Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål

Denne VIP har til formål at beskrive en overordnet standard for pleje og behandling af børn i regnbuestræk indlagt i BUKIR 8. sal. For at sikre høj faglig kvalitet i plejeforløb og ensartet behandling, er denne VIP udarbejdet på baggrund af nyeste foreliggende viden, og tilpasset forholdene i BUKIR 8. sal Billede af regnbuestræk.pdf

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale i BUKIR, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.

Tilbage til top

Definitioner

Strækbehandling af børn foregår over tre uger, hvor barnet ligger på ryggen i en seng. Begge ben ligger i stræk med fødderne pegende op ad. På enden af forbindingen ved foden er der hæftet en snor som er forbundet via trisser med vægte. I løbet af perioden vil begge ben blive spredt langsomt horisontalt (fødderne beskriver en regnbue).

Formålet med behandlingen er at gøre muskler og sener omkring hoften klar til, at man kan sætte hoften på plads – I nogle tilfælde vil hoften gå på plads af sig selv og i andre vil det kræve en operation. Strækbehandlingen skal beskytte hoften mod komplikationer til behandlingen. Efter strækbehandling, er der behov for at holde hoften på plads i lang tid (måneder), mens ledskålens form normaliseres. Til det formål anvender man en hoftegips. Det er som regel lavet af plast-gips. Den går fra navlen og ud på begge ben. I nogle tilfælde kan man lade knæet være frit på den raske side – men det afhænger blandt andet af stabiliteten i den behandlede hofte og af barnets ernæringstilstand

Til behandling af børn, som ligger i regnbuestræk anvendes en special seng, som er opbevaret i sengeredningen. Denne bestilles ligesom andre senge bestilles. Det noteres i rekvireringen at det er rød regnbuestræk seng.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Modtagelse i afdelingen:

Barnet modtages i afdelingen og familien vises rundt og hilser på afdelingens pædagog. Han/hun måles og vejes, taler med kirurg, pædagog og der afholdes indlæggelsessamtale jvf. Navigator i SP. Husk at tale om barnets sovemønster, afføringsrutiner, rutiner vedr. omlægning af stræk, afdelingens rutiner, aflastning og pasning evt. benyttelse af bedsteforældre samt behov for at tale med socialrådgiver. Der prioriteres enestue (st. 1-3) hvis muligt og familien informeres om hospitalets tilbud fx. bibliotek, klovn, cafe, kirke, smilet mm.  

Yderligere informeres forældrene om medicin. Lægen skal ordinere let smertestillende pn, som kan være nødvendigt ved omlægning af stræk, samt beroligende som kan være nødvendigt, især de første par dage, indtil barnet har vænnet sig til at ligge i stræk og selv kan slappe af i musklerne. Yderligere skal lægen ordinere der laksantia, for at forebygge obstipation, da barnet ikke bevæger sig så meget som vanligt og maven derfor godt kan gå i stå.

Barnet og familien vises sengen og opfordres ud fra deres behov til at finde ting til sengen, der kan gøre den hjemligt og hyggelig for barnet og dem. Det kan f.eks. være lyskæde, billeder, ipad holder, nattehimmel mm. Hvis barnet har en ældre søskende, kan der gives en forbinding med hjem, så de kan forberede derhjemme og få forklaret hvad der skal ske. 

Når barnet er ved at være klar til lur, anlægges strækket og familien får ro til lur.

Indlæggelsesvarighed er 3 - 4 uger. Der informeres om:

Amning:

Det er fortsat muligt at amme og dette kan evt. gøres ved:

Mor og barnets seng køres tæt sammen, der polstres med dyne i mellemrummet, så kan mor ligge på tværs og amme.
Husk at tale om udmalkning i forbindelse med operationsdagen. Moderen har tit selv en brystpumpe, ellers kan de låne en på afdelingen.

Gode sygepleje råd:

Det er vigtigt, at forældrene føler sig som partnere mellem dem og behandlingsteamet, så forældrene føler de har kontrol og er medinddraget i behandlingen. Dette kan blandt andet gøres ved at spørge "Hvad der er vigtig for dig/Jer" og høre hvordan deres rutiner er derhjemme. Det kan f.eks. være, at de ikke vil forstyrres under lur og at de har brug for familietid. Lav "zzzz jeg sover skilt" og på den anden side "Familietid"

Det kan være en god idé at råde forældrene til at tage et målebånd med og klippe af for hver dag eller lave deres egen tavlekalender, hvor vask, strækomlægning, rtg, aftaler mm. står på.

Yderligere kan det være vigtigt at give forældrene nogle opgaver såsom at rulle elastikforbindingerne sammen og evt. hjælpe ved vask og smøring af benene.

Jo ældre barnet er desto mere vigtigt er det at stimulere barnet med puslespil, iPad spil, sanglege og andre pædagogisk tiltag. Det er nødvendigt at stimulere barnet på anden vis end det er vant til, for at aktivere det så han/hun ikke bliver frustreret over at ligge stille.

Til slut i modtagelsen og efter anlæggelse af stræk udføres ISV og med særligt fokus på samarbejdsaftaler i barnets SP. Her skal der stå alt det beskrevet som er drøftet med familien og er som er vigtige for behandlingsforløbet.

Stuegang:

Ses af ortopædkirurg til stuegang. Der fortælles kort om artrografi i generel anæstesi og operation - åben eller lukket reponering og herefter hoftegips.

Røntgen:

Bækken forfra og ###NAVN### såfremt der ikke findes et røntgenbillede af nyere dato. Læge afgør dette.

Anlæggelse af stræk:

Påbegyndes i samarbejde med fysiterapeut og gerne i forbindelse med barnets middagslur. Forældre opfordres til at deltage. Der anvendes 2. stk. notac, 2-4 stk. elastikforbindinger samt plaster (Micropore). Notac fodplade placeres over fodsålen. Snipperne føres langs benet ned til lysken med den længste snip på ydersiden af benet.

Personlig hygiejne:

Forældre instrueres i bleskift og daglig hygiejne. Benene vaskes med vand tilsat olie hver 2. dag og smøres med fugtighedscreme hver 2. dag (modsatte dage). Der skrives på tavlen hvornår hvilket gøres.

Dag 2-19:

Omlægning af stræk:

Gøres i dagvagt af fysioterapeut og en sygeplejerske og i aftenvagt af 2 sygeplejersker. Der laves knæøvelser (bøje + strække) ved hver omlægning. Benene spredes efterhånden efter datomærkningen på strækkets tværpind (gøres af fysioterapeut).

Ernæring:

Sygeplejerske taler jævnligt med forældre om, hvordan det går med ernæring, men det er almindeligt at barnet ikke har den store vægtøgning under indlæggelsen. Der kan tages kontakt til diætist mhp. opretholdelse af vægten.

Hud og væv:

Observation af tryk i forbindelse med omlægning af stræk. Der pålægges fobvat under forbinding ved trykmærker. Man skal være særlig opmærksom ved malleolerne, ved akilesenen og hudfolder, som kan blive til hudafskrabinger eller tryk. Zink creme kan også benyttes ved rødme.

Udskillelse:

Forældre adspørges dagligt om barnets afføring, og laksantia gives ved behov.

Røntgen:

Bestilles af sekretær eller plejepersonalet halvvejs i forløbet (dag 8-10). Røntgen tages i stræk (bækken forfra).

Omlægning af stræk:

Efter røntgen (dag 8-10) reguleres der på strækket af læge og fysioterapeut. Det kan f.eks. være i form af modstræk med vægt.

Hjælpemidler:

Stillingtagen i samarbejde med fys. vedr. barnevogn, klapvogn og sæde til triptrapstol

Præoperativt dag 20:

Præoperativ klargøring af patient i BUKIR

Identifikation af patienter

Anæstesi: Præoperativ samtale med anæstesilæge på 3034 eller på stuen. Aftales pr. tlf.
Operatør: Samtale med ortopædkirurg inden OP. Informeres om forløb ved åben og lukket reponering.
Blodprøver: Type og BAC.
Personlig hygiejne: Etagevask i sengen inden OP og rent tøj
Identifikation: Obs. om barnet har armbånd på.
Ernæring: Info. om faste og tørste tider.
Seng: Ny alm. rød seng gøres klar.
Nogle børn tages ud af strækket om aftenen på dag 20 og andre tages først ud af strækket dagen efter på operationsdagen. Dette aftale med kirurgen.

Operationsdagen. Dag 0 (dag 21)

Barnet klargøres efter gældende retningslinjer for præoperativ klargøring af patient.

