Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde

Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål

Formålet med vejledningen og redskaberne heri, er at sikre optimal kvalitet af samarbejdet mellem indlagte børn/unge, forældre og personale, herunder realisere principperne i ”Patient- og familiecentreret pleje og behandling” i praksis og facilitere fælles beslutningstagning.

Målgrupper og anvendelsesområde

Interventionen og redskaberne retter sig mod børn/unge og forældre indlagt i Afdeling for Børn og Unge.

Alle sygeplejersker kan udføre interventionen efter gennemført undervisning.

Sygeplejersker kan afholde samarbejdssamtaler efter gennemført undervisning.

Tilbage til top

Definitioner

Patient- og familiecentreret pleje og behandling:

Patient- and family-centered care is an approach to the planning, delivery, and evaluation of health care that is grounded in mutually beneficial partnerships among health care providers, patients, and families. (ipfcc.org)

Principper (fra JMC hjemmeside):

Patienten og dennes familie behandles med værdighed og respekt.
Professionelle sundhedspersoner kommunikerer og udveksler information med patient og familie på en måde, som er brugbar og meningsfuld for begge parter.
Involvering af patienten og familien, deres erfaringer og ressourcer sigter mod at bevare og udvikle patientens og familiens oplevelse af kontrol og selvstændighed i forløbet.
Det person- og familiecentrerede værdigrundlag er medtænkt i alle sammenhænge lige fra den daglige behandling og pleje, til kliniske retningslinjer, uddannelse af personalet, politikker og forskning.

Personspecifik viden:

Personspecifik viden er konkret viden om den enkelte person og deres reaktioner på genstandsfeltet og denne viden er verificeret af patienten selv.

Split – visit – model:

Forældre deltager i første og sidste del af samtalen, mens hovedparten af samtalen foregår med den unge alene. Se mere information om kommunikation med unge her Kommunikation med unge patienter - Introduktion til kommunikation med den unge patient og den strukturerede ungdomsanamnese HEADS

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Redskaber i interventionen:

En indlæggelsessamtale
Daglig afstemning af samarbejdet med familien
Samarbejdssamtale
- En udvidet samtale til forældre til børn 0-11 år.
- Samarbejdssamtale - En udvidet samtale til unge patienter 12-18 år og deres forældre – mulighed for split – visit – model.

Redskaberne skal medvirke til:

At sikre gennemskuelighed i starten af indlæggelsesforløbet
At børn/unge og forældre bliver inddraget i plejen og behandlingen i den udstrækning de ønsker, herunder modtager støtte til udvikling af deres kompetencer.
En systematisk italesættelse af børn/unge/forældres og personales forventninger under indlæggelsen, samt opnå en fælles strategi.
At børn/unge og forældre modtager fyldestgørende information på en hensigtsmæssig måde, dvs. at den er forståelig og anvendelig
At skabe en tryg, fortrolig, ligeværdig og respektfuld relation.
At personalet får dækkende information om familierne, bl.a. deres behov, udfordringer og erfaringer
At skabe et ”rum” hvor vanskelige følelser og udfordringer kan drøftes.

Målgruppe:

Alle indlagte familier (indlæggelse over 24 timer) er omfattet af interventionen og skal som minimum tilbydes en indlæggelsessamtale og daglig afstemning af samarbejdet.

Derudover tilbydes samarbejdssamtaler til familier:

Der overflyttes fra andre afdelinger hvor de har haft længere forløb, f.eks. GN, intensiv eller overflytning fra andre hospitaler
Hvor samarbejdet opleves problematisk.
Der er indlagt i længere perioder eller har gentagende indlæggelser.

1. Indlæggelsessamtale

Indlæggelsessamtale afholdes indenfor de første 24 timer efter ankomst til afd. Forsamtale til TX afløser indlæggelsessamtale under forundersøgelse. Der skal dog afholdes indlæggelsessamtale ved selve indlæggelse til TX.

Børn 0-11 år: Børn kan være tilstede, men der opfordres til at skærme børnene for evt. ubehagelige samtaler.

Unge: Ved indlæggelsessamtale med den unge patient, skal den unge spørges og tales til og forældrene er sekundære. Samtalen kan afholdes som split-visit-model. Forældre skal også informeres og spørges om relevante spørgsmål.

Forud for samtalen udleveres velkomstpjece til afd. hvis dette eksisterer og evt. anden relevant information.

Indhold

Følgende punkter er relevante at gennemgå til indlæggelsessamtalen. Det vil være forskelligt hvor meget punkterne vil fylde hos den enkelte patient afhængigt af diagnose og tidligere forløb. Guiden anvendes også ved genindlæggelser, da situationen kan have ændret sig.

Til indlæggelsessamtalen gennemgås:

Rundvisning; sekretær, køkken, toiletter og bad. (Info om ingen forældre i depoter.)
Info om overvågning, klokker og daglige rutiner på afd. (konferencer, stuegang), påsætte patientarmbånd
Forventninger:
- Spørge ind til barnets/den unge og familiens forventninger, ønsker og særlige behov og hvordan de gerne vil inddrages i plejen og behandlingen? F.eks. hvis de er vant til at gøre ting derhjemme eller på en anden afd. Spørg: ”Hvad er vigtigt for jer?”
- Info om afd. generelle forventninger til familien (står i velkomstpjece). Samt evt. individuelle forventninger.
- Forventningsafstemning; Stemmer spl og børnenes/den unges og forældrenes forventninger overens eller er der forventninger vi ikke kan opfylde? Afklaring af hvem der gør hvad i forhold til daglig pleje.
Tidligere erfaringer: Spørg ind til tidligere erfaringer under indlæggelse, bl.a. reaktioner ved procedurer og hvordan de trøster/støtter deres børn. Dokumenter i FYI. Info om at vi ikke fastholder børn og at det kan være godt at have bamser eller andet med.
MRSA screening – se hjælpe tekst i navigator – ”Indlæg”

Dokumentation:

Brug navigator ”indlæg”, udfyld påkrævet dokumentation (indledende sygeplejevurdering), inkl. samarbejdsaftaler, eller udfyld samarbejdsaftaler i vurderingsskema ”pæd vurdering/pleje”. Disse kommer på resumé forsiden. Skriv evt. samtalenotat, brug smartphrase ”indlæggelsessamtale”.

Lommekort - Indlæggelsessamtale.docx

2. Daglig afstemning af samarbejdet med familien

I hver vagt gøres følgende:

(undtagen NV, her skal AV afklare det på NV’s vegne)

Information:

Spørg barnet/den unge og forældrene hvad de mener, er det aktuelle problem lige nu. Derefter informeres familien hvis sygeplejersken oplever yderligere problemstillinger hos barnet/den unge og hvad der er behov for.

Planlægning af vagten:

Afstemning af spl. og familiens forventninger til hvad der skal ske i vagten af plejeopgaver og hvornår. Enighed om en fælles plan for vagten.

Inddragelse:

Afklaring af hvad forældrene/den unge gerne vil gøre af de aktuelle opgaver, f.eks. personlig pleje, vægt, værdier osv. Hvad skal de have støtte og vejledning til og hvad kan de klare selvstændigt.

Inddragelse af det mindre barn – Afklaring af hvad de kan have indflydelse på. Se redskaber til inddragelse af barnet i bilag(link).

Dokumentation:

Sygeplejersken sikrer at samarbejdsaftaler er dokumenteret, og evt. konkrete opgaver står i opgavelisten.

Lommekort-daglig forventningsafstemning.docx

3. Samarbejdssamtaler

Samarbejdssamtaler er et velegnet redskab til at styrke samarbejdet med familier der skal være indlagt i længere tid, har gentagende indlæggelser, skal flyttes mellem afdelinger eller hvor familien der har oplevet komplicerede, lange eller uhensigtsmæssig forløb i sundhedsvæsenet, eller skal flyttes imellem afdelinger og derfor møder nyt personale og rutiner.

Der skelnes mellem to typer af samarbejdssamtaler – en til familier med børn indlagt i alderen 0-11 år og en til unge patienter (12-18 år) og deres forældre. Denne samtale afholdes som udgangspunkt som split- visit - model. Forud for begge typer af samarbejdssamtale skal der udleveres et brev;

Invitation til samtale – kære forældre Invitation til samtale.pdf Invitation til samtale_Engelsk.pdf
Invitation til samtale – kære unge patient og forældre Invitation til samtale - unge.pdf

Dette brev udleveres før samtalen, således at forældre eller den unge patient kan forberede sig til samtalen.

Samtalen er ikke en indlæggelsessamtale og afholdes på forventeligt lange forløb på 2.-4. dagen og ved stamcelle transplantationer under forundersøgelsen eller tjekliste dagen.

Det anbefales at skærme børnene for evt. ubehagelige samtaler, brug evt. pædagog til underholdning under samtale.

Sygeplejersken skal til samtalen så vidt muligt anvende redskaber for den talte kommunikation (se bilag – Talte kommunikationsredskaber).

Sygeplejersken skal ligeledes under samtalen forsøge at indgå i en relation præget af ”Jeg-Du-sorteret gensidighed” (se bilag om relationsformer) og opnå personspecifik viden om familien, og derigennem opnå fælles problemløsning med familien, hvis det er aktuelt.

Afslutning:

Samtalen afsluttes med aftale om hvilke planer der skal lægges, hvad der skal følges op på, hvornår dette skal ske, samt hvad der skal dokumenteres. Ved samtaler med unge skal der afklares hvad der skal siges til forældrene og hvem der giver forældrene denne information, om det er den unge selv eller spl.

Dokumentation:

Planer og viden dokumenteres i SP i et samtalenotat, samarbejdsaftaler i vurderingsskema og evt. konkrete opgaver i opgavelisten. Viden kan diskuteres til konferencer, således at viden deles med hele personalet.

Opfølgning:

Familiens behov og kompetencer ændrer sig gennem indlæggelsen, derfor er det relevant at holde opfølgende samtaler. Inden alle samarbejdssamtaler skal brev ”Invitation til samtalen” udleveres. Opfølgende samtaler holdes på TX forløb ugentligt, f.eks. i forbindelse med fredagsresumé.

Lommekort-Samarbejdssamtale.docx

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingssygeplejerske og daglige ansvarshavende sygeplejerske er ansvarlig for at skabe rum for afholdelse af samtaler. Klinisk sygeplejespecialist og vejleder er ansvarlig for undervisning og supervision af sygeplejersker i at anvende redskaberne.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Weiss B. Health literacy and patient safety: Help patients understand. American Medical Association Foundation and American Medical Association.; 2007.

Lambert V, Keogh D. Health literacy and its importance for effective communication. Part 2. Nursing children and young people. 2014;26(4):32-6; quiz 8.

DeWalt D, Callahan L, Hawk V, Broucksou K, Hink A. Health Literacy Universal Precautions Toolkit Agency for Healthcare Research and Quality, 2010

Madsen M, Højgaard B, Albæk J. Health Literacy - Begrebet, konsekvenser og mulige interventioner. In: Sundhedsstyrelsen, editor.: Sundhedsstyrelsen; 2009.

Zoffmann V, Kirkevold M. Relationships and their potential for change developed in difficult type 1 diabetes. Qualitative health research. 2007;17(5):625

Zoffmann V, Harder I, Kirkevold M. A person-centered communication and reflection model: sharing decision-making in chronic care. Qualitative health research. 2008;18(5):670

Metze, E. & Nystrup, J. 2000. Samtaletræning. Gyldendal uddannelse. Kap. 2

WHO – Health literacy – the solid facts. 2013

IPFCC. Institute for patient and family centred care 2010. Available from: http://www.ipfcc.org/faq.html.

Tilbage til top