At give børnekirurgiske sygeplejersker en generel viden om spædbørn og at ruste sygeplejersker til bedre at kunne vejlede nybagte forældre i spædbarnspleje.

Målgrupper og anvendelsesområde

Sygeplejersker ansat i BUKIR

Tilbage til top

Definitioner

Spædbarn: Spædbarn defineres ved børn fra de er nyfødt til ca. 12 måneders alderen.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Trivsel og ernæring:

Regelmæssig måling og monitorering af barnets vækst (vægt og længde) er en af de bedste indikatorer for barnets sundhed og trivsel. Ernæringsvurdering og -behandling af børn og unge under 18 år ved risiko for underernæring

Det raske nyfødte barn vokser de første måneder omkring 1 cm om ugen og ved 12-måneders-alderen omkring 1 cm om måneden. Den samlede tilvækst i det første leveår er ca. 25 cm.

De første måneder er vægtstigningen hos det raske spædbarn i gennemsnit 250 gram om ugen, mens den ved 12-måneders-alderen er faldet til ca. 300 gram om måneden (http://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Ernaering-til-spaedboern-og-smaaboern---en-haandbog-for-sundhedspersonale).

Spædbørn ernæres enten via modermælk eller modermælkserstatning. Mange børn på Børnekirurgisk klinik lærer at die under indlæggelse.

I afdelingen er sygeplejerske Laura Petersen uddannet ammekonsulent og står til rådighed i forbindelse med ammevejledning til forældre og kolleger. Dette kan være ved både almindelig og kompliceret ammeetablering.

Derudover er det muligt at benytte sig af ammekonsulent Ragnhild Måstrup, projektsygeplejerske på GN, til kompliceret ammeetablering. Kontaktoplysninger: dect ###TELEFON### eller ###EMAIL###.dk

I følgende VIP kan findes materiale om amning, udmalkning, flaskeernæring med mere til præmature og syge nyfødte:

Amning af børn indlagt i neonatalklinikken

NEO Ammeetablering af præmature børn

Ernæring til det nyoprettet barn med læbe-gumme-gane spalte PBB: Mad og ernæring til børn med læbe-gumme-ganespalte

Desuden kan vejledes omkring mastit (brystbetændelse) via denne VIP:

Mastitis

Behovet for mælk varierer fra barn til barn og bør udregnes i samarbejde med behandlingsansvarlig læge og afdelingens diætist.

Hvis barnet ikke må eller kan die, gives der udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Valget af modermælkserstatning varierer ligeledes fra patient til patient og kan være afhængig af diagnose.

Bestilling af modermælkserstatning sker via mælkekøkkenet. Se følgende vejledning: Bestilling af ammemælk,modermælkserstatning, moduldiæter og sondeernæring i mælkekøkkenet

Afføringshyppighed hos det raske barn (sundhed.dk):

Ernæring via modermæl: fra 6 gange dagligt til 1 gang ugentligt
Ernæring via modermælkserstatning: min. 1 afføring dagligt
småbørn og større børn: ubesværet afføring med højst 3 døgns interval

Bad

Det er ikke nødvendigt at bade barnet den første tid efter fødslen. Når I bader barnet, bør det ske på et tidspunkt, hvor barnet er veltilpas.
Badevandet skal være 35-36°C. Det kan måles med et badetermometer .
Fyld så meget vand i baljen, at hele barnets krop er dækket af vand, det føles mest behageligt.
Vejled forældrene i at lægge venstre arm bag barnets nakke og hold om barnets venstre overarm, derved støttes barnets hoved, og det undgås, at det kommer under vand.
Vask barnet fra hovedet og nedefter. Det er ikke nødvendigt at bruge sæbe. Har barnet en central intravaskulære kateter Intravaskulære katetre hos nyfødte, børn og unge 0-18 år - observation, pleje, håndtering og seponering. HÅNDBOG

Sørg for at få tørret vandet fra alle de små folder, så huden ikke bliver rød og irriteret.

Navlepleje

Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at vaske eller pleje barnets navlestump, med mindre den begynder at lugte eller væske. I så fald kan den vaskes med uparfumeret sæbe og duppes tør. Navlen falder som regel af efter 5-6 dage.

Øjenpleje

Barnets øjenlåg kan være lidt hævede de første dage. Er der lidt 'søvn' i øjnene, kan det vaskes det af med sterilt vand. Brug et nyt stykke vat til hvert øje, så eventuelle bakterier ikke flyttes fra det ene øje til det andet. Hvis der stadig er gult eller grønt pus i øjnene efter ½-1 døgn, eller selve øjet er rødt, skal det tilses af en læge.

