.

Den lille serviet gøres våd og lægges over lungen, så den ikke generer feltet. Den isyede sutur fikseres med en lige pean.

Octopus Nuvo connectes til vacuum. Der bindes et langt stykke sort silke i Introducerens spids, selve knuden skal være ved spidsen. Denne føres gennem 12mm porten, sugekopdelen sættes på hjertet og der tændes for vacuum (-500 mmHg).

 

     

 

BLOWERMISTER findes frem og der tændes for NaCl og Co2 (1-2 l).

 

LAD identificeres, der syes med Goretex CV4, med den ene nål klippet af. Der sættes 2 tobaksposesuturer proximalt om LAD med en lille torniquet på begge. Suturen bruges 2 gange.

Hæmoklipsen tages af a. mamaria og der sættes en Yassergil eller grøn engangs Bulldog (begge monteret med et stykke lang sort silke).  Der bruges evt. Papaverin med blå knopkanyle.

Karret åbnes med 15 kniv, Beaver og små coronarsakse. Der indsættes coronarshunt i passende størrelse (findes i skab leje 9¾ eller kommode), gennemskylles med NaCl. Anastomosen syes med Prolene 7-0 acc og CC’s coronarsæt – våd serviet i enden.

Som udgangspunkt sættes der ikke paceelektroder.

Hvis de skal sættes bruges særlig ventrikulær paceelektrode fra Medtronic (findes på leje 9¾ eller kommode) Syes fast på hjertet med Prolene 5-0 acc.

Der anlægges 1 stk. 30 Fr. silikonedræn, i det eksisterende kikkerthul, der tilsluttes single drænboks.

Afslutningsvis gives 20 ml Marcain 0,5 %  i huden omkring cicatricen.

 

Suturer:

3 stk Premicron 2-0 som holdesutur, dræn og en syet i servietten

1 stk Prolene 5-0 Acc som holdesutur

1 stk Goretex CV4

1 stk Prolene 7-0 Acc til anastomosen

1 stk Vicryl 0 til fascien

1 stk Vicryl 2-0 stor nål til subcutis

1 stk Monosyn 4-0 i huden.

1-2 stk 3-0 Nylon til Porthuller

Sort silke der bindes i Bulldogs, Yassergils, Octopus

Gummisko

 

 

 

Ansvar og organisering

Klinisk sygeplejespecialist ansvarlig for revidering/implementering

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag