Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Klinisk personale i BUKIR 8.sal, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet
Fremgangsmåde
Formål
Denne VIP har til formål at beskrive en overordnet standard for pleje og behandling af børn og unge opereret for halscyste. Vejledningen omhandler plejeforløbet efter operativ fjernelse af enten mediane eller laterale halscyster. For at sikre høj faglig kvalitet i plejeforløb og ensartet behandling, er denne VIP udarbejdet på baggrund af nyeste foreliggende viden, og tilpasset forholdene i BUKIR 8. sal.
Ætiologi og definition
En halscyste er et væskefyldt hulrum under hudoverfladen, som dannes i det tidlige fosterstadie. Halscyster vokser langsomt, og bliver derfor ofte først synlige i teenagealderen eller tidlig voksenalder. En halscyste er medfødt og bliver dannet i det tidlige fosterstadie.
En halscyste kan forekomme midt på halsen, ofte over tungebenet (median) eller på siden af halsen (lateral).
Ambulant forundersøgelse
Inden operationen møder patient og pårørende til forundersøgelse i øre-, næse-, hals ambulatoriet. Her vil patienten tale med kirurg, anæstesi og en sygeplejerske. Familien får udleveret patientinformationen – operation for medfødt halscyste (link – under udarbejdelse).
Præoperativ klargøring
Barnet/den unge klargøres i ambulatoriet. Det er vigtigt at der informeres om dagens forløb, bl.a. at de skal henvende sig ved sekretæren hvor efter de vil blive modtaget af en sygeplejerske og vist til en stue. Sygeplejersken vil hjælpe med udlevering af operationstøj samt evt. præmedicin. Dette afhænger af hvad der er ordineret af anæstesien. Derudover skal der informeres ud fra gældende VIP om præoperativ klargøring.
Se vedhæftet VIP
Præoperativ klargøring af patient i BUKIR, Identifikation af patienter, Pediatric Early Warning Score (PEWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte børn og unge på hospital samt dertil hørende handlingsalgoritme.
Postoperativ forløb/observation
Modtagelse fra BOMO
- Fuld PEWS, obs respiration. Herefter PEWS efter algoritme.
- Smerter, smertepakken i MDA opdateres og tiderne tilrettes BUKIR’s medicintider. Dette skal forsøges tilrettet i første postoperative vagt.
- Ernæring og væske: sikre at barnet opfylder sit daglige behov for ernæring og væske ift. heling af sår. Obs kvalme og opkast, og om der skal opsættes IV-væske.
- Væskebehov udregnes og der opstartes væskeskema. Væskedøgn er fra kl. 06.00 til kl. 06.00. Motiver barnet til at indtage per os væske og ved behov suppler med ordineret iv-væske.
- Tjek af barnets LDA’er
- Vandladning, hvis nej, er barnet blærescannet for nylig, og for hvor meget.
- Almen tilstand.
- Operationsfelt.
- Tjek af plaster over cikatricen samt evt. dræn.
- Observer for hævelse, infektionstegn, sivning og eller blødning på halsen.
- Har kirurg tilset barnet efter operation.
- Smerter og sanseindtryk: smertescore, smertelokalisation, smertetype, smertemønster.
- Der tjekkes i vurderingsskemaet, om der er lagt et kirurgisk sår ind.
Akut hævelse:
I sjældne tilfælde kan der forekomme hævelse postoperativt ved operationsfeltet. Hvis der observeres tiltagende hævelse, skal ansvarshavende ØNH-læge kontaktes med det samme. For at afhjælpe hævelse kan der med fordel placeres en ispose med et omslag omkring, på operationsområdet. Ved akut hævelse på operationsfeltet/under cikatricen måles halsomfang med 15 minutters mellemrum, således hævelsen kan observeres og dokumenteres. Der skal ved tiltagende akut hævelse være en sygeplejerske til stede hos patienten indtil ansvarshavende læge har tilset patienten. Hvis der tilkommer akut respirationsbesvær tilkaldes også anæstesien.
Dræn:
Der kan være placeret et dræn ved operationsfeltet mhp. at drænere operationsfeltet for blod. Drænet kan både være et handske-, flaske- eller harmonikadræn med passivt sug.
Tilsyn og pleje af drænet udføres efter gældende VIP. Se vedhæftede; (Dræn - Generel infektionshygiejne ved brug af dræn).
Drænet observeres min én gang i hver vagt. Hvis der er anlagt flaske- eller harmonikadræn observeres der for konstant undertryk i drænflasken, mængden og udseende af drænvæsken. Normalt udseende drænvæske vil være serøst/frisk blod/gammelt blod. Ved usædvanlig store mængde produktion i drænet kontaktes ansvarshavende ØNH-læge. Ydermere skal man observere drænets indstikssted. Her observeres infektionstegn og sivning. Er dette tilfældet kan man placere et is-omslag over indstiksstedet, og forsøge at ”malke” på drænet med en pean. Stopper sivningen ikke, kontaktes ØNH vagthavende.
Drænet tømmes 1 x i døgnet kl. 06, eller hvis drænflasken er fyldt. Der dokumenteres efterfølgende i SP.
Drænet er sutureret fast i huden ved indstiksstedet og fikseres til barnet trøje således det ikke hænger frit og hiver i indstiksstedet.
Dræn fjernes hvis <15ml produktion, se operationsbeskrivelse. Dette gøres i afdelingen af enten sygeplejerske eller ØNH-læge.
Lejring:
Patienten skal ligge med let eleveret hovedgærde det første postoperative døgn (ca. 30 grader), for at undgå hævelse ved operationsfeltet. Desuden er det vigtigt at informere patienten om vigtigheden ved mobilisering. Der er ingen restriktioner heraf, og patienten må derfor bevæge sig frit.
Medicin, sygemelding og øvrige restriktioner:
Se ØNH tips-skema.
Indlæggelsestid og ambulante kontroller:
Den forventede indlæggelsestid efter operation for medfødt halscyste er 1 døgn, afhængig af drænproduktion og almentilstand. Efter udskrivelse ses barnet/den unge til ambulant kontrol og suturfjernelse på 7. dagen, samt histologi svar efter 2-3 uger post operativt. Se operationsbeskrivelse og udskrivningsresumé for præcis info.