Hud

Mange børns hud reagerer ved forandringen fra at have ligget i fostervandet til at komme ud i luften og få tøj på.
Der kan ses forskellige typer af knopper. Nogle knopper opstår, fordi barnet har det for varmt. Andre knopper kommer, uden at der er en forklaring, og de forsvinder hurtigt. Nyfødte har ofte knopper i ansigtet og på overkroppen. De er hvide eller gule i midten og røde udenom og ligner bumser. De kommer ofte i slutningen af den første levemåned og forsvinder som regel igen i løbet af to til fire uger. Hormonknopper skyldes, at barnets hud og porrer endnu ikke er omstillet til at leve udenfor livmoderen. Hos mødre, der ammer, kommer knopperne ofte igen i forbindelse med moderens menstruationscyklus. Hormonknopper skal ikke behandles.

Det er normalt, at børns hud begynder at skalle nogle dage efter fødslen. Ofte begynder det ved anklerne, håndleddene og på maven. Det er for det meste ikke nødvendigt at gøre noget ved det. Hvis det bliver slemt, kan I benytte uparfumeret creme indtil huden er fin igen.

Arp

Arp er betegnelsen for en tilstand, hvor spædbørn får et lag af fedtede, gulbrune skæl i hovedbunden. Mange børn udvikler arp i hårbunden i løbet af de første leveuger. Tilstanden er forbigående og ufarlig. Årsagen til arp er ukendt.

Forebyggelse: Red og gerne masser spædbarnets hovedbund dagligt for at øge blodcirkulationen til hovedbunden.

Behandling: Det gælder om at løsne kagen af skæl og fjerne den, det øger babyens velbefindende. Smør babyens hovedbund ind i babyolie til natten og red håret igennem næste morgen med en tættekam.

Rød numse

Som hovedregel er det ikke nødvendigt, at bruge creme ved bleskift, med mindre barnets hud ses rød eller irriteret. Det er en god ide, at anbefale forældre hyppig bleskift, grundig aftørring og luftning af numsen.

Opstår der rødme på huden i bleområdet, kan der evt. anvendes følgende cremer: Zinksalve og Barrierecreme.

Opstår der hudløshed kan der anvendes tjæresalven Inotyol eller kogtvandsklude. Ved brug af kogtvandsklude klippes en stofble i stykker, lægges i kogende vand og kommes efterfølgende på køl. Det afkølede stof lægges på det hudløse område og fjernes ved næste bleskift. Gentages ind til huden er helet.

Vær opmærksom på at rødmen kan skyldes svamp og skal behandles med svampedræbende creme, fx Brentan.

Vaccinationer

Siden 2009 har Sundhedsstyrelsens anbefaling været, at børn i Danmark bliver vaccineret mod

følgende sygdomme:

• Difteri

• Stivkrampe (Tetanus)

• Kighoste (Pertussis)

• Polio

• Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib)

• Meningitis og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokbakterien

• Mæslinger

• Fåresyge

• Røde hunde

• HPV (kræft og kønsvorter), da tilbuddet nu er til både drenge og piger

I samarbejde med den behandlingsansvarlige læge tages der stilling til hvornår det indlagte barn kan vaccineres. Det er op til barnets forældre, om de vil lade deres barn vaccinere.

Link til pjece om Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram: http://www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination

Blodprøver (PKU)

Alle forældre til nyfødte børn tilbydes at deres barn får foretaget PKU-test 48-72 timer efter fødslen mhp. diagnosticering af evt. medfødte sygdomme. Blodprøven bestilles i SP og analyseres via Statens Serum Institut.

Vitaminer og jern

Alle spædbørn anbefales tilskud af vitaminer og jern. Se link nedenfor med anbefalinger for vitamin- og jerntilskud til spædbørn under og efter indlæggelse:

Vitaminer og jern til neonatale og børn

Hørescreening

I Danmark tilbydes nyfødte en hørescreening - enten på hospitalet før udskrivelsen eller efter udskrivelsen.

Hørescreeningen skal laves inden barnet er tre måneder, men helst i løbet af den første måned. Hvis barnet ikke har fået lavet en hørescreening før udskrivelsen, skal forældrene selv bestille tid til dette efter udskrivelsen - inden for en måneds tid.

Hørescreeningen er ikke på nogen måde ubehagelig for barnet, og den foretages, mens barnet sover. Det vil derfor være en god ide at planlægge screeningstidpunktet i forhold til barnets døgnrytme.

Screeningen er hurtigt overstået, og forældrene kan være til stede hele tiden. Der gives svar på undersøgelsen med det samme.

Tidsbestilling man-tirs-torsdag kl. 8.00-15.30 på decttlf: ###TELEFON###, mens barnet er indlagt.

Temperaturregulering

Det nyfødte barns center i hjernen, der styrer temperaturreguleringen samt barnets svedkirtler, er ikke fuldt udviklede. Barnet er derfor dårlig til både at holde på varmen og til at komme af med varmen ved at svede. Først i 2-års alderen er barnet i stand til at svede på samme måde, som en voksen gør det. Det nyfødte barns temperatur påvirkes let af omgivelserne. Det betyder, at barnet hurtigt afkøles, men også let opvarmes.

Hvis barnet ligger hud mod hud med dyne på, kan det blive for varmt. Spædbørn afgiver varme gennem hovedbunden, som derfor bliver fugtig, når barnet har det for varmt.

Som sygeplejersker kan vi vejlede forældre i, at nakkefolden er det sikreste sted at vurdere, om barnet har den rette temperatur:

Er den tør og varm, så er barnet tilpas klædt på.

Er den våd og varm, skal barnet have mindre tøj på.

Er den tør, og barnet er blegt eller marmoreret at se på, så skal det have mere tøj på.

Det er individuelt, hvor meget tøj det lille barn har brug for at have på.

Har barnet det for varmt, kan der opstå varmeknopper eller varmeudslæt, som ses ved røde plamager. Varmeudslæt opstår, når svedkanalerne blokeres. Symptomerne varierer fra overfladiske blærer til røde knopper og kan være kløende.

Søvnbehov og søvnrytme hos raske spædbørn

Tilstrækkelig søvn er vigtig for børns udvikling og trivsel. Manglende søvn eller dårlig søvnkvalitet kan have negativ indflydelse på barnets vækst, immunforsvar, koncentration og indlæringsevne. Der er forskel på søvnbehov, men barnet skal virke frisk og udhvilet om morgenen og i løbet af dagen. Så får det søvn nok.

1-4 uger: 15-18 timer i døgnet

Ved fødslen har barnet ikke nogen døgnrytme, og søvnmønstret er ikke relateret til dagslys og mørke. Det nyfødte spædbarn sover derfor i kortere perioder á 2-4 timer.

Børn, der er født for tidligt, kan have større søvnbehov.

1-4 måneder: 14-15 timer i døgnet

Omkring 6-ugers-alderen begynder barnet at vise, at det kan kende forskel på dag og nat. Barnet kan efterhånden sove 4-6 timer ad gangen og er mere vågen i dagtimerne.

4-12 måneder: 14-15 timer i døgnet

Når barnet er omkring 4 måneder, begynder døgnrytmen at blive mere stabil, især hvis forældrne har etableret regelmæssighed omkring sovevanerne. De fleste børn vil få mere samlede søvnperioder og vil være i stand til ‘at sove igennem’, hvilket er ca. 5 timers samlet søvn. Barnet har i denne periode typisk brug for at sove tre gange i løbet af dagen. En tidlig formiddagslur og to eftermiddagslure er ofte passende.

Først hen imod 1-års-alderen kan barnet nøjes med at sove to gange.

1-3 år: 12-14 timer i døgnet

Først fra omkring 1 ½-års-alderen bliver behovet for dagsøvn mindre, således at barnet kan nøjes med at sove en gang i løbet af dagen.

Det raske spædbarns motoriske udvikling

Udviklingen går hurtigt i de første måneder af barnets liv. Det nyfødte barn ligger med bøjede arme og ben. Medfødte reflekser gør, at barnet bl.a. søger efter mad og forsøger at sutte på alt. Det vender hovedet og åbner munden, når det berøres på kinden. Det er en refleks og ikke nødvendigvis udtryk for sult. Barnet kan gribe og har knyttede hænder. Bliver barnet lagt på maven, vil det forsøge at krybe fremad. Efterhånden får spædbarnet mere kontrol over sine bevægelser. Barnets motoriske udvikling skal stimuleres gennem leg og samvær, og det er vigtigt, at barnet lige fra starten vænnes til at ligge på maven, når det er vågent.

