Formål med behandlingen: Sikre frie luftveje, undgå CO2 ophobning.At sikre ensrettede pleje-behandlingsstrategier, observationer og sygepleje.

Tilbage til top

Alt klinisk personale på 5061 og 5062

Tilbage til top

 

Tilbage til top

Strategi 1

Symptomer:

Luftvej: Stoppet næse, hørligsekret i øvre luftvej. Sløv, men vækkes let

Respiration: Lette indtrækninger, hoster med eller uden sekret. Saturation under 92 %. Høj respirationsfrekvens for alder. Øget respirationsarbejde.

Cirkulation: Let forhøjet puls i forhold til alder. BT normalt. Dier, men tager mindre end normalt. Har våde bleer. KR under 2.

Biokemi:  Som eksempel: PCO2 let forhøjet 6, pH 7, 34, Laktat 1-2.

Behandling strategi og sygepleje

• Lejret med eleveret hovedgærde, lejringsskift incl. bugleje. Husk V/P ratio.
• Ilt på næsekateter/maske.
• Ved brug af maske benyttes også fugter, da flowet ofte vil være end 5l/min
• Hyppige NaCl inhalationer, /dryppe næse (hver 2 time dag /aften) og om natten før barnet skal have mad. 
• Hyppigheden kan være oftere eller mindre afhængig af barnets tilstand.​​​​
• Er barnet bronkospastisk inhalation med ventoline 4 x dgl og pn, brug stetoskop.
• Sugning i næse med olivenknop efter inhalationer og ved behov.
• Har barnet svært ved at få hostet sekret op suges barnet i svælg og laryns.
• Smertebehandling med PCM.
• Anlæggelse af mindst mulige ventrikelsonde, hvis barnet er sultent, ikke sutter så godt, bleerne er mindre våde. (Sonde bruges også til luftaspiration).
• Barnet vurderes i samråd med forældrene.
• S/B x 1 i døgnet med mindre resp-og puls frekvens stiger, indtrækningerne bliver dybere.

 Observation

Scop overvågning med saturation og EKG. SAT, puls, respirationsværdi hver time. BT ved ankomst. Er blodtrykket normal tages det kun ved forværring af tilstanden. Tp. måles 1 gang dagligt og ved mistanke om feber. Fugter temperatur tjekkes x 2 i hver vagt, O2 tjekkes indstilling 1 gang hver vagt. Vurdering af hosteevne og sekretmobilisering løbende. Tjek steril vand til fugteren.

Daglig registrering af samlet væskeindgift. Registrering af våde bleer. Vægt dagligt. Smerte vurdering x1 i hver vagt. Vurdering af barnets evne til at die.

 

Strategi 2

Symptomer

Luftvej: Truet luftvej af meget sekret. Kan vækkes, men falder hurtig i søvn igen

Respiration: Lyd på respirationen med tydelig sekretraslen.  Øget ilttilskud for at holde Sat på 92% Dybe indtrækninger. Høj respirationsfrekvens i forhold til alder.

Cirkulation: Høj puls i forhold til alder. Bt i den lave ende i forhold til alder. KR 3. Bleer mindre våde. Ingen lyst til at die.

.Biokemi : Eksempel.PCO2 stiger til 8, pH  7.32,  laktat 2,.

Behandlingsstrategi og sygepleje:

• CPAP tryk 6, 50% ilt over grisetryne.
• Lejret med eleveret hovedgærde lejringsskift inkl. bugleje. Husk V/P ratio.
• Hyppige Nacl inhalationer/dryppe næse (hver 2 time dag/aften) og om natten før barnet skal have mad på sonde.
• Hyppigheden kan være oftere eller mindre afhængig af barnets behov.
• Er barnet bronkospastisk inhalation med ventoline 4 x dgl og pn, brug stetoskop.
• Sugning i næse med olivenknop efter inhalationer og ved behov.
• Har barnet svært ved at få hostet sekret op suges barnet i svælg og laryns.
• Smertebehandling med PCM.
• Anlæggelse af PVK.
• Veje barn dagligt.
• Barnet vurderes i samråd med forældrene.

Observation

Scop overvågning med saturation og EKG. SAT, puls, respirationsværdi hver time. BT ved ankomst. Er blodtrykket normal tages det kun ved forværring af tilstanden. Tp måles 1 gang dagligt og ved mistanke om feber.

Fugter temperatur tjekkes x 2 i hver vagt, O2 indstilling 2 gang hver vagt, CPAP tryk måles x1 i hver vagt. Vurdering af hosteevne og sekret mobilisering hver vagt. Tjek sterilt vand til fugter

Daglig registrering af samlet væskeindgift.  Registrering af våde bleer. Vægt dagligt. Smertevurdering x1 i hver vagt. Vurdering af kræfter til at die. Efter sondes ved behov.

 

Strategi 3

Symptomer efter 5 timer i CPAP  tryk 6, 50% ilt.

Luftvej: Truet luftvej af meget sekret. Kan vækkes, men falder hurtig i søvn igen.

Respiration: Lyd på respirationen med tydelig sekretraslen.  Øget ilttilskud for at holde Sat på 95 %.  Dybe indtrækninger. Høj respirationsfrekvens i forhold til alder.

Cirkulation: høj puls i forhold til alder. Bt i den lave ende i forhold til alder. KR 3. Bleer mindre våde. Ingen lyst til at die.

Biokemi: PCO2 stiger til 8, pH 7,29, laktat 2.

Behandlingsstrategi og sygepleje

• CPAP tryk 7, 60% ilt over grisetryne
• Lejret med eleveret hovedgærde lejringsskift incl bugleje. Husk V/P ratio.
• Før hvert måltid gives Nacl inhalation og barnet suges med olivenknop.
• Og hyppige Nacl inhalationer/dryppe næse (hv 2 time dag /aften) og om natten før hvert måltid.
• Hyppigheden kan være oftere eller mindre afhængig af barnets behov.
• Er barnet bronchospastisk inhalation med ventoline 4 x dgl og pn, brug stetoskop.
• Sugning i næse med olivenknop efter inhalationer og ved behov
• Har barnet svært ved at få hoste op suges barnet i svælg og laryngs.
• Smertebehandling PCM.
• Supplerer ved væske i PVK afhængig at mad sondemad tolereres
• Kan ikke die
• Fuld ernæring gennem sonde evt suppleret med iv væske, standard blanding.
• Veje barn dagligt.
• Overvej TCO2 overvågning
• S/B ved ændringer i TC02 med mere end 2.
• Barnet vurderes i samråd med forældrene.

 

Observation

Scop overvågning med saturation og EKG. SAT, puls, respirationsværdi hver time. BT måles x i hver vagt Tp måles 1 gang dagligt og ved mistanke om feber.

Fugtertemperatur x 2 i hver vagt, O2 indstilling 2 gang hver vagt, CPAPtryk måles x1 i hver vagt. Tjek sterilt vand til fugterern i hver vagt. Vurdering af hosteevne og sekretmobilisering.i hver vagt.

Daglig registrering af samlet væskeindgift. Registrering af våde bleer. Vægt dagligt. Smertevurdring x1 i hver vagt. Vurdering af kræfter til at die. Eftersondes ved behov. Daglig S/B og ved øget resp/pulsfrekvens.

 

Strategi 4

 Symptomer

 Luftvej: Truet luftvej, sekretraslen, meget sekret at suge, sløv barn, der kun reagerer på fysiske  stimuli.

Respiration: Svære indtrækninger, head bubbing, ikke kræfter til at hoste rigtig op, respirations frekvens  høj og overfladisk. Øget ilttilskud for at holde sat over 94%. Gråbleg.

Cirkulation: Pulsen høj, Bt i den lave ende af det normale, KR 3, tisser meget lidt. Bradycardi til mellem 90 og 100, når CPAP kobles fra som under trykmåling/sugning

Biokemi  Eksempel: PCO2 stiger til 8, pH 7,29, laktat 2.

