Saltsyre instillation i centrale venekatetre (CVK) hos børn

 

Målgruppe: læger og sygeplejersker som har gennemført oplæring i proceduren.

 Formål:

At minimere antallet af centrale vene katetre (CVK) som må seponeres pga infektion.

 Baggrund:

Anvendelse af CVK medfører risiko for bakteriel kolonisering af katetret, biofilm dannelse og dermed en øget risiko for systemisk infektion.

Instillation af saltsyre (HCl) i koloniserede CVK, har vist sig ofte at kunne eliminere infektionen, da katetret renses for biofilm.

HCl instillation er særlig effektiv ved gramnegative infektioner, men er også indiceret ved grampositive og fungale infektioner.

HCl instillation kan anvendes ved alle typer CVK ( tunnelerede CVK, intravenøs port, longline).

 

Indikation:

Positiv bloddyrkning der giver mistanke om kateterrelateret infektion.

Hos børn/unge i børneonkologisk regi lægges saltsyre i CVK ved hver bakteriæmi.

Kontraindikationer :

· Barn med sepsis som ikke er stabiliseret.

· Infektion omkring kateterudgangen i huden eller ved tunnelinfektion. Da er det ofte nødvendigt at seponere katetret.

· Der er ikke krav om et specifikt trombocytniveau.

 

Ordination af saltsyre instillation :

· Anvendelse af saltsyre afgøres af behandlingsansvarlig læge. Indikation og ordination skal fremgå af patientjournalen.

· Hvis barnet er under 10 kg eller under 6 måneder gammel, er ordination af saltsyre instillation en konferencebeslutning.

 

Antibiotikabehandling:

· Behandlingsvarighed med antibiotika før og efter saltsyreinstillation vurderes og besluttes af de behandlingsansvarlige læger, evt. i samråd med

klinisk mikrobiolog.

· Der gives antibiotikabehandling i minimum 3 døgn efter saltsyreinstillation. Derefter følger behandlingen vanlige retningslinjer i forhold til almen

tilstand, neutropeni og infektionsparametre

· Er der inden saltsyreinstillation behandlet med vanco- prop skal denne seponeres efter saltsyreinstillation og CVK proppes med heparin efter

vanlig procedure.

 

Bivirkninger :

Der er ikke set bivirkninger ved brug af saltsyre intraluminelt i CVK, men der er potentielt risiko for:

· vævsnekrose

· hæmolyse

· CVK skader hvorfor patient og CVK observeres under indgift af saltsyre specielt med henblik på:

 · lokale reaktioner

· smerter

· CVK defekter

 

Sikkerhed :

Saltsyre trækkes op i flowbænk, der anvendes handsker og luerlock sprøjter

Ved indgift af saltsyre i CVK lægges der afdækningsstykke under CVK for at beskytte patienten mod evt spild og CVK observeres i sin fulde længde for at sikre at katetret er tæt

 

Materiale:

Afdækningsstykke til at lægge under CVK for at undgå spild på patienten

· Saltsyre HCl 2,0 mmol/ml (bestilles via apoteket og opbevares i særlig kasse mærket saltsyre i medicinrummet)

· Etiketter til saltsyresprøjter

· Kanyler til optrækning af saltsyre og små spritservietter til af afspritning af hætteglas

· Sterile handsker 4 sæt per CVK - løb

· Store 0,5% klorhexidinspritservietter 16 stk per CVK - løb

· Steril prop 4 stk per CVK - løb

· 3 ml luer – lock sprøjter til saltsyre 3 stk per CVK - løb

· 5 ml luer–lock sprøjter til aspiration af saltsyre 3 stk per CVK - løb

· 10 ml sprøjter med isotonisk NaCl 5 stk per CVK - løb

· Heparin til lukning af CVK – løb, der ikke umiddelbart skal anvendes

 

Ved tunnelerede børne CVK   gælder følgende vejledende volumina inkl. saltsyre:  

###TABEL_1###

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved IV Porte gælder følgende vejledende volumina inkl saltsyre:  

###TABEL_2###

 

Ved PICC ( longline) gælder følgende vejledende

volumina inkl saltsyre uanset barnets alder og vægt:

###TABEL_3###

 

Dialysekateter anlagt som "høst kateter" se volumen på katetrets ben

 

Teknik ved instillation af saltsyre:

Afdelingens standard aseptiske teknik ved håndtering af CVK anvendes under hele proceduren (sterile handsker, afspritning af kateterstuds etc.).

Afdækningsstykke lægges under CVK for at undgå evt spild rammer patientens hud

1. Der sikres frit blodtilbageløb fra CVK (alle løb)

2. Katetret gennemskylles med 10 ml isotonisk NaCl (alle løb)

3. Kateterets volumen – ”dead space”  se skema

 4. Der instilleres herefter 2,0 molær saltsyre (HCl) i katetret (alle løb) i en mængde

svarende til kateter type/ patientens vægt (se skema) ved langsom indgift !

Observer CVK og indstikssted for lækage. CVK skal være synligt i hele sin længde under indgiften af HCl.

5. Derefter sættes steril prop på katetret.

6. Vent 10 minutter

7. Herefter aspireres så meget af saltsyren som muligt og helst 2 – 3 ml blod yderligere og katetret gennemskylles med 10 ml isotonisk NaCl

8. Gentag fra punkt 3 til 7 yderligere 2 gange svarende til at der instilleres saltsyre i alt 3 gange i alle CVK løb

9. Når 3. saltsyre er aspireret skal katetret er skylles med 20 ml isotonisk Nacl, herefter kan katetret umiddelbart hepariniseres og lukkes

    med steril prop eller tilsluttes infusion efter afdelingens vanlige procedure.

 

Hvis saltsyren ikke kan aspireres fra katetret, skylles katetret igennem med 10 ml isotonisk NaCl.

 

Der indgives ikke yderligere saltsyre - konferer videre behandling.

 

Dokumentation og behandlings kontrol :

 · Til hver saltsyre instillation udfyldes særligt saltsyre dokumentationsskema og registreringsskema, som mærkes med barnets navn og CPR nummer. Begge skemaer skal forefindes i saltsyre logbogen i medicinrummet. Skemaerne er også vedhæftede denne VIP som fil og kan printes ud.

· Saltsyre dokumentationsskema udfyldes med tidspunkt for hver instillation, mængde af saltsyre der er instilleret samt initialer på den som udfører proceduren. 

· Udfyldte dokumentations -/registreringsskema opbevares i saltsyre- logbogen

· I SP noteres tidspunkt for saltsyreinstillation, samt tidspunkt for kontrol bloddyrkning.

· 24 timer efter saltsyre - instillationen skal der kontrol bloddyrkes fra CVK (alle løb).

 

Reference

Role of Hydrochloric Acid in the Treatment of Central Venous Catheter Infections in Children with Cancer. Barbaric et al, Cancer 2004 ;101 : 1866 -1872

 

 

Vedlagte filer:        Saltsyre registreringsskema.docx  Saltsyreinstillation dokumentationsskema.doc