Ved ændringsforslag og eller spørgsmål kontakt Kvalitetskoordinator her
Sikre optimalt arbejdsmiljø for gravide medarbejdere tilknyttet 5061 og TXID.
Denne VIP beskriver hvilke forholdsregler det er besluttet at vi på afdelingerne arbejder udfra.
Arbejdet med cytostaika kan kun anses for at være forsvarligt for gravide, hvis arbejdet udføres på en sådan måde, at der ikke er nogen risiko for, at lægemidlerne optages i kroppen.
Følgende procedurer, hvor udsættelsesrisikoen er størst, og må derfor ikke udføres af gravide eller ammende:
· Præparering af cytostatika.
· Håndtering og indgift af intravenøs cytostatika.
· Tage cytostatika ned efter endt indløb.
· Håndtering af spild af IV. cytostatika.
· Deltage i bortskaffelse af cytostatikaaffald (fx redskaber brugt til cytostatikabehandling).
· Deltage i rengøring af flowbænke i medicinrum.
· Pleje børn/unge med kraftig svedafsondring.
· Dele, knuse, opløse eller opslæmme cytostatika.
Den gravide eller ammende må:
· Pleje patienter i cytostatikabehandling forudsat, at plejepersonalet erfaringsmæssigt ikke kommer i kontakt med ekskreter (urin, afføring, opkast).
· Skifte sengetøj, så længe det ikke er synligt forurenet eller vådt af sved.
· Dispensere og administrere peroral cytostatika, såfremt det ikke skal deles, knuses, opløses eller opslæmmes, hvis det foregår med nitrile handsker.
· Tage blodprøver, såfremt de tages ved brug af blodprøvetagnings adapter(opbevares i KMT depot på 4063), da det så er et lukket system.
Den gravide eller ammende skal have hjælp af en kollega til at seponere PVK efter endt infusion af cytostatika. Samt til opsætning og nedtagning af cytostatika og bortskaffelse af tomme cytostatikaposer og infusionssæt, når infusionen er slut.
Se nedenstående link under bilag 1 og bilag 2 for en oversigt over hvilke lægemidler, som er omfattet ovenstående:
Cytostatika - forholdsregler og håndtering af
Ifølge Arbejdstilsynet mistænkes lattergas for at kunne udgøre en fare for gravide, hvis det ikke gives i et lukket system. På TXID gives der ikke lattergas i lukkede systemer men på maske og der er derfor en risiko. Der er derfor truffet den foranstaltning at gravide ikke må deltage i procedure med lattergas.
Se: Gravide og Ammendes Arbejdsmiljø
DMSO(Dimethyl Sulfoxide), er et organisk opløsningsmiddel, der anvendes i forbindelse med nedfrysning af perifere stamceller, UCB(stamceller fra navlesnor), fra knoglemarv og DLI(donorlymfocytinfusion). DMSO forhindrer dannelse af iskrystaller inde i cellerne, så de kan optøes uden at cellevæggen sprænges. UCB, CAR-T og optøede DLI kan indeholde rester af DMSO.
Da DMSO er et organisk opløsningsmiddel skal gravide beskyttes mod udsættelse ved indånding og hudkontakt. Beskyttelse mod hudkontakt er særlig vigtig, da DMSO har let ved at transportere opløste stoffer og materialer ind i kroppen.
· Gravide og ammende må ikke give perifere stamceller med DMSO og passe patienten de første 3 døgn efter indgift.
· Gravide og ammende må ikke give perifere stamceller hvor DMSO er vasket ud, men må gerne passe patienten efter indgiften.
Link: JACIE børn: DMSO & Camcleaner - forholdsregler (Kap.13)
Link: Arbejdsbetingede infektioner under graviditet
OBS at den gravide er vaccineret mod Rubella (Røde hunde) eller har haft det. Se ovenstående link.
OBS at den gravide der ikke er immun og som har risiko for udsættelse af VZV ikke passer patienter t.o.m. 20.uge (C.Heilmann)
Se nedenstående link (specielt bilag 1) for detajler vedr. generel information om:
Link: Isolation - hvilke patienter skal isoleres og hvordan?
Cytomegalovirus (CMV) tilhører herpesgruppen og er et almindeligt forekommende DNA-virus, som de fleste danskere smittes med primært via spyt og urin. Langt størstedelen som smittes med CMV får ingen eller kun milde symptomer. Ifølge SSI har cirka 80% af alle danskere omkring 30-årsalderen dannet antistof mod virusset. Når man er smittet med CMV, vil virusset forblive i latent tilstand i kroppen. CMV kan herefter reaktiveres. Man kan også re-inficeres med CMV, selvom man har været smittet tidligere. CMV-antistof status (CMV IgG positiv eller negativ) er derfor ikke af afgørende betydning for ens risiko for at blive smittet igen. Risikoen for at blive smittet med CMV er generelt lav og smitten kan undgås ved grundig håndhygiejne/handsker samt undladelse af mundkontakt.
I sjældne tilfælde kan CMV overføres fra mor til foster medførende fostermisdannelser og andre komplikationer. Risikoen er størst ved smitte af den gravide i 1. trimester.
Generelt er der ingen officielle rekommandationer, hvor der anbefales at gravide fratages fra plejen af børn som er positive for CMV, da det ifølge SSI og Arbejdstilsynet vurderes at generelle infektionshygiejniske retningslinjer i sundhedsvæsnet, specielt med opmærksomhed på grundig udført håndhygiejne og undladelse af mundkontakt med barnet er tilstrækkeligt til at forebygge smitte. Af psykologiske årsager og ud fra et forsigtigheds-princip kan man overveje at kendt gravide sygelejesker fratages fra at passe patienter som er testet DNA positive for CMV.
På baggrund af ovenstående anbefales det i BUA:
Det understreges at pædiatriske patienter kun skal CMV DNA testes på klinisk indikation for patienten.
En gravid, som er kendt parvovirus antistof negativ, skal ikke pleje patienter, der udskiller parvovirus med respirationssekretet. Det kan fx. dreje sig om patienter med kongeni parvovirus infektion og visse patienter med aplastisk krise eller immundefekte patienter. Derimod er patienter med eksantema infektiosum-udslæt ikke smittefarlige.
Her findes en liste over kemikalier og brugsgenstande på 4063, hvor gravide skal være særligt opmærksomme.
Listen fremsøges under APB under vores specifikke afdeling.
Arbejdsmiljøreprænsentanter, fælles Klinisk Sygeplejespecialist og ledelsen i BUA.
Gravide og ammendes arbejdsmiljø
AT-vejledning: Gravide og ammendes arbejdsmiljø
AT-vejledning; Bilag 2: Gravide og ammende
Profylaktiske og hygiejniske foranstaltninger ved visse infektionssygdomme v. Overlæge dr.med ###NAVN###
Link: Besøgsnotat fra ###NAVN###