• Overgå til mononasal CPAP (blød portex tube svarende til barnets næsebor, længde 3,5-4 cm)
• CPAP tryk 7, 60% ilt.
• Lejret med eleveret hovedgærde lejringsskift incl bugleje. Husk V/P ratio.
• Før hvert måltid gives Nacl inhalation og barnet suges med olivenknop.
• Og hyppige Nacl inhalationer/dryppe næse (hv 2 time dag /aften) og om natten før hvert måltid.
• Hyppigheden kan være oftere eller mindre afhængig af barnets behov.
• Er barnet bronchospastisk inhalation med ventoline 4 x dgl og pn, brug stetoskop.
• Sugning i næse med olivenknop efter inhalationer og ved behov.
• Har barnet svært ved at få hoste op suges barnet i svælg og laryngs.
• Præoxyginere før sugning, trykmåling eller andre procedure, hvor CPAP kobles fra.
• Smertebehandling PCM.
• NaCl cum Glucose iv i PVK.
• Orienter bagvagt på GN om patienten.
• Barnet vurderes i samråd med forældrene.
• Sæt TCO2 måler på barnet, tjek S/B og noter evt forskel.
• S/B ved ændringer i TC02 med mere end 2.
• Øg tryk til 8 og iltkoncentration så længe barnet kan kompensere.
• Overvej sekundær bakteriel infektion.
• (Rtg thorax, infiltrater? Atelektase ?AB og måske NEOPUFF, kan også være relevant for strategi 1, 2 og 3)

Observation

Scopovervågning med saturation og EKG. SAT, puls, respirationsværdi hver time. BT måles x i hver vagt Tp måles 1 gang dagligt og ved mistanke om feber.

Fugtertemperatur x 2 i hver vagt, O2 indstilling 2 gang hver vagt, CPAP tryk måles x1 i hver vagt. Tjek sterilt vand til fugter. Vurdering af hosteevne og sekretmobilisering.i hver vagt. Tjek sterilt vand til fugter.

Daglig registrering af samlet væskeindgift. Registrering af våde bleer. Vægt dagligt. Smertevurdring x1 i hver vagt. Vurdering af kræfter til at die. Eftersondes ved behov. Daglig S/B og ved øget resp/pulsfrekvens.

 

Mononasal

Når barnet har brug for mono nasal CPAP (ingen effekt at grisetryne, øget Iltkoncentration, stigende RF, CO2 og udtrættet) skiftes til tube.

• Passende størrelse portex tube(blå) tit 3,0, 3,5 til børn under 1 år. Tuben skal kunne passere gennem et næsebor.
• Tuben afklippes til 3,5- 4,0cm afhængig af barnets vægt.
• Metalstuds monteres i tuben, så den sidder stramt.
• Tube og studs fixeres yderligere ved hjælp af dobbelt halvstik og bomuldssnor omkring studs og tube.
• Snoren skal være lang nok til at kunne nå ud på hver kind, hvor den sættes fast på duroderm uden snoren og et nyt plaster over snoren, hvorved dermed snoren holder tuben på plads.
• Tuben gøres våd fra barnets spyt eller lokalbedøvende gel.
• Tuben indføres gennem et næsebor og benneveniste ventilen sættes i metalstudsen.
• Der suges gennem tuben med olivenknop og dybere ved behov. Det er vigtigt at tuben er ren for sekret for at kunne administrere CPAP- trykket.
• Der skal altid være en ny tube klar til brug- samme str. og længde, studs og snor bundet som et dobbelt halvstik
• Tuben skiftes ved behov og gerne til det andet næsebor.
• Ofte har barnet sonde i det ene næsebor og tube i det andet. Er det tilfældet skifter man ikke næsebor med mindre der er tydelig tegn på tryk, men tuben kan godt tages ud og en ny lægges i samme næsebor.

 

Udtrapning af CPAP

Kortvarig behandling med CPAP

Erstat CPAP med iltkateter, maske, tragt og hold pause til  barnet begynder at blive udtrættet

Symptomer på at være udtrættet:

SAT fald, øget respirationsfrekvens, tachycardi, gråbleg, uro, svedende, ikke overskud til at die, sløvhed.

Læg barnet i CPAP igen i med samme indstillinger og prøv igen senere. Hvis barnet bliver uroligt når barnet lægges i CPAP kan det være et udtryk for at det ikke længere er nødvendigt.

Længere varende CPAPbehandling > 7 dage (ofte et skøn)

Aftrap ilten til det minimale 21-30 %.

Aftrap tryk mede 1 cm ad gangen så hurtigt barnet kan klare det.

Når trykket er nede på 4 cm forsøg pauser så lang tid barnet kan uden af blive udtrættet.

Symptomer på at være udtrættet:

SAT fald, øget respirationsfrekvens, tachycardi, gråbleg, uro, svedende ikke overskud til at die, sløvhed.

Læg barnet i CPAP igen, Forsøg igen senere, indtil barnet klarer sig uden CPAP

 

 

Sygepleje til primært raske børn med RSvirus.pdf

 

 

 

Afdelingsledelsen 5061, BUA

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top