Ved ændringsforslag og eller spørgsmål kontakt Klinisk Sygeplejespecialist og JACIE-kvalitetskoordinator her!

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

1. Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker, der varetager behandling og pleje af patienter, der er indlagt eller følges i TXID-regi.

2. Definitioner

Normalområdet for blodtryk (BT) hos børn er baseret på store populationsundersøgelse hvor muligheden for gentagne målinger og optimal hviletid ikke altid er opfyldt. Der er velkendt at der er en naturlig blodtryksvariation over tid og uerfarenhed ved at få målt BT vil kunne påvirke målingerne i negativ retning. Prævalensen af forhøjet BT fra disse populationsundersøgelser ligger omkring 10-15%, men skønnes at være overestimeret p.g.a ovenstående forhold. Den skønnede ”sande” prævalens hos raske børn og unge ligger omkring 3,5%. Højere prævalenser ses hos kronisk syge børn og unge – ikke mindst efter organtransplantation hvor prævalensen er omkring 50%.

Der skelnes mellem primær hypertension, hvor årsagen er ukendt, og sekundær hypertension som er et led i en renal, kardiovaskulær, endokrin eller neurologisk lidelse og/eller udløst af medikamentelle årsager. De hyppigst anvendte blodtryksforøgende lægemidler som benyttes i TXID er kortikosteroider (Methyl-prednisolon og Prednisolon), calcineurin inhibitorer (Ciclosporin A og Tacrolimus) samt mTor inhibitorer (Rapamycin).

Behandlingskrævende forhøjet blodtryk defineres forskelligt afhængig af den kliniske situation. Patienter, der er akut syge og indlagte (f.eks. patienter i pågående transplantationsforøb) behandles kun for hypertension, hvis blodtryk ved flere målinger er klart forhøjede, dvs. over 99% percentilen for enten systolisk eller diastolisk blodtryk. Patienter i et kronisk forløb, typisk ambulante patienter, har hypertension, hvis deres diastoliske eller systoliske blodtryk ved flere målinger ligger over 95% percentilen.

Tilbage til top

3. Fremgangsmåde

Det er vigtigt, at hypertension ikke defineres ud fra en enkelt måling, f.eks. bør hypertension på den indlagte patient, først behandles når der foreligger flere konsekutive forhøjede BT evt. over 1-2 dage.

For den ambulante patient bør der foreligge forhøjet BT ved minimum to målinger på to forskellige dage, og de forhøjede blodtryk skal være fundet efter minimum fem minutters hvile (f.eks. liggende på briks eller lignende).

Da patientens højde er den vigtigste determinerende faktor for blodtrykkets niveau bør dette altid tages med i betragtningen sammen med køn og alder.

Ved fund af forhøjet BT bør dette altid verificeres med dobler-undersøgelse og i vurdering om behandlingsbehov bør især lægges vægt på forhøjet systolisk BT.

► Ved akut hypertensiv krise kan kravet om flere målinger over flere dage ikke opretholdes, da ekstraordinært højt blodtryk er livstruende og nødvendiggør akut behandling.

3.1 Blodtryksgrænser for den indlagte patient med sekundær hypertension

Blodtryk, som kræver medikamentel behandling, forudsætter at det findes forhøjet (>99%) enten diastolisk eller systolisk tryk ved flere konsekutive målinger fordelt over minimum to dage, konfirmeret med dobler-undersøgelse:

###TABEL_1###

Ved

3.2 Ved kronisk hypertension

Hos den ambulante patient anvendes blodtryksgrænser svarende til alder og højde (1), som det fremgår af bilag 1 og 2.

3.3 Alment om behandling

I forbindelse med hypertension hos TXID-patient starter man med at overveje, om der er mulighed for at reducere dosis af hypertensionsinducerende lægemidler (Ciclosporin A, Tacrolimus og steroid). Hvis dette ikke er muligt, påbegyndes medicinsk behandling, idet man bruger én terapeutisk gruppe af gangen indtil maksimal dosis er nået, hvorefter man supplerer behandlingen med et præparat fra en anden gruppe.

