Thoraxintensiv - Multitraumatiserede soldater fra krigsområder

 

Målgrupper og anvendelsesområde 
Baggrund
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

  

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker og læger på 4131 og 4141 involveret i modtagelse og behandling af multitraumatiserede soldater modtaget fra krigsområder.


Baggrund

I de senere år har Rigshospitalet modtaget et stigende antal multitraumatiserede danske soldater fra krigsområder i udlandet. I forhold til det intensive forløb er der flere forhold som adskiller sig i forhold til den ”normale” multitraumatiserede patient (1). Disse særlige forhold beskrives i denne instruks.

Det multidisciplinære samarbejde omkring de sårede soldater er essentielt, da patienterne ofte har skader i flere organsystemer.

Denne vejledning redegør udelukkende for de forhold, der i forhold til det intensive forløb adskiller sig fra andre multitraumatiserede patienter.

For øvrige forhold henvises til følgende VIP: Traumepatienten på Intensiv


Indhold

1. Melding af patient

2. Modtagelse

3. Isolation

4. Neurologi

5. Respiratorisk, thorax

6. Hæmodynamik

7. Renalt

8. Abdominalt

9. Koagulation

10. Ekstremiteter

11. Mikrobiologi

12. Blodprøver

13. Smertebehandling

14. Psykologisk støtte til soldaten

15. Pårørende

16. Samarbejde med Forsvaret

17. Udskrivelse / Overflytning

 

1. Melding af patient

Patienten meldes telefonisk direkte til ansvarshavende læge.

Visitation af patienter - intensiv

Alle journalkopier og billeder fra felthospital følger med patienten.

Patienten modtages enten direkte på intensiv afdeling eller via traumecenteret.

Patienten indlægges initialt under diskretion. Husk reglerne omkring specielt telefoniske oplysninger i forhold til pårørende og politi. Specielt hvis ulykken er medieinteressant, kan man risikere, at journalister giver sig ud for at være pårørende eller politi.

Efterfølgende aftales med de pårørende, om der fremadrettet er behov for at opretholde diskretion. Husk at informere de pårørende om hvad konsekvenserne af dette er, dvs. ift. ”kodeord” m.m.

Vedr. diskretion se tværgående VIP:  Diskretion - patientindlæggelse og registrering

 

2. Modtagelse

Patienten skal, som øvrige patienter, der har været indlagt i udlandet, isoleres pga. risikoen for multiresistente bakterier Multiresistente bakterier og svampe

Enestue med vanligt overvågnings- og behandlingsudstyr klargøres.

Efter tilkobling til skop, evt. respirator og infusioner, gøres time-in, og der modtages rapport om:

Sygeplejerske og læge bør om muligt få overleveringsrapport samtidig.

Hvis de pårørende er ankommet til hospitalet, vil de som hovedregel være ledsaget af kontaktofficer fra forsvaret.

 

3. Isolation

Patienten isoleres på enestue, pga. risikoen for multiresistente bakterier, se Multiresistente bakterier og svampe

###TABEL_1###

 

4. Neurologi

Hos disse patienter er der risiko for udvikling af sekundære CNS skader på grund af arterielle luftembolier efter blast traume.

Hvis patienten har en rumperet trommehinde, er der øget forekomst af lungekontusion. Ved lungekontusion er der øget forekomst af arterielle luftembolier. Der skal derfor altid foretages otoskopi, og denne skal beskrives i journalen. Ved rumperet trommehinde skal patienten tilses af læge fra ØNH-afdeling.

 

 

5. Respiratorisk, thorax

###TABEL_2###

 

 

 

 

6. Hæmodynamik

Generelt er skader på hjertet relativt sjældent hos de patienter, som overlever til hospital.

EKG skal tages ved cirkulatorisk ustabilitet og mistanke om myocardieskade mhp. udelukkelse af AMI. EKKO bør foretages ved uforklarligt shock og TEE foretrækkes hvis muligt.

###TABEL_3###

 

7. Renalt

Se i øvrigt VIP: Traumepatienten på Intensiv

 

8. Abdominalt

###TABEL_4###

 

9. Koagulation

Thromboseprofylakse er obligat, med mindre det er kontraindiceret.

 

10. Ekstremiteter

###TABEL_5###

 

 

11. Mikrobiologi

###TABEL_6###

 

12. Blodprøver

Jvf. VIP Traumepatienten på Intensiv

 

13. Smertebehandling

Da patienterne ofte har betydelige vævsskader/kontusioner og kræver hyppige skiftninger, ofte igennem flere uger/måneder, bør tærsklen være lav for anlæggelse af centrale/perifere nerveblokader.

Herudover skal huskes, at det som oftest er unge og veltrænede patienter, der kan tåle betydelige mængder morfika, før sufficient smertedækning opnås. Ideelt gives depotpræparat mhp. at opnå bedst mulig døgndækning.

 

14. Psykologisk støtte til soldaten

Der eksisterer en samarbejdsaftale med forsvaret, der beskriver, hvordan samarbejdet omkring opfølgende psykologisk støtte til den sårede soldat skal finde sted.

Psykologisk bistand til soldaten varetages i den akutte fase som hovedregel af Krisepsykologisk Klinik.

Der laves en Best/Ord. i SP til Krisepsykologisk Klinik, som herefter vurderer behovet for og foretager den fornødne behandling af den indlagte patient, både på intensiv og i det videre forløb på RH.

Ved udskrivelse sørger Krisepsykologisk Klinik for, at vedkommende overgår til Militærpsykologisk Enhed.

 

15. Pårørende

###TABEL_7###

 

 

16. Samarbejde med Forsvaret

Forsvaret stiller en kontaktlæge og en kontaktofficer til rådighed for soldaten og dennes pårørende.

Kontaktlægen er udpeget af forsvaret og har til opgave at være bindeled mellem den tilskadekomne, sundhedsvæsnet og forsvaret (4).

Kontaktofficerens hovedopgave er at hjælpe og støtte patienten og dennes pårørende gennem sygdoms- og rehabiliteringsforløbet.

Hverken kontaktlægen eller kontaktofficeren er involveret i soldatens aktuelle behandling, og har derfor ikke ret til oplysninger om patientens helbredstilstand, uden soldatens samtykke. Det er vigtigt at huske på, at de trods deres omsorg for soldaten og dennes pårørende, også repræsenterer soldatens arbejdsgiver.

###TABEL_8###

 

 

17. Udskrivelse / Overflytning         

Vær opmærksom på, om der fortsat skal opretholdes isolationsregime og informer stamafdelingen om dette.

Endvidere kan tilbydes opfølgende samtale/besøg, da dette har vist god effekt hos patienterne, i det de ofte har betydelige hallucinationer under indlæggelse.

 


18. Referencer, lovgivning og faglig evidens

  1. Wolf SJ et al.: Blast injuries, Lancet 2009; 374: 405–15
  2. Forsvarets Personeltjeneste: Bestemmelse for registrering af familie- og kontaktpersoner. FPTBST 385-3 2010-05
  3. Hærens Operative Kommando: Kontaktpersonordningen. HOKBST 963-500 2007-06
  4. Forsvarets Sundhedstjeneste: Bestemmelse for Forsvarets Sundhedstjenestes kontaktlægeordning. FSUBST 904-1 2010-04