Kalium. Hypo- og hyperkaliæmi hos børn og unge

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger i Afdeling for Børn og Unge

Tilbage til top


Definitioner

Se separate instrukser for andre elektrolytforstyrrelser: Hypomagnesæmi hos børnHypofosfatæmi og natrium (Væske- og elektrolytbehandling af børn og unge)

Tilbage til top


Fremgangsmåde

HYPOKALIÆMI

Årsager til hypokaliæmi omfatter bl.a. gastroenterale tab (opkast og diaré), nedsat indtag, medicin (diuretika, Amphotericin B, kemoterapi (cisplatin/ifosfamid), insulin ved ketoacidose, terbutalin/salbutamol), tubulære defekter i nyrer, hypomagnesiæmi (< 0,5 mmol/l) og alkalose. Obs falsk lav se-kalium ved svær hyperleukocytose (kalium optag i cellerne indtil analyse på klinisk biokemisk afdeling) (kontrollér kalium på ABL (5061).

Symptomer omfatter nedsat muskelkraft, rabdomyolyse, obstipation/ileus, respirationsinsufficiens og arytmier.

Udregning af kaliumbehov

Behandling af hypokaliæmi

Peroral behandling (foretrækkes) – deficit erstattes på ét døgn (fordelt på 3 doser), herefter fortsættes med vedligeholdelsesbehov og evt. estimerede tab (se ovenfor)

Præparater:

Intravenøs behandling (ved kalium < 2,0-2,5, og/eller hvis barnet ikke kan indtage/absorbere p.o.-behandling) (cave i.v.-kalium til børn med anuri)

Præparater:

NB! Kalium intravenøst – maks. infusionshastighed er 0,5 mmol/kg/time (maks. dosis 40 mmol/time); der gives normalt 0,25 mmol/kg/time.

 

HYPERKALIÆMI

Obs. falsk forhøjede kaliumværdier

Behandling af hyperkaliæmi

Når falsk forhøjede værdier er udelukket (se ovenfor), påbegyndes behandling akut. Husk at seponere al kaliumindgift (i.v./p.o.) og medicin med hyperkaliæmisk effekt (spironolakton, NSAID, ACE-hæmmere).

Ved kalium > 7 mmol/l eller ved EKG-forandringer (forlænget PR-interval, breddeøgede QRS-komplekser, affladigede P-takker og/eller arytmi) (ikke kun forhøjede T-takker)

Kalium 6-7 mmol/l (uden EKG-forandringer)

Behandlingen påbegyndes umiddelbart med 1) salbutamol-inhalation, 2) furosemid og 3) glukose 10% (uden insulin)

  1. Salbutamol (Ventoline®) inhalation – 2,5 mg/dosis (< 25 kg), 5 mg (25-50 kg), kan gentages (effekt efter ca. 30 min.); kan erstattes af/suppleres med terbutalin (Bricanyl®) i.v. 5 µg/kg/5 min (bland 0,25 mg terbutalin (0,5 ml á 0,5 mg/ml) i 50 ml NaCl sv.t. 5 µg/ml; der gives 1 ml/kg over 5 minutter)
  2. Furosemid – 1 mg/kg i.v. (max. 40 mg) hver 4. time; evt. isotonisk NaCl 2-3 x vedligeholdelsesbehov afh. af hydreringsstatus og p.o.-indtag; furix undlades ved mistanke om hypovolæmi
  3. Glukose 10% – 5 ml/kg/time i ½-1 time, hvorefter BS kontrolleres; ved BS > 10 mmol/l glucose-insulin-drop (500 ml glukose 10% tilsættes 10 I.E. Actrapid®; 5-10 ml/kg/time i 2 timer (ved BS < 10 mmol/l er insulin ikke nødvendigt pga. glukosestimuleret endogen insulinproduktion); effekt efter ca. 15-20 min.; regelmæssig monitorering af BS, obs hypoglykæmi 
  4. Resonium – 0,5-1 g/kg (maks. 30 mg) x 3-4 p.o. (kan evt. gives rektalt, se nedenfor)
  5. Bikarbonat 1 mmol/kg over 10-15 min. ved metabolisk acidose; ved normal pH har bikarbonat ingen dokumenteret effekt; natriumbikarbonat 1 mmol/ml blandes med isoton glukose i forholdet 1:1; CAVE samtidig indgift af calcium

Kalium 6,0-6,5 mmol/l

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afdeling for Børn og Unges kvalitetsudvalg har ansvar for implementering af denne instruks. 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top