3.3.1 Behandlingsforslag

Er patienten i steroidbehandling og/eller har patienten haft en betydelig vægtøgning eller andre tegn på væskeophobning bør med indledningsvis opstarte eller øge den vanddrivende behandling med Furosemid eller spironolacton.

Indlagte patienter, der kan tage tabletter:

Man kan her bruge samme fremgangsmåde som anført for patienter, der tager mikstur eller knuste tabletter (se nedenfor), idet der dog hos tablettagende patienter er mulighed for at give depotpræparat.

Det kan således være fornuftigt at starte behandlingen med calciumantagonist Plendil (depot felodipin) 2,5 mg x 1 – 5 mg x 2, afhængig af vægt.

Patient, der kun kan indtage p.o. flydende lægemidler (evt. knust tabl. per sonde):

Behandling påbegyndes med calciumantagonist i form af Nifedipin. Startdosis 0,25mg/kg/døgn, herefter 0,5 - 1 mg/kg/døgn fordelt på 2 – 4 doser (mixtur). Alternativt kan vendes Amlodipin 0,05 mg - 0,2 mg/kg/døgn fordelt på én dosis pr. døgn (tabl. kan knuses)

Skal behandlingen suppleres med stof fra anden gruppe kan anvendes ace-hæmmer, f.eks. Captopril 0,1 – 2 mg/kg/dosis x 2 – 4 i døgnet (Obs captopril kan i sjældne tilfælde give agranulocytose). Alternativt Enalapril; 0,025 – 0,1mg/kg dosis x 1 (evt 2)- i døgnet, (maks. 5mg/dosis). For begge stoffer gælder at dosis skal modificeres ved nyrefunktionsnedsættelse. Ace-hæmmer bør foretrækkes som førstevalg ved proteinuri eller anden tegn på nyresygdom.

Ved behov for supplerende behandling kan vælges en angiotensin-2-antagonist, som f.eks. Losartan. Dosis 0,5-2 mg/kgx1 (tabl. knuses) (dosis må ikke overstige 100 mg/døgn).

Ved behov for yderligere behandling kan beta-1-selektiv-blokker anvendes f.eks. Atenolol; dosis 0,5 – 2 mg/kg (maks. 100 mg/døgn). Evt. kan anvendes Metoprolol; dosis 1 – 6 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser pr. døgn (tabl. knuses), dog maks. 200 mg/døgn.

Behandling af indlagt patient, med udelukkende i.v. medicin:

Blodtryksnedsættelse primært med infusion af betablokker, som f.eks:

Labitalol (Trandate) (0,25 – 0,5mg/kg (maks. 20mg) i.v. over 2 min; kan gentages efter 10 min. Herefter 0,25-3mg/kg/time).

Hos patient, der ikke kan reguleres med enteral behandling, vil der oftest være behov for tilsyn ved nefrolog.

Patienter med kronisk hypertension i ambulant forløb:

Man skal være opmærksom på, at her er grænserne for, hvad der opfattes som hypertension lavere pga. tilstandens kronicitet, og vi anvender her skemaet svarende til bilag 1 og 2.

Ofte vil patienten være velreguleret på behandling institueret under indlæggelse. Ellers indledes behandling af kronisk hypertension typisk med diuretika og kan herefter evt. suppleres med calciumantagonist, ace-hæmmer, angiotensin-2-antagonist eller beta-blokker – jævnfør doseringsangivelse ovenfor. ved længevarende forhøjet BT bør der foretages undersøgelse af øjne, hjerte (ekko og EKG) og nyrefunktion (EDTA-clearence).

Tilbage til top

4. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1) Clinical Practice Guideline for Screening and Management of High Blood Pressure in Children and Adolescents. Joseph T. Flynn et al. Pediatrics, September 2017, 140 (3) e20171904; DOI: https://doi.org/10.1542/peds.2017-1904

Artikel_Clinical Practice Guideline for High Blood pressure_2017.pdf