Postoperativ smertebehandling af børn fra 0-18 år efter hjerteoperation

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner og fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer og faglig evidens 
 

Formål

At skabe fælles retningslinjer mellem afd. 4141 og 4144 for den postoperative smertebehandling af børn, der er opereret via sternotomi eller thoraktomi ved at:

- sikre ensartethed i farmakologisk smertebehandling.

- sikre sufficient smertebehandling ifm. overflytning mellem afd. 4141 og afd. 4144.

- sikre ensartethed i smertevurdering og smertescoring.

- sikre systematisk dokumentation af smerter.

En underbehandlet eller dårlig behandlet smerte kan føre til forsinket heling efter kirurgi, forværre skaden og i yderste konsekvens før til dødsfald (1,2). Dårlig smertevurdering og behandling kan ligeledes have en negativ indflydelse på, hvordan smerter opfattes og tolereres, når barnet bliver ældre (8).

I dag ved man på baggrund af forskellige undersøgelser, at børn fra fødsel har et fuldt udviklet smerteoverførselssystem (5,6,7). Derfor er det vigtigt, at plejepersonalet har kendskab til de faktorer, der påvirker børns smerteopfattelse og kender mulighederne for smertevurdering og smertelindring (8).

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til alt klinisk personale på thoraxkirurgisk intensiv afd. 4141 og børnekardiologisk afd. 4144. Vejledningen omfatter alle indlagte børn, der er opereret via sternotomi eller thoraktomi. Vejledningen retter sig i tiden fra POD 1 t.o.m. POD 5 efter operation eller lukning af sternum.

Tilbage til top


Definitioner og fremgangsmåde

Smertepakker:

For at sikre en sufficient postoperativ smertebehandling hos børn, der er opereret via sternotomi eller thoraktomi, anvendes de tværregionale smertepakker, der forefindes som best/ord.sæt i Sundhedsplatformen ved navn "Børnesmerteenheden, smerte- og kvalmebehandling til operationspatiener". Smertepakkerne skal så vidt muligt opstartes på afd. 4141 aftenen eller natten inden overflytning til afd. 4144 og skal sikre, at der gives 1, 2 og/eller 3-stof oral smertebehandling tidligst muligt i det postoperative forløb og inden overflytning til afd. 4144. Det tilstræbes, at administrationstidspunktet for den faste smertebehandling på afd. 4141 er tilpasset således, at denne ligger inden overflytning til afd. 4144 og gerne så tæt på kl. 08.00 som muligt. Ordinationen af smertepakkerne skal foregå i tæt samarbejde mellem anæstesiolog og sygeplejerske på afd. 4141.

Ved fast-track-patienter, hvor den kontinuerlig intravenøse infusion med Morfin eller Fentanyl først seponeres om morgenen/formiddagen efter seponering af fx dræn, kan barnet stadig været påvirket og sløvet af sedationen, hvorfor der ikke nødvendigvis er givet fast Mofin oralt jf. smertepakkerne. Denne må da gives på afd. 4144, når barnet er mindre påvirket og sløvet af sedationen. Som minimum skal der dog gives fast Paracetamol og evt. NSAID oralt jf. smertepakkerne.

Valg af smertescoringsredskab:

Afd. 4141 og afd. 4144 har i fællesskab besluttet at følge nedenstående retningslinjer ift. valg og anvendelse af smertescoringsredskaber:

FLACC: Nyfødte børn og børn, som ikke kan samarbejde om smertescoring.
VAS/NRS: Børn, der kan samarbejde om smertescoring.

Beslutningen omkring valg og anvendelse af smertescoringsredskaber er taget på baggrund af anbefalinger fra Center for Kliniske Retningslinjer - Clearingshouse (9) samt Børnesmerteenheden i JMC (###NAVN### Centeret, Rigshospitalet). Desuden henvises til den tværfaglige nationale vejledning for behandling af akut smerte hos børn, som har været i høring hos Dansk Pædiatrisk Selskab i sommeren 2018.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Sygehusledelser/hospitalsdirektiober er ansvarlig for at distribuere vejledningen til relevante afdelinger (afd. 4141 og afd. 4144). Center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen lokalt.

Tilbage til top


Referencer og faglig evidens

1) Anand KJS, Sippell WG, Ynsley-Green A. Randomises tral of Fentanyl anastehesia in preterm babies undergoing surgery: effects on the stress response. The Lancet: 1987;329(8524):62-6.

2) Porter FL, Grunau RE, Anand KJS. Long-term effects of pain in infants. J Dev Behav Pediatri 1999;20(4):253-61.

3) Schoeffel D, Casser HR, Bach M, Kress HG, Likar R, Locher H, et al. Risikoabschtzung in der Schmerztherapie. Der Schmerz. 2008;22(5):594-603.

4) The assessment and management of acute pain in infants, children, and adolescents. Pediatrics. 2001;108(3):793-7.

5) Bauchner H, May A, Coates E. Use of analgesic agents for invasive medical procedures in pediatric and neonatal intensive care umits. J. Pediatr. 1992;121(4):647-9.

6) Slater R, Cornelissen L, Fabrizi L, Patten D, Yoxen J, Worley A, et al. Oral sucrose as an analgesic drug for procedural pain in newborn infants: a randomised controlled trial. Lancet. 2010;376(9748):1225-32.

7) Byers JF, ThornleyK. Cueing into infant pain. MCN Am J Matern Child Nurs. 004;29(2):84-9.

8) Oakes LL, Anghelescu DL, Windsor KB et al. An update: institutional quality improvement initiative for pain management for pediatric cancer inpatients, 2007-2010. J Pain Symptom Manage. 2011;41:e4-6.

9) Center for Kliniske Retningslinjer - Clearingshouse. 2016. ("Vurdering af smerteintensitet ved akutte smerter hos børn fra 28 dage - 18 år").

Tilbage til top