<h1><div id="Afsnit#1699570938149">Pulmonologi - Diabetes mellitus (DM) ved cystisk fibrose</div></h1><div id="BodyWeb#1699570938149"><p><a name="1699570938149Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Maalgrupper">MÃ¥lgrupper og anvendelsesomrÃ¥de</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Fremgangsmaade">FremgangsmÃ¥de</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Bilag">Bilag</a><br> </h3> <h2><a name="1699570938149Maalgrupper"></a><br> MÃ¥lgrupper og anvendelsesomrÃ¥de</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699570938149Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><strong>Baggrund:</strong></p> <p>I Ã¥rene op til debut af DM har patienter faldende lungefunktion og BMI. Insulinbehandling er vist at bedre patienternes kliniske parametre, men pÃ¥ trods af primært positivt respons pÃ¥ behandling, har patienter med DM haft signifikant dÃ¥rligere overlevelse end CF-patienter uden DM (Lanng 2001), (Finkelstein, Wielinski et al. 1988).</p> <p> <strong>Epidemiologi:</strong></p> <p>DM hos patienter med CF optræder med stigende hyppighed med stigende alder. Ca. 1% af CF patienter udvikler DM i 10-15 Ã¥rs alderen. Incidensen stiger med alderen sÃ¥ledes at ca. 50% af CF patienter i aldersgruppen 30-35 Ã¥r forventes at have DM.</p> <p> <strong>Definitioner:</strong></p> <p>DM foreligger nÃ¥r der pÃ¥ to forskellige dage foreligger</p> <p>1. faste-plasma-glukose 7,0 mmol/l (faste fuldblodsglukose (BS) 6.1 mmol/l), eller</p> <p>2. ikke-fastende BS 11.1 mmol/l eller</p> <p>3. patologisk glukosebelastning</p> <p>Glukosebelastning bør udføres, hvis faste plasma-glukose er mellem 6,1 og 6,9 mmol/l (5,6 til 6,0 hvis der anvendes kapillært fuldblod). Ideelt set bør der foreligge to patologiske glukosebelastninger før diagnosen stilles hos CF-patienter. Glukosebelastningen er patologisk (diabetisk) nÃ¥r plasma-glukose 2 timer efter belastning er 11.1 mmol/l. Nedsat glukosetolerans foreligger nÃ¥r plasma-glukose 2 timer efter belastning er i intervallet 7.8-11.0 mmol/l.</p> <p><em>Bemærk, at BS (kapillært fuldblodsglukose) er 10-15% lavere end plasmaglukose, da glukoseniveauet er lavere i erytrocytter end i plasma. Hvis en glukosebelastning skal anvendes diagnostisk, bør der anvendes venøst plasmaglukose. Glukosebelastning mhp. monitorering kan godt baseres pÃ¥ kapillært fuldblodsglukose. PÃ¥ afd. 5063 anvendes Hæmocue RB glucose Analyzer, der omregner den kapillære fuldblodsglukose til en plasmaækvivalent værdi ved at gange med 1,11. Dvs. apparatet præsenterer en tilnærmet plasma-glukose værdi.</em></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699570938149Fremgangsmaade"></a><br> FremgangsmÃ¥de</h2> <p> </p> <p> <strong>Undersøgelser:</strong></p> <p>Ã…rlig glukosebelastning foretages hos alle CF-patienter efter 10-Ã¥rs-alderen.</p> <p>Er glukosebelastningen patologisk, mÃ¥ler patienten døgnprofil for sit BS (se nedenfor) de næste 3 dage. Hvis døgnprofilen er normal gentages glukosebelastning indenfor de næste 3 mdr.</p> <p>Hvis glukosebelastningen er borderline (nedsat glukosetolerans) gentages glukosebelastningen indenfor de næste 3 mdr. eller før hvis patienten i øvrigt er ustabil.</p> <p>Glukosebelastning overvejes hos patienter med uforklarligt vægttab, faldende lungefunktion og andre symptomer (træthed, tørst, polyuri, mavesmerter) som kan være tegn pÃ¥ begyndende DM. CF-patienter udvikler ikke ketoacidose, selv ved meget højt BS. Patienter i prednisonbehandling har øget risiko for at udvikle DM. MÃ¥ling af BS eller urinstix en gang ugentligt anbefales.</p> <p> <strong>Glukosebelastning </strong>(ogsÃ¥ kaldet oral glukose tolerance test, OGTT):</p> <p>Patienten faster i 8 timer (mÃ¥ heller ikke ryge). Drikker i løbet af ca. 5 min en glukoseblanding (1,75 g/kg; maks. 75 g) opblandet i 250 ml koldt vand. Der tages kapillær fuldblodsglukose til tiden 0, 1 og 2 timer.</p> <p> <strong>Blodsukker døgnprofil:</strong></p> <p>Ved diabetisk OGTT laves døgnprofiler for BS 3 dage i træk, som hjælp ved opstart af insulinbehandling og til konfirmation af diagnosen. BS mÃ¥les før og 90 min efter hvert hovedmÃ¥ltid samt ved sengetid.</p> <p>BS skal optimalt være 4-6 mmol/l før hovedmÃ¥ltid, 4-8 mmol/l efter hovedmÃ¥ltid og 6-8 mmol/l før sengetid.</p> <p> <strong><u>Behandling</u></strong></p> <p> <strong>Opstart af insulinbehandling</strong></p> <p>CF-patienter i god almentilstand, hvor diagnosen diabetes mellitus er stillet ved rutinemæssig glukosebelastning henvises til overlæge ###NAVN###, endokrinologisk afdeling, RH.</p> <p> Patienter i dÃ¥rlig almentilstand indlægges til behandling med hurtigtvirkende insulin, og der bestilles akut tilsyn fra endokrinologisk afdeling.</p> <p> <strong>Startdosis</strong> er ofte insulatard 0,1 - 0,3 IE/kg givet subkutant, og oftest som engangsdosis om morgenen. Efter start pÃ¥ insulinbehandling mÃ¥les BS-døgnprofiler. Insulindosis bør tidligst justeres efter 3 døgn pÃ¥ samme dosis. Hos <strong>patienter i dÃ¥rlig almentilstand</strong> vil man i reglen starte behandling af nyopdaget diabetes med hurtigtvirkende insulin (Actrapid) subkutant. BS mÃ¥les hver 4 time og insulin doseres efter følgende skema:</p> <p> </p> ###TABEL_1### <p><em>Man doserer sÃ¥ledes Actrapid hver 4. time døgnet i gennem. Dosering per kg skal baseres pÃ¥ â€lean body massâ€. Patientens insulindøgnbehov afklares.</em></p> <p> <strong>Kostbehandling af CF-patienter med DM</strong></p> <p>Energibehovet (E) hos CF patienter er 150 % af raske personers E, uafhængigt af om patienter har DM eller ej. For CF-patienter bør kostens fedtindhold udgøre 40 % af E, proteinindholdet 20 % af E og kulhydrat 40% af E (hovedsageligt som polysakkarider) med eller uden DM. Det kan være nødvendigt at tillade almindeligt sukker (bør maks. udgøre 10 % af E) for at opnÃ¥ det totale energiindtag pÃ¥ 150 % af normalt E. Ved CF er nedbrydning og absorptionen af kulhydrater normal. Sukkerindtaget fordeles jævnt over hele dagen. Insulinbehandling tilpasses sÃ¥ vidt muligt kosten og ikke omvendt. Der skal tilbydes diætistvejledning hos vore diætister. Patienterne skal ikke have en traditionel diabetesdiæt.</p> <p> <strong>Kontrol og behandling af CF-patienter med diabetes</strong></p> <p>Alle CF-patienter med kendt diabetes skal tilbydes regelmæssig ambulant diabeteskontrol i endokrinologisk klinik afsnit 5201. Hvor hyppigt patienterne skal ses vurderes af endokrinologisk klinik.</p> <p>HbA1c kontrolleres med 1 – 3 mÃ¥neders mellemrum.</p> <p>Indlagte CF-patienter med diabetes bør mÃ¥le BS 1-2 x under indlæggelsen og hyppigere hvis der er hyperglykæmi</p> <p>Ved blodsukker før et hovedmÃ¥ltid over følgende værdier, kan insulinbehandlingen suppleres med hurtigtvirkende insulin:</p> <p> </p> ###TABEL_2### <p> OvenstÃ¥ende retningslinjer kan individualiseres ud fra erfaringer fra den enkelte patient.</p> <p>Ved BS > 15 skal der mÃ¥les ketonstoffer i en frisk ladt urinprøve.</p> <p>Endokrinologisk tilsyn kan bestilles ved behov pÃ¥ telefon ###TELEFON###</p> <p> Omregningstabel:</p> <p> </p> ###TABEL_3### <p> <strong>Kontaktpersoner i diabetesambulatorium:</strong></p> <p>Overlæge ###NAVN### dect ###TELEFON###</p> <p>1.reservelæge ###NAVN### dect ###TELEFON###</p> <p>klinisk sygeplejerske ###NAVN### dect ###TELEFON###, tlf. ###TELEFON###</p> <p>øjensygeplejerske ###NAVN### tlf.: ###TELEFON###</p> <p>tidsbestilling tlf.: ###TELEFON###</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699570938149Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699570938149Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><strong>Referencer:</strong></p> <p>Finkelstein, S. M., C. L. Wielinski, et al. (1988). "Diabetes mellitus associated with cystic fibrosis." <u>J Pediatr</u> <strong>112</strong>(3): 373-7.</p> <p>Lanng, S. (2001). "Glucose intolerance in cystic fibrosis patients." <u>Paediatr Respir Rev</u> <strong>2</strong>(3): 253-9.</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699570938149Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699570938149Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699570938149Top">Tilbage til top</a></p>