Præmedicin: Emla creme på begge håndrygge senest kl. 06.30 hvis barnet er nr. 1, og af igen senest kl 07.45.
Seng: Den nye seng køres med på operationsgangen.
PEWS: Pediatric Early Warning Score (PEWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte børn og unge på hospital samt dertil hørende handlingsalgoritme
SP: Operations klargøring i SP
Forældre: Det aftales med forældrene, hvordan de kontaktes, når barnet er på opvågningen 2042.
Artrografi: Artrografi er en røntgenundersøgelse af et led i kroppen efter indsprøjtning af kontrastvæske i leddet. Undersøgelsen viser, om hoften er på plads. Hvis artrografien viser, at hoften ikke er på plads, er det muligt at kirurgen manuelt kan sætte den på plads (lukket reponering). Hvis det ikke lykkes at få hoften på plads manuelt, foretages åben reponering.

Postoperativt forløb ved artrografi og lukket reponering

Hoftegips anlægges af gipsetekniker og læge. Denne gips bibeholdes i tre måneder. Derefter genindlægges patienten og får i GA anlagt en ny gips. Denne gips skal ligge i to måneder. Oftest er der anlagt en gips, som kan tåle vand - inkl. brusebad.
Postoperative observationer:
PEWS Pediatric Early Warning Score (PEWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte børn og unge på hospital samt dertil hørende handlingsalgoritme
smertervurdering
Smertestillende efter MDA
Supplerende observationer afhængig af det postopererative forløb på opvågningen.
Personlig hygiejne: Forældre instrueres i bleskift.
Røntgen: Kontrol røntgen (bækken forfra i gips)
Udskrivelse: Typisk samme dag eller dagen efter, efter røntgen.

Postoperativt forløb ved artrografi og åben reponering

Hoftegips: Der anlægges hoftegips af gipseteknikker og læge. Denne gips bibeholdes i tre måneder. Derefter genindlægges patienten og får i GA anlagt en ny gips. Denne gips skal ligge i to måneder. Oftest er der anlagt en gips, som kan tåle vand - inkl. brusebad.
Postoperative observationer:
PEWS Pediatric Early Warning Score (PEWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte børn og unge på hospital samt dertil hørende handlingsalgoritme
Smertervurdering
Smertestillende efter MDA. Evt. epiduralt smertekateter, dette er dog sjældent.
Supplerende observationer afhængig af det postopererative forløb på opvågningen.
KAD:Obs urinmængde og - farve. Kateterpleje min. x 1 dagligt.
Ind/udgift: I.v. væske efter ordination. Opstart væske skema. Væskedøgn er fra kl. 6.00 til kl. 6.00.
Personlig hygiejne: Forældrene instrueres i bleskift

Åben reponering. Dag 1-3 postoperativt

Blodprøver, ved behov efter ordination af læge.
PEWS Pediatric Early Warning Score (PEWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte børn og unge på hospital samt dertil hørende handlingsalgoritme
Væsk ordineres ved behov af læge
Et eventuelt epidural smertekateter seponeres på 2. eller 3. dag.
KAD bibeholdes til efter sep. af epidural kateter. Obs urin mængde og farve. Kateterpleje min. x 1 dagligt.
Rtg. af bækken forfra bestilles af sekretær eller plejepersonale og tages og ses af læge inden udskrivelse.

Udskrivelse:

Barnet kan typisk udskrives en til to dage efter operationen og efter kontrolrøntgen, der skal ses inden udskrivelsen.

Hjælpemidler: evt. barnevogn, klapvogn, sæde til trip trap stol udleveres og afprøves m. fysioterapeut.
Regnbuestræk sengen: Portør kontaktes og henter seng. Obs. at der er seddel på sengen, hvor der står, den ikke må skilles ad.
Ambulant kontrol: Seks uger efter den 1. gips inklusiv røntgen af bækken forfra. Tid medgives eller sendes.

Genindlægglse (både ved åben og lukket)

3 måneder efter den 1. gips indlægges barnet igen. Gipsen skiftes i GA, så den samlede bandageringstid er 5 måneder.

8 uger efter anlæggelse af 2. gips, ses barn og forældre af fys., læge og bandagist til ambulant kontrol med gipsefjernelse og oftest skift til en aftagelig natskinne.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Den kliniske sygeplejespecialist har ansvaret for implementeringen af instruksen i BUKIR, JMC. Den enkelte medarbejder har ansvar for at læse og anvende instruksen hvor relevant.

Tilbage til top