Fra 2-måneders-alderen kan barnet efterhånden løfte hovedet og se sig omkring, når det ligger på maven. Senere begynder barnet at se på sine hænder og putte dem i munden. Nar barnet har fået kontrol over sine bevægelser i skulder og arme, vil det begynde at række ud efter alt, der ser spændende ud. Gulvet eller andet med fast underlag er det bedste legested.

Ved 3-4-måneders-alderen kan barnet selv holde hovedet sikkert og begynde at gribe bevidst. Man kan hjælpe barnet ved at ligge på gulvet og støtte barnet, når det forsøger at trille.

I slutningen af 6. levemåned kan de fleste børn bevidst trille fra maven om på ryggen. I 6-7-månedersalderen begynder barnet at kunne sidde kortvarigt alene. Jo mere barnet har ligget på maven, jo stærkere bliver rygmusklerne.

I 7-måneders-alderen kan de fleste børn vende sig fra ryggen om på maven. Mange børn vil gerne stå eller hoppe, og man hjælper barnet bedst ved at støtte barnet i dets eget tempo. Børn bør ikke sidde alene, før de selv kan sætte sig op – så er ryggens muskler stærke nok. Nogle børn vil gerne sidde med legetøj på gulvet eller i kravlegården, og barnet øver sig i at give og tage legetøj med hænderne, at putte i munden, at vinke og klappe i hænderne.

Barnet vil forsøge at komme op på knæene, når det ligger på maven. Barnet starter med at rokke i kravlestilling, indtil arme og ben med sikkerhed kan bære. Nogle børn starter med at kravle baglæns, mens andre gumper eller trækker sig frem med armene.

Barnets nysgerrighed er drivkraften.

Opfølgning på mor efter fødslen

Det er relevant, at vi spørger ind til den nybagtes mors fysiske tilstand. Der fokuseres på tiltagende/aftagende blødning, smerter, afføringsmønster, fysisk formåen i forbindelse med forflytning af barnet, forebyggelse af infektioner i cicatrice efter sectio og 8 ugers kontrol hos egen læge. Der er mulighed for at kontakte obstetrisk forvagt på dect tlf. ###TELEFON### ved behov for lægelig behandling eller spørgsmål.

Støtte til familien

Vi skal som sygeplejersker være opmærksomme på i hvilken grad forældrene har behov for støtte og vejledning i forbindelse med basal pleje af deres spædbarn. Som sygeplejerske er det en god ide dagligt at forventningsafstemme med familien, for at afklare i hvor høj grad de er trygge ved at varetage plejen af deres spædbarn. Som sygeplejersker hjælper vi med den del af plejen, de endnu ikke er trygge ved, og med tiden bliver forældrene rustet til selv at varetage plejen af deres spædbarn.

Efterfødselsamtale

Rigshospitalet tilbyder efterfødselssamtaler til alle, der har født på rigshospitalet.

Efterfødselssamtalen er et tilbud om en uddybende samtale, som tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse i forbindelse med graviditeten, fødslen og barsel. I efterfødselssamtalen gennemgås fødselsforløbet og forældrenes oplevelser undervejs.

Efterfødselssamtalen foregår sammen med en erfaren jordemoder.
Behovet for en efterfødselssamtale kan opstå længe efter fødslen, så vi som sygeplejersker kan være behjælpelig med at formidle kontakten.

Kontaktoplysninger:
Decttlf ###TELEFON###
Hverdage i tidsrummet 8.30 - 11.00

Efterfødselsreaktioner

Efterfødselsreaktioner er den hyppigste komplikation til graviditet og fødsel, og mindst hver 10. nybagte mor og ca. hver 12. nybagte far vil opleve at få en efterfødselsreaktion af større eller mindre omfang. Den kan starte enten i graviditeten eller i løbet af det første års tid efter fødslen. En efterfødselsreaktion kan udvikle sig til en egentlig fødselsdepression. (si-folkesundhed.dk)

Børnekirurgisk afdeling har tilknyttet en psykolog, som forældre med efterfødselsreaktioner kan få hjælp fra.

Afdelingens psykolog kan benyttes af alle forældre, hvor der skønnes behov for psykologisk støtte og samtale.

Kontaktoplysninger:

Birgit Rasmussen Decttlf ###TELEFON###

Der skal sendes en best./ord. via følgende instruks:Psykolog hjælp i Julian Marie Centret

Tilbage til top