Samarbejdsaftale mellem ITA og BUKIR AKL

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Denne VIP har til formål at beskrive en overordnet standard for pleje og behandling af børn og unge som overflyttes fra Intensiv til Afsnit for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i Ansigt, Knogler og Led, afsnit 3084.
Overgang mellem afdelinger kan være synonymt med tab af viden som potentielt kan true patientsikkerheden og påvirke barnets og familiens oplevelse af tryghed under indlæggelse. Det ønsker vi med denne samarbejdsaftale at have fokus på.

 

Opgave:

  • Sikre overgangen fra ITA til BUKIR AKL (stamafsnit) med fokus på patientsikkerhed og kontinuitet
  • Kirurg er ansvarlig for at sikre at barnet/den unge lever op til BUKIR AKL’s visitationskriterier. Kirurgen kan drøfte patienten med den plejeansvarlige sygeplejerske fra BUKIR AKL hvis der er tvivl om barnet er klar til overflytning.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedsprofessionelle på henholdsvis Afdeling for Intensivbehandling og Afdleling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i Ansigt, Knogler og Led

Tilbage til top

Definitioner

Afsnit for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i Ansigt, Knogler og Led er i denne VIP forkortet BUKIR AKL.

BUKIR AKL ligger på afsnit 3084, tlf. nummer til ansvarshavende sygeplejerske 5-8840

Afdeling for Intensiv Behandling er i denne VIP forkortet til ITA. ITA ligger på afsnit 4131.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Nedenstående forløb er inkluderet i denne samarbejdsaftale:

  • Elektive skolioseopererede (neuromuskulær) patienter
  • Elektive Le Fort opererede patienter
  • Akutte børn med komplikationer i ansigt, knogler og led

Visitation af et kirurgisk barn fra ITA til BUKIR AKL er et anliggende mellem lægen og den plejeansvarlige sygeplejerske på ITA, samt den behandlingsansvarlig kirurg og den ansvarshavende sygeplejerske i BUKIR AKL. Visitationen af patienter til BUKIR AKL skal tage afsæt i BUKIR’s visitationskriterier, og barnet skal indfri de kliniske parametre, som står beskrevet i VIP for at sikre patientsikkerheden i stamafsnittet. Visitationskriterierne kan læses her Interne visitationskriterier til BUKIR 3084.

 

Før overflytningen:

  • Dagen før, eller senest kl. 9.00 på den planlagte udskrivningsdag vurderer kirurgen om patienten lever op til BUKIR AKL’s visitationskriterier.
  • Den plejeansvarlige eller ansvarshavende sygeplejerske på ITA kontakter BUKIR AKL på 5-8840 så tidligt som muligt og meddeler at et barn er klar til overflytning.
  • Den plejeansvarlige eller ansvarshavende sygeplejerske fra ITA oplyser forventet overflytnings dato og tidspunkt.
  • Den plejeansvarlige sygeplejerske fra ITA og BUKIR AKL gennemgår patienten med udgangspunkt i BUKIR’ s visitationskriterier.
  • Den plejeansvarlige sygeplejerske på ITA, vil så snart det er fagligt forsvarligt fjerne monitoreringsudstyret fra patienten, og forberede patienten og forældrene på, at der ikke længere er behov for intensiv overvågning og tæt observation fra personalet.
  • Patienten tilstræbes overflyttet fra ITA til BUKIR AKL på hverdage kl. 13.00.

 

Aflysning af planlagt overflytning:

  • Hvis den plejeansvarlige sygeplejerske fra BUKIR AKL vurderer, at patienten ikke lever op til BUKIR’s visitationskriterier, søges der en løsning, der kan sikre en tryg og sikker overflytning af patient og familie til BUKIR AKL eller anden pædiatrisk afdeling.
  • Hvis patienten vurderes ikke overflytningsparat af ITA eller BURKIR AKL, skal endelig aflysning af planlagt overflytning ske mellem lægen på ITA og den behandlingsansvarlige kirurg BUKIR AKL

 

Overflytningen:

  • Den plejeansvarlig sygeplejerske fra BUKIR AKL møder på ITA en halv time før overflytningen.
  • Patientens indlæggelsesforløb på ITA, samt nuværende behov for sygepleje gennemgås.
  • Den plejeansvarlige sygeplejerske i BUKIR AKL deltager i overflytningen af barnet fra ITA til BUKIR AKL.
  • Inden overflytning vil den plejeansvarlige sygeplejerske på ITA beskrive patientens behov for sygepleje i SP ”flytningsnotat”.
  • Den plejeansvarlige sygeplejerske fra ITA og BUKIR AKL følger patienten i overflytningen fra ITA til BUKIR AKL.
  • Den plejeansvarlige sygeplejerske fra ITA bliver i afsnittet til patienten er installeret og patient, familie og plejeansvarlig sygeplejerske fra BUKIR ikke har flere spørgsmål.

 

Sparring ved uventede komplikationer:

Måtte der opstå komplikationer det første døgn efter overflytningen, kan sygeplejersker i BUKIR AKL, som supplement til at kontakte relevante samarbejdspartnere, også kontakte ITA’s ansvarshavende sygeplejerske på 5-8121, som kan bistå med vurdering, råd og vejledning

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag