Oesophagusætsning

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
 

 

                                                                             Oesophagusætsning

 

Forekomst

Hos voksne sker indtagelse af kaustiske substanser som regel i suicidaløjemed, mens indtagelsen hos børn oftest er accidentiel. Det betyder, at skaderne hos voksne ofte er mere alvorlige.

Symptomer

Synkebesvær og smerter, spytflåd, opkastninger, dyspnø, retrosternale smerter og abdominal smerter.

Diagnose

Anamnesen er vigtig især med henblik på hvilke stoffer, der er indtaget, og i hvilken mængde, da det har prognostisk betydning. Der kan være ætsskader på læber, i mundhulen og i svælget, men manglende synlige ætsskader udelukker ikke alvorlige oesophaguslæsioner.  Hvis der er klinisk mistanke om perforation skal der laves enten CT med vandig kontrast eller ooa, rtg af thorax og rtg af esophagus med vandig konstrast

Der skal laves gastroskopi inden for de første 24 timer med henblik på en gradering af læsionen, da det har betydning for prognosen. Hvis en hurtig gastroskopi ikke er mulig, bør der først endoskoperes efter 14 dage, da der ellers er en øget perforationsrisiko.

Laboratorieundersøgelser

Syrebasestatus bør følges i den akutte fase

Behandling

Fri luftveje skal sikres i den initiale fase.

Opkastning bør ikke provokeres, da det kan føre til oesophagus reeksponeres for den kaustiske substans, og af samme grund bør der ikke gives fortyndende eller neutraliserende væsker per os, da det kan føre til opkastning.  Nedlægning af sonde blindt er kontraindiceret grundet perforationsrisiko.

Grad I læsioner( ødem, erythem) kræver ingen behandling og risikoen for stenose er lille. Grad 2 og 3 læsionerne(uceration, nekrose) behandles med parenteral ernæring indtil patienten er i en stabil tilstand.  Herefter kan enteral ernæring gradvis genoptages. Ved mistanke om perforation skal der gives bredspektret antibiotika. Grad 4 læsioner (perforation) med udtalte nekroser og perforation af oesopahgus behandles kirurgisk evt. med oesophagektomi og oesophagostomi på halsen.

Komplikationer

Den hyppigste komplikation efter alkaliætsninger er striktur i oesophagus.  Risikoen for striktur er op til 80 % efter grad 3 læsioner og kan opstå efter 14 dage til 1 år. Endoskopisk dilatations behandling kan startes efter 4-6 uger. Patienter med alvorlige alkaliætsninger har en markant øget risiko for cancer i oesophagus, og det anbefales derfor at screene denne gruppe for dysplasi.  Screening skal starte 15 – 20 år efter indtagelsen af den alkaliske substans.

 

Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top