Anafylaksi

PRISMA-filtre er steriliseret med etylenoxid, som kan medføre anafylaktiske reaktioner. Risikoen er minimal med de filtre, vi bruger. Forebygges ved at prime Prismasættet med NaCl umiddelbart før patienten tilsluttes (< for 15 min)

® Hvis der opstår symptomer på anafylaksi, er det af største vigtighed, at dialysen umiddelbart afbrydes, og relevant anafylaksi-behandling indledes.

Symptomer på anafylaksi: Urticaria, kvalme, ubehagsfølelse, kraftesløshed, varme fornemmelse i kroppen, rigeligt sved, vejrtrækningsbesvær og i visse tilfælde blodtryksfald og cirkulationskollaps (anafylaksi) indenfor de første minutter af behandlingen.

Tromboser

Klotning af visse dialysekatetre kan forekomme ® det er derfor vigtigt, at der aspireres og kasseres min. 2 ml blod samt skylles med mindst 10 ml NaCl på begge ben, inden start af behandling. NaCl bør gives med høj hastighed for at få et stort flow i kateterbenet.

Det er vigtigt at der vælges et dialyse kateter med så stor diameter som muligt (min.7-8 Fr)

Luftemboli

Denne risiko er minimal, når koblingerne er korrekt monteret, da maskinen er udstyret med luftdetektor.

Behandling ved luftemboli:

• Afbryd behandlingen
• Patienten lejres på venstre side i Trendelenburg
• O₂
• Evt. intubation
• Evt. aspiration fra CVK (dialysekateter)
• Evt. perkutan aspiration af blodskum fra højre hjertehalvdel inden evt. hjertemassage

Aktivering af koagulations-systemet

Ved alle extrakorporale kredsløb aktiveres koagulationssystemet med øget risiko for blødning og trombedannelse. Derfor kan klotning opstå i dialysefilter og i blodslanger. Årsager kan være: Stop af blodpumpen i længere tid, højt eller lavt blodflow, hyperkoagulabilitet (oftest DIC) samt manglende antikoagulation.

® Ved betydende blødning overvejes PRISMA behandling uden AK-behandling.

Der anvendes heparin ved priming af begge typer filter, og efterfølgende lægeordineres videre antikoagulationsbehandling.

Accidentel adskillelse af ”connections”

Alle koblinger skal være fast sammenskruede og synlige under behandlingen, idet adskillelse indebærer risiko for kraftig blødning og luftemboli pga af dialysekateterets store lumina.

Væskeoverskud eller

-træk

Er altid en risiko ved CRRT, især når man opretholder en stor væskeomsætning.

® Omhyggelig monitorering og væskebalanceregnskab er nødvendig, og man skal være opmærksom på registrering. Placering af dialyse-maskinen er vigtig, da selv små "stød" til maskinen kan forstyrre dens beregninger af væsketræk. Dette betyder meget hos børnene da det er små volumina vi måler på.

Hypotermi

Der ses normalt et temperaturfald ved CRRT. Normalt vil temperaturfaldet være ca. 1-1½ °c. Egentlig hypotermi kan lejlighedsvis optræde, når der benyttes høje flow på dialysat samt erstatningsvæske.

® Modvirkes ved at benytte blodvarmeren, men lejlighedsvist kan behov for anden aktiv opvarmning være nødvendigt.

Ved CRRT måles temperaturen centralt og må ikke komme under 36 grader.

Lægemiddel-clearance

Der er kun få publikationer om lægemiddel clearance under CVVHDF. Der er mange faktorer, som påvirker clearance, som f.eks. lægemidlets proteinbinding, molekylevægten, sievingskoefficient, ultrafiltrationshastigheden og fordelingsvolumen. Kritisk syge patienter får oftest ret hurtigt lavt proteinindhold i blodet og større fordelingsvolumen af mange lægemidler. Dette kan betyde, at en større mængde af det enkelte lægemiddel er frit, og dermed er der større mulighed for udskillelse via dialysen afhængigt af lægemidlets molekylstørrelse. Det større fordelingsvolumen og eventuelle større udskillelse af det enkelte lægemiddel kan medføre lavere koncentrationer af det pågældende lægemiddel end forudset.

Ved antibiotikabehandling er det for de fleste præparaters vedkommende af stor betydning, at der er en relativt høj koncentration i blod og væv. Det kan være livstruende for patienterne at være underdoseret med antibiotika.

® Det gælder derfor som hovedregel at antibiotikadoseringen til patienter i CRRT er i samme størrelseorden som patienter med normal nyrefunktion.

Kateter-

problemer

Hvis det er svært at trække blod ud på et af benene:

• Se om kateterbenene er klistret sammen, hvor klemmen har været trykket sammen. Rul kateterbenet mellem fingrene for at få det til at slippe.
• Se efter om kateteret kinker/har været kinket ved indstiksstedet. Dette vil oftest kræve et nyt kateter.
• Forsøg at rotere kateteret 180 grader i kraven.
• Tag en 5-10 ml luer-lock sprøjte med NaCl og sprøjt under pres NaCl ind og træk blod ud. Dette forsøges nogle gange.
• Kontroller med EKKO eller røntgen billede om kateter spids ligger i atriet

Hvis det er svært at trække blod ud på det røde kateterben, men der er frit ind- og udløb på det blå kateterben, kan der midlertidigt køres omvendt på kateteret. Det vil sige, at tilgangsslangen, den røde, sluttes på blå kateterben og returslangen, den blå, tilsluttes rødt kateterben. Vær opmærksom på, at returtrykket (return pressure) ikke er for højt.

Når der køres omvendt, er der en lille risiko for, at blodet recirkulerer omkring kateteret. Det vil sige, det blod, der returneres til patienten, suges ud i ekstrakorporalt kredsløb igen.